OVERBLIK Forstå det grønlandske urandrama på et minut

Efter 25 års nej til uran har et flertal i Grønland ophævet nultolerancen. Armlægning med Danmark er i gang.

Får et hurtigt overblik over uranstriden mellem Grønland og Danmark. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

* 24. oktober: Et flertal i Grønlands Landsting, Inatsisartut, ophæver den såkaldte "nultolerance" overfor brydning af uran og andre radioaktive stoffer.

* Nultolerancen betød, at der maksimalt må være 60 gram per ton uran i den malm, der brydes.

* Kvanefjeldet indeholder ifølge mineselskabet Greenland Minerals and Energy verdens største forekomst af sjældne jordarters metaller, som blandt andet bruges i moderne teknologi. Men hvis jordarterne skal op, kommer der også uran med.

*Ifølge Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er værdien for uran i Kvanefjeld nær Narsag 350 gram per ton.

* Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har gjort det klart, at uran ikke alene er et grønlandsk anliggende. Det er et spørgsmål for rigsfællesskabet på grund af de udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter.

* Det er den nøjagtige fordeling af kompetencerne - eksempelvis ved udvinding og eksport af uran - som Grønland og Danmark kommer til at lægge arm om.

* Grønland henviser til selvstyreloven, hvor Danmark ikke må hindre Grønlands regering i sager om uran. Danmark peger modsat på grundloven, der siger, at "kongen (regeringen) handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender".

* I sidste ende kan regeringerne i Grønland og Danmark nedsætte et særligt Tvistløsningsnævn. Grønland og Danmark udpeger to medlemmer hver til nævnet, som alle skal være enige. Er de ikke det, så skal tre dommere fra Højesteret tage stilling.

* Det tidligere grønlandske regeringsparti IA er modstander af at tillade udvinding af uran, mens det nuværende regeringsparti Siumut med Aleqa Hammond i spidsen i foråret gik til valg på blandt andet at ophæve nultolerancen.

/ritzau/

Facebook
Twitter