OVERBLIK Det vil partierne gøre for Udkantsdanmark

Skal der udflyttes arbejdspladser eller oprettes uddannelser? Vi har spurgt alle partier, hvad de mener vil løse udkantsproblemerne.

De danske landdistrikter er et varmt politisk emne, der deler vandene i Folketinget. Langt fra Borgen på DR1 handler i aften om, hvordan Udkantsdanmark skal bestå. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Udkants, Vandkants- eller Forkantsdanmark? Navnene er mange, når det kommer til Danmarks landdistrikter. Det samme er meningerne.

I aften handler Langt fra Borgen på DR1 om, hvordan de yderste områder af landet skal overleve. Vi har bedt samtlige af Folketingets partier om at komme med hver deres bud.

Mette Hjermind Dencker – DF:

Mette Hjermind Dencker, Ordfører for landdistrikter, Dansk Folkeparti. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Ifølge Dansk Folkeparti ligger nøglen til succes for yderområderne i udflytning af statslige arbejdspladser.

- Hvor der er arbejde at få, er der mennesker der gerne vil bo, siger partiets ordfører for landdistrikter, Mette Hjermind Dencker, og fortsætter:

- Lige nu er der 180.000 statslige arbejdspladser, og 80.000 af dem ligger i Region Hovedstaden. Det er helt, helt skævt.

Sidste år besluttede regeringen at flytte knap 4.000 statslige arbejdspladser ud af København. Men Dansk Folkeparti vil gå endnu længere.

Står det til Mette Hjermind Dencker, bør der flyttes 60.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i landet.

Magnus Heunicke - S:

Magnus Heunicke, Landdistriktordfører, Socialdemokratiet. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

For Socialdemokratiet gælder det først og fremmest om at sikre, at de ufaglærte får mulighed for at uddanne sig.

- Et uddannelsesløft af ufaglærte vil særligt komme områder i landdistrikterne med en høj andel af ufaglærte til gavn, siger partiets landdistriktsordfører, Magnus Heunicke.

Partiet vil have besparelserne på erhvervsskolerne rullet tilbage.

Henrik Dahl – LA:

Henrik Dahl, Landdistriktordfører, Liberal Alliance. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Står det til Liberal Alliance, skal selskabsskatten sættes markant ned. Noget der ifølge partiets landdistriktsordfører, Henrik Dahl, især vil være til gavn for yderområderne:

- Fordi der i dag er mange virksomheder inden for forskellige brancher, som giver op og flytter ud af landet. Hvis selskabsskatten sættes ned, vil virksomheder i yderområderne få råd til et større og mere moderne kapitalapparat, som vil gøre det lettere for dem at konkurrere, udtaler han.

Liberal Alliance foreslår, at selskabsskatten i Danmark sænkes til 12,5 procent. I dag er den på 22 procent.

Karsten Hønge – SF:

Karsten Hønge, Landdistriktordfører, SF. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

For SF er det i første omgang den kollektive transport, som skal redde landets yderområder. Partiets landdistriktsordfører, Karsten Hønge, efterlyser flere, bedre og billigere tog, busser og letbaner. Der skal tænkes i den samlede rejse.

- Kollektiv transport der når ud i alle dele af landet, vil gøre det attraktivt at pendle til arbejdspladser og uddannelsessteder. Og når arbejdskraften er mobil, vil det blive mere attraktivt for firmaer at slå sig ned uden for de store byer, siger han.

Jakob Ellemann-Jensen - V:

Jakob Ellemann-Jensen, Politisk ordfører, Venstre. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Det allervigtigste for landdistrikterne er, ifølge Venstre, at man politisk fjerner barriererne for jobskabelse.

- Hvorfor må man for eksempel ikke lave internethandel i landzonerne? Og hvorfor må man ikke udvide sin landejendom til erhvervsformål?, spørger partiets politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

- Muligheden for at skabe og få et job er forudsætningen for bosætning, foreningsliv, købmanden og alt, hvad vi ellers forbinder med et attraktivt sted at bo, siger han.

Andreas Steenberg – R:

Andreas Steenberg, Ordfører for landdistrikter, Radikale Venstre. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Radikale Venstre mener, at uddannelse er det vigtigste redskab i kampen for at hjælpe yderområderne.

- Uddannelse er det, vi lever af, og hvis landdistrikterne skal have noget af leve af, skal der være uddannelse, siger partiets ordfører for landdistrikter og øer, Andreas Steenberg.

Radikale Venstre foreslår en reform af taxameterordningen, således at de små uddannelsesinstitutioner i yderområderne får et særligt tilskud.

Henning Hyllested – Ø:

Henning Hyllested, Landdistrikordfører, Enhedslisten (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Ifølge Enhedslisten er det altafgørende, at "regeringen slipper sit økonomiske jerngreb om kommunerne", som partiets landdistriktordfører Henning Hyllested udtrykker det. Enhedslisten vil I stedet give flere penge til yderområderne.

- Fordi regeringens voldsomme sparekrav ude i kommunerne fører til udsultning af yderområderne. Det er der, at de små folkeskoler og den kollektive trafik må lukke ned, fordi det økonomisk ikke er rentabelt. Det skal vi have lavet om på, siger han.

Anders Johansson – K:

Anders Johansson, Stedfortrædende ordfører, Konservative. (Foto: Folketinget © folketinget)

Konservative mener, at yderområdernes bedste overlevelsesmulighed er at skabe et fundament for arbejdspladser.

- Og det kan gøres på flere måder, siger partiets stedfortrædende ordfører for området, Anders Johansson.

- Der ligger mange energitunge virksomheder i yderområderne, og hvis vi gav dem mere attraktive vilkår og eksempelvis fritog dem for el-afgifter, ville de få en klar konkurrencemæssig fordel. Folk vil jo tit gerne bo i yderområderne. Det handler bare om at have arbejdspladser til dem, siger han.

Roger Matthisen – Å:

Roger Matthisen, Landdistriktordfører, Alternativet. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Alternativet mener, at kommuner med yderområder skal have mere kommunalt selvstyre. Noget der ifølge partiets landdistriktordfører, Roger Matthisen, vil give dem frihed til at lade deres lokalsamfund træffe beslutninger decentralt.

- Denne frihed skal sørge for tillid frem for den kontrol og mistillid, der hersker i dag, hvor offentligt ansatte i gennemsnit bruger 1 time om dagen på dokumentation, siger Roger Matthisen.

Alternativet foreslår, at borgerne i yderområderne skal have dispensation fra bureaukratiske regler, når det handler om at bygge, leve og bo.

FacebookTwitter