Overblik: Det har regeringen gennemført

Det er sidste dag i folketingssalen før sommerferien. Se her hvilke valgløfter regeringen har fået gennemført i år 1

Helle Thorning-Schmidts (S) regering har fået hård kritik for at begå løftebrud på løftebrud. Se i artiklen, hvad regeringen rent faktisk har fået gennemført. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

På den sidste dag i folketingssalen før sommerferien tredjebehandles sundhedsministerens lovforslag om fixerum.

For en uge siden fik S-R-SF-regeringen - trods massiv kritik for 'lovsjusk' - markant flertal for lov om kirkelig vielse af homoseksuelle par.

Se nedenfor, hvilke planer Helle Thorning-Schmidt-regeringen har fået gennemført i sit første folketingsår ved magten:

Energiaftalen blev i marts vedtaget med et bredt flertal - kun Liberal Alliance står uden for aftalen. Med forliget sal 35 procent af energien i Danmark komme fra vedvarende energikilder - og i 2020 skal CO2-udledningen være 34 procent under 1990-niveau.

Opgør med VKO-tidenI maj afskaffede et flertal med regeringen VKO's meget omtalte pointsystem for familiesammenføring. 24-års-reglen, som de radikale før valget kæmpede indædt imod, blev bevaret.

Regeringen har desuden fået bugt med et andet levn fra VKO-tiden; de såkaldte fattigdomsydelser, den lave starthjælp til udlændinge og loftet over kontanthjælpen.

Desuden har regeringen fjernet fradraget for private sundhedsforsikringer, som VK-regeringen indførte i 2002.

Børn og ungeSammen med Enhedslisten har regeringen indført, at der i gennemsnit maksimalt må være 28 elever i en gymnasieklasse.

Og med regeringens økonomiaftale med kommunerne bliver trods et stramt budget brugt 500 mio. kroner på flere pædagoger til daginstitutionerne.

Den kollektive trafik før et markant løft i form af takstnedsættelser og investeringer. Trafikaftalen blev indgået i går med Dansk Folkeparti og Enhedslisten - til gengæld måtte regeringen droppe sit helt store prestigeprojekt; en betalingsring om København.

Det ville S-R-SF-regeringen:

  • Fjerne fattigdomsydelserne; starthjælpen og loftet over kontanthjælpen

  • Fjerne fradraget ved private sundhedsforsikringer

  • Reducere CO2-udslippet med 40 procent

  • Skabe flere praktikpladser og uddannelse til alle unge

  • Sikre ungdomsuddannelse til 95 procent af en årgang

  • Etablering af en betalingsring om København

  • Billigere kollektiv transport

  • Hurtigere hjælp til psykisk syge børn

  • Dansk økonomi kickstartes med 10 mia. kroner

  • Arbejdsudbuddet øges ved trepartsforhandlinger

Det har regeringen gennemført

  • Fattigdomsydelserne er afskaffet

  • Fradrag ved private sundhedsforsikringer er afskaffet

  • Regeringen fik i al væsentlighed sin klimaplan i hus

  • Den kollektive transport løftet på bekostning af betalingsringen

  • 17 mia. kroner er afsat til kickstart af økonomien i 2012 og 2013

Facebook
Twitter