OVERBLIK Det ved vi om regeringens planer for udsatte børn

Den socialdemokratiske regering ønsker at styrke indsatsen for udsatte børn og unge. Her er, hvad de foreslår.

Regeringen var i dag samlet til et regeringsseminar på Marienborg. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Regeringen er klar med en række tiltag, der skal hjælpe udsatte børn gennem tilværelsen.

Sådan lød det endnu en gang på et pressemøde i dag efter regeringens seminar på Marienborg.

Det har nemlig gjort stort indtryk på såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) at møde børn og unge, der ikke har fået den nødvendige hjælp af myndighederne.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er børn i Danmark, der burde være anbragt. Men det vil være useriøst at sætte måltal på, siger statsministeren på pressemødet.

Regeringen har dog endnu ikke fremlagt finansieringen af forslaget. Det vil ske senere i forbindelse med et egentligt politisk udspil, lød det i dag.

Men regeringen har allerede ladet dele af forslaget sive til pressen. Her er, hvad vi ved om regeringens planer for udsatte børn og anbringelser.

Anbragte børn skal have bedre uddannelse

Anbragte børn klarer sig i dag dårligere i skolen. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres opvækst, klarer sig generelt markant dårligere i skolen end deres jævnaldrende.

Mere end 40 procent af anbragte børn går på specialskole eller i en specialklasse, mens det er under fem procent blandt øvrige børn.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) søsætter en tværministeriel arbejdsgruppe. Den skal til foråret efter planen give et svar på, hvordan anbragte børn kan få den bedst mulige uddannelse.

Kommunerne skal have ansvaret for, at anbragte børn tager folkeskolens afgangseksamen.

Flere tidligere anbringelser

Statsminister Mette Frederiksen (S) havde særligt fokus på udsatte børn i sin nytårstale. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

13.823 børn og unge var anbragt uden for hjemmet ved udgangen af 2018.

Og der er for mange børn, der bliver anbragt for sent, mener regeringen. Men Mette Frederiksen vil ikke komme med et bud på, hvor mange børn der skal anbringes tidligere, ej heller hvad regningen lyder på:

- Men jeg er ualmindelig glad for, at borgmestrene siger, at økonomien spiller en rolle, og at mest udsatte børn nogle gange bliver prioriteret til sidst. Det viser, at det er rigtigt at tage fat på udfordringen, siger statsministeren.

Regeringen vil gøre det billigere at fjerne udsatte børn

Regeringen har planer om at gøre det billigere for kommunerne at få fjernet udsatte børn fra forældrene.

Det skal ske ved at forøge den refusion, kommunerne kan få fra staten i anbringelsessager.

Regeringen foreslår, at staten skal refundere 75 procent af beløbet i særligt dyre sager, der koster over 2.050.000 kroner.

- Økonomien må ikke stå i vejen for en tidlig indsats. Det må ikke være sådan, at børn, der har behov for tidligt at blive anbragt uden for hjemme, ikke kan det, fordi kassen er tom, siger socialminister Astrid Krag.

Der skal være 50 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 1.630.000 kroner og 2.049.999 kroner, mens der skal gives 25 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 830.000 kroner og 1.629.999 kroner.

Kravet om, at der skal være mindst fire anbragte søskende, inden udgifterne til anbringelse kan lægges sammen til én refusionssag, fjernes.

Nu er det barnets tur til at få en lov

Regeringen vil lancere en Barnets Lov. (Foto: Mads Jensen © Scanpix)

I 2011 trådte den såkaldte Barnets Reform i kraft.

Formålet var at sikre en tidligere indsats, styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene, sikre udsatte børns rettigheder, sikre kontinuitet i anbringelsen, sikre mere kvalitet i sagsbehandling og indsats og sikre bedre rammer for kommunernes indsats.

Nu lover regeringen så, at man får "Barnets lov".

Ifølge regeringen skal den nye "Barnets lov" være fundamentet for den fremtidige indsats for udsatte børn, hvor tvangsanbringelser ikke længere skal være en sidste udvej.

Pædagogernes fagforening BUPL er enig i, at hensynet til barnet altid skal komme i første række. Men en lov kan ikke stå alene.

- Det er hjerteskærende, at vi som samfund og system er med til at omsorgsvigte børn, fordi vi griber for sent ind - og også ofte forkert. Derfor skal der også investeres i at styrke den forebyggende og fremskudte indsats over børnene og deres familier, siger formand Elisa Rimpler i en pressemeddelelse.

Anbragte børn og unge skal have ret til at sige nej til samvær

Børn skal kunne takke nej til samvær med deres biologiske forældre. (Foto: Mads Jensen © Scanpix)

Mens lovgivningen i dag i høj grad handler om forældrenes ret til at se barnet, skal det i nogen grad vendes om, således at børnenes ønsker bliver omdrejningspunktet.

Det er således regeringens plan, at anbragte børn skal kunne takke nej til samvær med biologiske forældre, og at denne ret skal være lovsikret.

Statsminister Mette Frederiksen siger om børneforslaget:

- Hver eneste gang samfundet har rykket på børneområdet og givet børnene flere rettigheder, så har modstanden været stor.

- Det overrasker mig ikke, at modstanden også er der denne gang. Men vi holder fast, fordi for mange mange børn fortsat lever udsat, siger Mette Frederiksen.