OVERBLIK: Det vil regeringen med den nye finanslov

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede i dag regeringens forslag til næste års finanslov.

Regeringens finanslovsforslag for 2022 er klar. (Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder © Scanpix)

Regeringens forslag til, hvordan næste års finanslov skal se ud, er klar.

Forslaget blev præsenteret af finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde tidligere i dag og indeholder regeringens bud på, hvad der skal prioriteres på finansloven for det kommende år.

Det er altså ikke den endelige finanslov - den skal først forhandles på plads hen over resten af året.

Her har regeringen blandt andet lagt en såkaldt 'forhandlingsreserve' på 1,2 milliarder kroner ind, som partierne kan forhandle om hvad skal bruges til.

pressemødet sagde finansministeren, at det går "rigtig, rigtig godt" for dansk økonomi i øjeblikket. Så godt, at det er ved at være tid til at være lidt mere tilbageholdende og ikke poste for mange penge ud.

Der er nemlig ikke i samme omfang brug for støtteordninger, og samtidig vil man undgå, at økonomien bliver overophedet.

- Der kommer ikke en lang række dyre forslag fra regeringen. Og der er mindre at forhandle om end sidste år, for vi står et andet sted. Hovedopgaven er at lette foden fra speederen, så vi kan få et langt og stærkt opsving, sagde Nicolai Wammen.

Vi har samlet et overblik over de vigtigste punkter i forslaget. Dem kan du se her:

Milliarder til corona

Coronarestriktionerne forsvinder snart, men der kan stadig blive brug for penge til at håndtere virusset næste år, mener regeringen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

I forslaget har regeringen sat fire milliarder kroner af til at håndtere udfordringer med coronavirus næste år.

finansloven sidste år var der også sat et stort milliardbeløb af til udfordringerne - det kaldte man dengang en "krigskasse". Sidste år lød beløbet på 9,2 milliarder kroner.

- Det er ikke sikkert, at vi får brug for den. Og hvis vi ikke gør, skal den ikke bruges til alle mulige andre ting. Men det er klogt, at vi sørger for at have et år mere med krigskassen, når vi stadig er i en tid, hvor der er usikkerhed, sagde finansministeren i går om krigskassen.

1,2 milliarder til forhandling

Der skal også være noget at forhandle med de andre partier om. Arkivfoto. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Regeringen kan ikke lave finansloven alene. Der skal trods alt være et flertal i Folketinget med i en aftale.

Derfor er der også sat penge af, som de forskellige partier kan forhandle om hvad skal bruges til. Finansministeren har i år sat 1,2 milliarder kroner af til de forhandlinger. Sidste år var der på forhånd sat 1,5 milliarder kroner af til de forhandlinger.

Finansministeren opfordrer de andre partier til, at man øremærker pengene til velfærd, klima og grøn omstilling.

Regeringens støttepartier er dog allerede i gang med at finde muligheder for at gøre det beløb større. Eksempelvis vil flere partier enten afskaffe eller skære i den såkaldte boligjobordning og i stedet bruge pengene på noget andet.

Penge til kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen driver de danske fængsler. Arkivfoto. (Foto: Ernst van norde © Scanpix Danmark)

Der skal laves en ny flerårsaftale om Kriminalforsorgens økonomi. Det er Kriminalforsorgen, der har ansvaret for fængsler og lignende.

Med sit finanslovsforslag sætter regeringen penge af til at sikre, at Kriminalforsorgen de kommende år vil have det samme beløb til rådighed som nu. Det vil koste 440 millioner kroner i 2025.

Men hvis Kriminalforsorgen skal have ekstra penge, skal de findes ved besparelser eller ekstra indtægter andre steder. Det skal så foregå, når partierne går i gang med forhandlingerne, siger finansministeren.

Land og by og nærhospitaler

Nærhospitaler skal blandt andet kunne stå for opfølgning på kroniske sygdomme. Arkivfoto. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

I forslaget står der også, at der skal indføres nye initiativer på sundhedsområdet. Initiativer, som regeringen først fremlægger senere på året.

Planen er at give bedre adgang til behandlinger lokalt, så man ikke skal rejse for langt for at blive behandlet.

Det kommer blandt andet til at indebære et forslag om at lave nye "nærhospitaler", der skal give mulighed for behandling af nogle sygdomme, for eksempel opfølgning på udvalgte kroniske lidelser, skriver regeringen i forslaget.

I alt er der afsat en pulje på 500 millioner kroner til bedre balance mellem land og by.

Pengene skal også bruges til flere almene boliger i byerne og til at fortsætte den såkaldte bredbåndspulje.

840 millioner til udsatte og ældreområdet

En hjemløs mand på Axeltorv i København. Arkivfoto. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix Denmark)

Der er i år omkring 840 millioner kroner i den pulje til sociale initiativer, som er erstatningen for den såkaldte satspulje.

Pengene er ikke en del af de almindelige finanslovsforhandlinger, men fordeles af en kreds af partier.

Regeringen lægger op til at bruge penge fra puljen til at forbedre indsatsen for hjemløse, bedre retssikkerhed for personer med handicap, en udvikling af ældreplejen, bekæmpelse af menneskehandel og på udsatte børn.

Millioner til 'bedre match på arbejdsmarkedet'

Den økonomiske optur skal sikre, at flere i udkanten af arbejdsmarkedet kommer i job. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Ifølge regeringen mangler rigtig mange virksomheder arbejdskraft, efter at samfundet er genåbnet. Det vil regeringen bruge til at få nogle af dem, der står i udkanten af arbejdsmarkedet, ind i et arbejde.

Derfor sætter man 35 millioner kroner af både i 2022 og 2023 til "et bedre match på arbejdsmarkedet" og til at give bedre muligheder for at rekruttere personer til ledige job. Hvad pengene mere konkret skal bruges til, står der ikke noget om.

Støttepartier: Uambitiøst og visionsløst

Støttepartiet SF er ikke begejstret for regeringens finanslovsforslag. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

Der skal et flertal i Folketinget til, for at regeringen kan få sin finanslov igennem. Det flertal skal den som regel finde hos sine støttepartier.

Og de er ikke voldsomt begejstrede for det, regeringen præsenterede i dag.

- Det er tyndt og uambitiøst. Det, regeringen er kommet med, er skuffende.

- Selvom vi står i en anden økonomisk situation end sidste år, så er der stadig rum til, at vi både kan investere i den grønne omstilling, men også at vi får genoprettet vores velfærd efter mange års nedskæringer og forringelser, siger Enhedslistens Rune Lund.

Han vil have hævet det beløb, der er sat af til at forhandle om - de 1,2 milliarder kroner. Det samme vil SF's Lisbeth Bech-Nielsen.

- Vi skal markant højere op, siger hun.

SF kommer til at gå til forhandlingerne med fokus på folkeskolerne, fødegangene og klimaet. Hos Enhedslisten er hovedkravet gratis tandpleje - i første omgang for 18-25-årige.

Og De Radikale vil have fokus på folkeskolerne og klimaet, og på hvordan man får flere personer ud i arbejde, så man kan gøre noget ved, at mange virksomheder mangler medarbejdere.

Facebook
Twitter