OVERBLIK Forstå finansloven på fem minutter

Hvad er en finanslov egentlig? Få et overblik her.

Det er finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der skal lede forhandlingerne om finansloven for 2016. (Foto: © Thomas lekfeldt, Scanpix)

I dag kommer regeringen med deres forslag til, hvordan finansloven for 2016 skal se ud.

Og finansloven er noget nær den vigtigste begivenhed i Folketingsåret.

Det er nemlig loven, der bestemmer, hvor mange penge staten skal bruge på for eksempel Kongehuset, Forsvaret og kulturområdet. De penge, der budgetteres med på finansloven, kommer fra skatter og afgifter, som vi danskere betaler.

Man kan sammenligne finansloven lidt med en budgetkonto, som de fleste kender den fra privatøkonomien.

90 mandater

Loven er som regel omkring 500 sider lang til sammenligning med almindelige love, som fylder 20 til 30 sider. Den består af 1.800 hovedposter og fordeler mere end 500 milliarder kroner om året.

Den siddende regering fremlægger, som det sker i dag, et forslag, som behandles i finansudvalget og andre fagudvalg i Folketinget.

Derefter skal partierne forhandle del-aftaler på plads, til der er flertal om en færdig aftale. Forhandlingerne ledes af finansministeren, som på nuværende tidspunkt er Claus Hjort Frederiksen (V).

Den færdige aftale fremlægges i Folketingssalen til afstemning, som regel lige før juleferien. Hvis ikke den bliver vedtaget med flertal, altså 90 mandater blandt folketingets medlemmer, må regeringen gå af eller udskrive valgt. Som oftest vedtages finansloven dog med et stort flertal.

Det er kun sket to gange før, at finansloven ikke blev godkendt - nemlig i 1929 og 1983.

Budgettet kan justeres

Ligesom man på sit eget budget kan have behov for reguleringer i løbet af året, kan det også blive nødvendigt for Danmarks budget, finansloven.

Det sker ved, at ministrene ansøger om ændringer ved hjælp af såkaldte aktstykker som behandles og godkendes af finansudvalget.

Der bliver behandlet cirka 200 ansøgninger om året.