OVERBLIK Forstå DONG-sagen på fem minutter

Hvad handler hele balladen om salget af DONG-aktier til den amerikanske bank Goldman Sachs egentlig om? Få den korte forklaring her.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil nu give give Folketingets Finansudvalg indsigt i alle detaljer omkring handlen med Goldman Sachs om køb af Dong-aktier. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2015) (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Hvorfor gav det et ramaskrig blandt politikere og store dele af befolkningen, da den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs købte dele af det danske energiselskab DONG?

Og hvorfor snakker vi stadig om sagen nu, hvor salget for længst er ovre?

Her får du det hurtige overblik:

Dong tvunget til at sælge ud

Februar 2013: Efter et dårligt regnskab i 2012, hvor det statsejede Dong Energy kommer ud med et underskud på fire milliarder kroner, bestemmer et bredt flertal i Folketinget bestående af K, V, DF, S, R og SF at børsnotere og sælge en del af Dongs aktier, så længe staten stadig beholder hovedparten af aktierne.

September 2013: Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs tilbyder at købe en del af Dongs aktier i et samarbejde med de danske pensionsselskaber ATP og PFA Pension.

I oktober samme år godkender Finansministeriet en aftale, der sælger 26 procent af aktierne i Dong til de tre investorer. Prisen er 11 milliarder kroner og den største investor bliver Goldman Sachs, der for sine otte milliarder kroner modtager 19 procent af aktierne i Dong Energy.

Flere advarer mod salg af Dong

Investeringsbanken Goldman Sachs blev verdenskendt under finanskrisen, hvor banken fik en stor milliardbøde for en række handler, der betød at flere af bankens kunder gik fallit.

Samtidig er Goldman Sachs kendt for at benytte sig af datterselskaber i såkaldte skattely, som betyder, at firmaet kan rykke aktierne over til lande, hvor de slipper for at betale skat til Danmark - og hurtigt spreder der sig en frygt for, at Goldman Sachs vil gøre netop dette med Dong-aktierne.

Allerede i december 2013 begynder den første modstand i Folketinget mod salget af Dong-aktier til Goldman Sachs, da Enhedslisten fremsætter et forslag om at trække aftalen tilbage.

I januar 2014 vokser modstanden yderligere, da Dansk Folkeparti dropper sin hidtidige opbakning til aftalen, mens SF's landsledelse i en udtalelse udtrykker dyb bekymring over aftalen. Også tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) går ud med en kraftig advarsel mod salget.

Også i befolkningen er der nu oprør mod at sælge det danske energiselskab til Goldman Sachs. Der bliver afholdt demonstrationer på Christiansborg Slotsplads, og modstanderne af aftalen indsamler over 200.000 underskrifter mod salget af Dong-aktierne.

Samtidig modtager finansminister Bjarne Corydon et nyt tilbud fra fire danske pensionskasser om at overtage ansvaret som investorer fra Goldman Sachs for at holde Dongs aktier på danske hænder, men det afviser ministeren.

Salget går igennem i slutningen af januar 2014, men koster samtidig regeringen dyrt, da SF trækker sig efter beslutningen og formand for partiet Annette Vilhelmsen går af.

Snød staten sig selv med Goldman Sachs-salg?

Inden salget af aktier til Goldman Sachs, vurderes Dong Energy at være cirka 31,5 milliarder kroner værd. En vurdering, som flere kritikere siger, er alt for lav.

Kort efter salget af aktierne ændrer den vurdering sig til at være tættere på 52,5 milliarder kroner, da nye regler for havvindmøller i Storbritannien får Dongs værdi til at stige markant.

Dermed gør Goldman Sachs altså en virkelig god forretning, og den danske stat går øjensynlig glip af store milliardbeløb i indtægter fra salget.

Senere kommer det frem i en DR-dokumentar, at det danske pensionsselskab ATP skulle have kommet med et kontrabud på aktierne fra Dong Energy, der var på højde med Goldman Sachs, men at dette tilbud blev afvist af finansministeren.

I april 2015 udkommer bogen 'Det bedste bud', som fortæller, at Folketingets Finansudvalg havde pligt til at bremse regeringens Dong-salg til Goldman Sachs, ATP og PFA for 11 milliarder kroner, hvis der var mulighed for at få en højere pris.

Men finansministeren fortalte aldrig udvalget om denne pligt.

Corydon stoler ikke på finansudvalg

Ved siden af balladen om værdien af Dong Energy forløber et politisk spor i Folketinget, hvor daværende finansminister Bjarne Corydon (S) kommer i strid modvind.

Efter salget kommer det frem, at Folketingets Finansudvalg, som skal godkende handlen med Goldman Sachs, kun får adgang til dele af aftalen i meget kort tid - og at udvalget ikke bliver informeret om indholdet af andre bud på Dong-aktierne.

Finansminister Corydon besvarer kritikken ved at sige, at finansudvalget ikke kan holde tæt om de følsomme oplysninger og derfor ikke blev inkluderet i forhandlingerne.

Dette udløser en hård kritik fra Folketingets ledelse, præsidiet, for at give Folketinget alt for få oplysninger i forbindelse salget af Dong-aktierne.

- Præsidiet finder det utilfredsstillende, hvis en almindelig mistro til folketingsmedlemmers evne eller vilje til at iagttage fortrolighed generelt fører til en uvilje i regeringen og forvaltningen mod at give medlemmerne adgang til fortrolige oplysninger, hed det blandt andet i brevet.

Nu kommer alle bud på bordet

Og det er altså denne kritik, der nu har udløst, at den nye regering og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu har lovet at fremlægge alle bud på Dong-aktierne, som Finansministeriet har modtaget.

- Det, jeg vil lægge frem, er de tilbud, der er blevet givet, for der har jo været tvivl om, hvorvidt Goldman Sachs-tilbuddet var det bedste, siger ministeren til DR Nyheder.

Kilder: DR Nyheder, Politiken, Ritzau, Finansministeriet.

Facebook
Twitter