OVERBLIK: 10 års tovtrækning om børnechecken

Gang på gang har Danmark forsøgt at barbere børnechecken til østarbejdere.

Sæsonarbejdere, som for eksempel jordbærplukkere, bliver hevet frem som et eksempel på EU-borgere, der indkasserer danske børnepenge, selvom børnene bor langt fra Danmark. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Billedet af en østeuropæer i træsko, der ligger på knæ og plukker jordbær i den danske sommersol, mens børnepengene strømmer ind på en konto til børnene i hjemlandet, blev tegnet op med så tykke sproglige streger op til europaparlamentsvalget i 2014, at billedet stadig står tilbage på nethinden.

Billedet blev tegnet af Lars Løkke Rasmussen (V), der som så mange andre politikere fra begge sider af folketingssalen talte kraftigt imod, at udenlandske EU-borgere kan indkassere velfærdsydelser betalt af danske skatteborgere.

Siden har der været en hel del forhandlingsmøder i Bruxelles, men de har ikke båret frugt. Østrig har mistet tålmodigheden og har som det eneste medlemsland trodset advarsler fra Bruxelles og er begyndt at sende en barberet børnecheck til østarbejdere.

Herhjemme vil Dansk Folkeparti og Enhedslisten følge det østrigske eksempel, mens de andre partier vil fortsætte ad forhandlingens vej.

Få her et overblik over det 10 år lange tovtrækkeri om en indekseret børnecheck:

2010: VK-regeringen og DF indfører optjeningsprincip

Det var et forslag fra Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne 2010, der førte til indførelsen af et optjeningsprincip for ydelser som børnepenge. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

I 2010 vedtog VK-regeringen og Dansk Folkeparti et optjeningsprincip for børnechecken, så udlændinge først kunne få udbetalt den efter to års arbejde eller bosættelse i Danmark.

Loven trådte i kraft i 2012. Nogle år senere kom det frem, at VK-regeringen i arbejdet med lovforslaget havde fået flere advarsler om, at optjeningsprincippet kunne være i strid med EU-retten.

2013: EU-Kommissionen beder Danmark ændre praksis

Det danske optjeningsprincip er diskriminerende og strider imod EU's regler, lød kritikken fra kommissionen. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

I april 2013 løftede EU-Kommissionen pegefingeren mod Danmark.

Optjeningsprincippet var i strid med EU-reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed, fordi man ikke kan tvinge EU-borgere til bo- og arbejdspligt i Danmark. Det danske optjeningsprincip var også diskriminerende og brød med det såkaldte sammenlægningsprincip, vurderede EU.

S-R-SF-regeringen rettede ind efter henstillingen fra Bruxelles, så efter juni 2013 blev børnechecken igen udbetalt uden at tage højde for optjeningsprincippet.

2014: Thorning føjer EU og modtager massiv kritik

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) droppede optjeningsprincippet for at følge EU's regler, men begge sider af folketingssalen kritiserede beslutningen. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Det vakte kritik fra begge sider af folketingssalen, at daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), rettede ind efter EU-Kommissionen.

- Regeringen lægger sig mavepladask ned for nogle EU-teknokrater uden overhovedet at gå i juridisk infight, uden overhovedet at søge parlamentarisk rygdækning på Christiansborg, uden overhovedet at udfolde den mindste fantasi til, hvad man kunne gøre alternativt, lød kritikken fra daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V).

Han foreslog at ændre børnechecken til et fradrag eller at gøre beløbet afhængigt af indkomstniveauet i modtagerens hjemland.

Støttepartiet Enhedslisten foreslog, at udenlandske arbejdstagere kun skulle kunne få børnecheck, hvis børnene boede i Danmark. Men Thorning afviste kravene om at gå til EU-Domstolen med henvisning til to tidligere domme, som slog fast, at EU-borgere havde ret til sociale ydelser, selvom de endnu ikke har været beskæftiget i en fastsat periode.

2015: Fælles blåt udspil

En ny borgerlig regering vil arbejde for at forhindre, at EU udvikler sig til en social union, lød det fra de fire blå partier i 2015. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

De fire borgerlige partier, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, lagde i valgkampen op til folketingsvalget en fælles plan på bordet. Heri skrev de blandt andet, at "velfærdsydelserne skal kunne indekseres efter leveomkostningerne i det land, hvori ydelsen modtages".

- Et nyt flertal vil arbejde for at sikre, at danske velfærdsydelser forbliver i Danmark, lød det blandt andet i den fælles plan.

2016: Brexit spænder ben for Danmark

Da briterne valgte at forlade EU, blev udsigten længere til ændrede regler for sociale ydelser i EU. (Foto: Luke MaCGregor © Scanpix)

Reglerne for sociale ydelser blev en del af Storbritanniens genforhandling af sit EU-medlemskab. En indeksering af ydelserne er skrevet ind i den aftale, som lå på bordet forud for den britiske folkeafstemning.

Men 24. juni 2016 stemte briterne sig som bekendt ud af unionen - og det betød, at aftalen om at reformere systemet for sociale ydelser på tværs af EU-landene faldt til jorden.

Så det danske lobbyarbejde kunne begynde forfra.

2017: Fire EU-lande forsøger at råbe kommissionen op

Danmark gik sammen med Østrig, Tyskland og Irland for at råbe EU op. (Foto: Philippe Wojazer © Scanpix)

Sammen med Tyskland, Østrig og Irland sendte Danmark et brev til EU’s beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen, hvori de fire medlemslande søgte om at komme til at kunne indeksere børnechecken.

Det er urimeligt, at nogle EU-borgere kan sende et beløb hjem, som er dobbelt eller tre gange så meget værd i hjemlandet, lød argumentet i brevet.

Juni 2018: Regeringen taber kampen i EU

- Det var en dårlig dag for Danmark, sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da forslaget blev stemt ned i EU. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Afvisningen var klar.

Ved et møde om nye fælles regler for social sikring i EU stemte et flertal af EU-landene imod forslaget om at indeksere børnepenge. Et resultat, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter mødet beskrev som "en rigtig dårlig dag for Danmark".

- Det ser ikke ud til, at denne her kamp kommer i mål på nuværende tidspunkt. Men jeg kæmper videre, sagde ministeren.

Oktober 2018: Østrig går enegang

Med kansler Sebastian Kurz i spidsen indfører den østrigske regering en indeksering af sociale ydelser til andre EU-borgere. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Det østrigske parlament besluttede at justere børnepenge, der sendes ud af landet, så de matcher leveomkostningerne i modtagerens hjemland.

Da DF tog det østrigske eksempel med til forhandlingsbordet under finanslovsforhandlingerne i efteråret, erklærede finansminister Kristian Jensen (V) sig klar til at undersøge den østrigske model.

- Jeg synes, det er meget meget mærkeligt, at vi skal udbetale børnepenge på et dansk niveau til børn, som bor i et land, hvor omkostninger ved at have børn er helt anderledes end i Danmark, sagde Kristian Jensen.

November 2018: Løkke afviser at følge Østrigs eksempel

Nej, Danmark skal ikke gøre som Østrig. En retsstat følger fælles regler, lyder beskeden fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

En måned efter finansministeren havde åbnet døren på klem for den østrigske model, smækkede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) døren i igen:

- Det tjener Danmarks overordnede interesse, at vi efterlever de regler, der er. Og vi bør insistere på, at andre lande generelt gør det samme, sagde han.

Januar 2019: EU anklager Østrig for traktatbrud

EU's social- og beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen, giver Østrig klar besked. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

I januar åbnede EU-Kommissionen så en sag mod Østrig:

- EU's indre marked bygger på retfærdighed og ligebehandling. Der er ingen andenrangsarbejdstagere i EU, skrev EU's beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen, i en såkaldt åbningsskrivelse til Østrig.

Den er første led i en retssag, hvor anklagen lyder, at Østrigs indeksering af familieydelser er diskriminerende forskelsbehandling og strider mod EU-traktaten.

Marts 2019: DF skubber på med beslutningsforslag

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Dansk Folkeparti vil ikke vente på en forhandling i EU-systemet. Danmark skal følge Østrig, mener han. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Danmark bør følge Østrig og begynde at indeksere børnechecken, lyder et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti.

Trods den verserende sag mod Østrig og de gentagne afvisninger fra Bruxelles mener DF ikke, at modellen strider imod EU-retten. Beslutningsforslaget skal debatteres i folketingssalen 30. april.

Facebook
Twitter