OVERBLIK: Det skal vækstplanens 90 milliarder bruges til

Regeringen og de borgerlige partier har vedtaget en vækstplan, der skal skaffe danskerne job i fremtiden. Se her, hvad pengene skal bruges til, og hvor de skal komme fra.

Regeringen og de borgerlige partier vedtog sent onsdag aften anden halvdel af vækstplan DK, som efter regeringens plan skal skaffe 150.000 nye job i Danmark frem til 2020. Det skal blandt andet ske ved at give virksomhederne bedre vilkår i form af afgiftsændringer og skattelettelser.

Planen koster samlet 90 milliarder kroner frem til 2020 og drejer sig i høj grad om om at sænke skatter og afgifter. Planen bliver blandt andet finansieret af en SU- og en kontanthjælpsreform. Disse to reformer blev vedtaget i sidste uge.

Vækstplanen blev vedtaget politisk i to dele. Den første del blev vedtaget af alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten.

Den anden del blev indgået af regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

I nedenstående oversigt er de to dele lagt sammen. Dele af finansieringen af vækstplanen kan ses nederst.

Vækstplanen

  • Selskabsskatten sænkes fra 25 procent til 22 procent. Skattenedsættelsen gælder dog ikke for Dansk Undergrunds Consortium, der står for olieudvinding i Nordsøen, ligesom bankerne i praksis heller ikke får gavn af skattenedsættelserne. Skattelettelsen vil koste samfundet over fire milliarder om året, når den er sænket helt i 2016. Samlet er prisen for skattelettelsen 24 milliarder frem til og med 2020.

  • En række eksisterende eller planlagte energi- og miljøafgifter for virksomheder sænkes, droppes eller afskaffes. Afgiftslettelserne koster staten mellem 1,6 og 1,8 milliarder kroner om året. De fleste penge går til at afskaffe energispareafgiften, som er en afgift for produktion af CO2.

  • Vilkårene for små- og mellemstore virksomheder forbedres, så virksomhederne får bedre vilkår for momsafregning og længere momsbetalingsfrist. Samtidig forbedres mulighederne for at få lån og kautioner fra Vækstfonden. I alt skal der bruges 4,1 milliarder kroner på at forbedre de små virksomheders vilkår. Desuden indføres fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

  • Virksomhedernes rammevilkår forbedres også, så den vægtbaserede emballageafgift afskaffes, det bliver muligt at overdrage virksomheder til fonde, uden at skulle betale skat og momsfradraget på hotelovernatninger stiger. Pris: Otte milliarder kroner frem til 2020.

  • De offentlige investeringer skal stige med fire milliarder kroner mere end planlagt i 2020, og der skal investeres for fire milliarder kroner i renovering af almene boliger i 2013. Samlet betyder det, at der bliver investeret 19,25 milliarder kroner mere end planlagt i det offentlige frem til 2020.

  • Planen indebærer også, at der skal bruges en milliard kroner i alt på at efteruddanne danskerne. Derudover skal der buges en lille halv milliard til at tiltrække mere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

  • Afgiften på sodavand fjernes og afgiften på øl sænkes med 15 procent, for at begrænse grænsehandel. Afgiftssænkelserne koster 600 millioner frem til 2020.

  • Boligjobordningen, som giver fradrag for håndværkerudgifter i private hjem, genoplives i 2013 og 2014. Ordningen udvides til også at omfatte sommerhuse.

  • Jernbanegodstransporten skal støttes og motorvejen i Midtjylland skal forlænges til Gødstrup.

  • Totalskadegrænsen for biler forhøjes fra 50 procent til 75 procent af bilens værdi.

  • Der skal investeres i yderområderne ved bygningsfornyelse, kystbeskyttelse og bedre bredbånd på Bornholm.

Finansiering

  • Det offentlige forbrug skal begrænses, så væksten i det offentlige forbrug stiger mindre end planlagt. Det giver 1,9 milliarder i 2014 og stiger til 4,3 milliarder i 2020.

  • Kommunernes serviceudgifter må ikke stige i 2013 og 2014, hvilket giver 4 milliarder.

  • Den offentlige lønudvikling bremses, som følge af lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det skal spare staten for 1,5 milliarder kroner årligt fra 2013 frem til 2020 - i alt 10,5 milliarder kroner.

  • Når vækstplanen begynder at virke, regner man med, at staten vil få en halv milliard mere i kassen i 2016 og 1,3 milliarder i 2020.

  • Kontanthjælpsreformen, som betyder, at specielt vilkårene for unge under 30 år strammes, skal skaffe 4,9 milliarder kroner til vækstplanen frem til 2020.

  • Stramningen af SU-systemet sparer det offentlige for 2,2 milliarder kroner i 2020.

DOKUMENTATION: Se hele SU-reformen her og kontanthjælpsreformen her.

Facebook
Twitter