OVERBLIK Balladen om uddannelsesloftet

Uddannelsesloftet justeres, så det bliver muligt at tage en ny uddannelse, seks år efter at den første blev afsluttet.

Omkring 600 studerende demonstrereede deltog i december 2016 i København mod uddannelsesloftet. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

Det såkaldte uddannelsesloft ser nu ud til at blive justeret, blot halvanden måneds tid efter at det blev vedtaget.

Her til formiddag vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) ifølge DR Nyheders oplysninger meddele, at partierne bag aftalen om uddannelsesloftet er blevet enige om at justere den.

Få her et overblik over, hvordan debatten om det udskældte uddannelsesloft er forløbet.

Staten skal ikke betale for dobbeltuddannelse

Hele sagen begyndte tilbage i juni 2016. Her gik daværende uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) ud og fremlagde regeringens forslag om et uddannelsesloft.

Her var forklaringen, at det måtte være rigeligt, at staten betalte en enkelt uddannelse.

- Det er rigtigt flot, at vi i vores velfærdssamfund giver mulighed for, at man gratis kan uddanne sig. Det, som vi sætter en bremse for, er, at man har fuldstændig frit slag og kan uddanne sig på alle hylder af flere omgange, forklarede Ulla Tørnæs dengang.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bakkede op om regeringens forslag.

Kort fortalt gik det ud på, at de studerende ikke kunne tage endnu en uddannelse på samme niveau, som den de havde i forvejen.

Skulle dække hul i dagpengesystemet

Regeringens forslag var dog ikke blot baseret på "rimelighed". Det handlede desuden om at få lukket et hul i dagpengesystemet, som frem mod 2020 ventede at stige til 303 millioner kroner.

Forslaget om et uddannelsesloft ville kunne bidrage med op til 435 millioner kroner til statskassen i 2020.

Af et notat, som DR nyheder kom i besiddelse af, fremgik det, at 2.523 studerende i 2014 begyndte på en ny uddannelse, til trods for, at de allerede havde afsluttet en uddannelse på samme niveau eller højere.

Opblødning af regler

I november 2016 blev regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet enige om tre undtagelser fra uddannelsesloftets regler.

Hvis studerende af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bruge den uddannelse, de allerede havde taget, hvis uddannelsen var forældet eller hvis der var et særligt arbejdsmarkedsbehov, skulle staten fortsat åbne pengepungen for de studerende.

- Jeg er rigtig glad for, at vi begrænser omfanget af dobbeltuddannelser og i stedet bruger pengene på et mere trygt dagpengesystem og mere kvalitet i uddannelserne, forklarede daværende uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

TRE PRINCIPPER FOR MULIG DOBBELTUDDANNELSE:

  • Hvis man af helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende en tidligere gennemført uddannelse på arbejdsmarkedet.

  • Hvis uddannelsen er forældet – f.eks. hvis uddannelsen ikke har været anvendt på arbejdsmarkedet i mindst fem år, eller hvis den oprindelig uddannelse er ændret væsentligt eller helt forsvundet.

  • Hvis den ønskede uddannelse står på Uddannelses- og Forskningsministeriets såkaldte positivliste. En liste, der udvælges hvis de videregående uddannelser har et særligt arbejdsmarkedsbehov

Kritik af forslaget

Lovforslaget blev kritiseret fra flere kanter.

Studiechefen på professionshøjskolen Metropol, Charlotte Egholm, forudså et lovkompleks, der ville blive meget indviklet at vejlede de studerende om. Hun fik opbakning af studievejleder på pædagoguddannelsen, Professionshøjskolen UCC, Mads Thomsen.

- Det er et meget, meget svært emne at vejlede i som studievejleder, siger han.

Dansk Studerendes Fællesråd afleverede desuden flere end 70.000 underskrifter til Uddannelses- og Forskningsudvalget for at protestere mod forslaget. Studerende risikerede nemlig at blive fanget, hvis de i løbet af deres studie- eller arbejdsliv opdagede, at de var landet på den forkerte hylde eller gået i den forkerte retning.

Stemt igennem trods protester

Protesterne til trods fik det ikke politikerne til at ryste på hånden.

- Selvfølgelig gør det indtryk, at der har været så mange henvendelser fra studerende, som frygter, at de kan komme i klemme. Men det er jo ikke det samme, som at de kommer i klemme, lød det fra Socialdemokratiets Christine Antorini (S), da partiet sammen med Venstre og DF stemte forslaget videre ved andenbehandlingen.

I december 2016 tredjebehandlede Folketinget så forslaget, der blev vedtaget med 79 stemmer for (V, S, DF, LA og KF) og 24 stemmer imod (EL, SF, RV og ALT).

Nogle dage før vedtagelsen åbnede Søren Pind dog døren på klem for de studerende, da han i et svar til Uddannelses- og Forskningsudvalget skrev, at regeringen var ”positivt indstillet over for at se nærmere på muligheden for, at personer selv skal kunne betale for en ekstra heltidsuddannelse”.

En måned efter vedtagelsen stod Venstres folketingsmedlem Eva Kjer Hansen så frem og kaldte loftet for et "underligt signal til de unge".

- Mit store politiske ønske for 2017 vil være, at vi tør indrømme, at vi laver fejl, og at vi vil have modet til at rette op det, forklarede hun desuden.

Her - en halvandenmåneds tid efter vedtagelsen af loven og to ugers tid efter Eva Kjer Hansens kritik - kommer der så en justering af loven.

Fremover vil studerende nemlig kunne tage mere end én uddannelse - dog med det krav, at de først påbegynder den nye uddannelse seks år efter, at det første eksamensbevis er i hus.

Justering af uddannelsesloft:

  • Med justeringen af uddannelsesloftet bliver det muligt for personer, der allerede har taget en videregående uddannelse, at tage en ny på lavere eller samme niveau, som den de allerede har taget.

  • Ønsker man at søge ind på en ny videregående uddannelse inden de seks år er gået, vil man kun få adgang, hvis:

  • De nye regler træder i kraft fra og med sommeroptagelsen 2017.

  • Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Facebook
Twitter