OVERBLIK Her er de vigtigste punkter i regeringens nye udspil om tryghed og sikkerhed

Regeringen vil blandt andet lade politiet og private bruge mere tv-overvågning.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede i dag en række initiativer, der ifølge regeringen skal styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har fremlagt regeringens nye udspil, der under titlen 'Tryghed og sikkerhed i den offentlige rum' indeholder 16 konkrete initiativer.

Pakken er blandt andet en konsekvens af de 13 eksplosioner, der har været i hovedstadsområdet siden februar.

Her er de vigtigste punkter:

Lettere adgang til overvågning for myndigheder og private

Regeringen vil give både politiet, andre offentlige myndigheder og private lettere adgang til at opsætte tv-overvågning. (Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix) (Foto: Rune Evensen © Scanpix)

Regeringen vil blandt andet give penge til, at politiet kan opsætte 300 flere overvågningskameraer rundt om i landet. Præcis hvor de skal sættes op, kan politiet beslutte.

Desuden vil regeringen styrke offentlige myndigheders mulighed for at sætte tv-overvågning op på de udendørsarealer, der hører til myndighedens indgang eller facade.

Samtidig vil regeringen give kommuner lov til mere tv-overvågning på offentlige steder og lempe reglerne for privates opsætning af kameraer.

Lige nu må butikker for eksempel udelukkende tv-overvåge arealer, der ligger få meter fra butikkens indgang og facade. Står det til regeringen, skal der i fremtiden ikke være fokus på, at der kun må overvåges et bestemt antal meter foran facaden, men i stedet på at man ikke må overvåge ind i private hjem.

For at give politiet bedre redskaber til efterforskninger, vil regeringen 'i ekstraordinære situationer' give politiet lov til at overtage både andre myndigheders og privates tv-overvågning i realtid. Det vil sige, at politiet vil kunne følge med direkte i de optagelser, der kommer ind.

Midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Sverige

Regeringen vil indføre midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Sverige (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) (Foto: claus fisker © Scanpix)

Fra 12. november vil regeringen indføre midlertidig grænsekontrol til Sverige. I praksis vil det betyde, at der vil være kontrol ved alle overgange fra Sverige til Danmark en til to gange om ugen.

Derfor vil der løbende være kontrol ved overgangene ved færgelejet i Rønne, Helsingør, Frederikshavn og Grenaa samt ved både vej- og togtrafikken over Øresundsbroen.

Mere samarbejde med svensk politi

Regeringen vil øge samarbejdet mellem dansk og svensk politi. (Foto: Esben Salling © Scanpix)

Ifølge regeringen skal samarbejdet mellem dansk og svensk politi styrkes. Regeringen vil oprette et nyt center, der skal arbejde med at bekæmpe organiseret, grænseoverskridende kriminalitet i Øresundsregionen. Centret skal ligge i København, og det skal bemandes med danske betjente. Deres opgave bliver at koordinere arbejdet mellem dansk og svensk politi.

Det er politiets vurdering, at den eksplosion, der fandt sted ved Skattestyrelsen 6. august, blev udført af kriminelle, der var rejst over grænsen fra Sverige til Danmark.

Flere nummerpladescannere og adgang til at gemme data

Regeringen vil give politiet flere stationære og mobile automatiske nummerpladescannere. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Regeringen vil give politiet 112 ekstra stationære og 20 mobile såkaldte ANPG-kameraer, der automatisk genkender nummerplader. Systemet kan alarmere politiet, hvis et køretøj, der er registreret i politiets systemer, kører forbi.

I dag må politiet gemme oplysninger om køretøjer fra kameraerne i et bestemt antal dage, og hvor længe afhænger af, om køretøjet er registreret i politiets systemer eller ej. Hvis et køretøj ikke er registreret i nogen systemer, så må oplysningerne som udgangspunkt gemmes i 24 timer i dag. Men står det til regeringen, skal de fremover kunne gemmes i 60 dage.

Højere straffe

Regeringen vil blandt andet skærpe straffen for sprængninger ved offentlige bygninger. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Regeringen vil have, at sprængninger ved offentlige bygninger fremover skal ses som angreb på staten. Derfor vil de hæve straffen fra at give op 12 års fængsel til fremover at kunne give op til 18 års fængsel.

Desuden vil regeringen straffe ekstra hårdt, hvis man er i besiddelse af eksplosivstoffer på offentlige steder eller steder, hvor der færdes mennesker. Det vil fremover betyde, at man kan få op til fire års fængsel.

Her er alle 16 initiativer i regeringens nye udspil

  • Større mulighed for tv-overvågning ved offentlige bygninger

  • Større mulighed for kommunal tv-overvågning

  • Større mulighed for privat tv-overvågning

  • Politiet styrker brugen af tv-overvågning

  • Obligatorisk registrering af tv-overvågning

  • Politiet får mulighed for at overtage tv-overvågning

  • Større brug af automatiske nummerpladescannere (ANPG)

  • Længere opbevaringstid af data fra nummerpladescannere

  • Styrket overvågning af bandemedlemmer

  • Fremtidssikring af politiets muligheder for at foretage f.eks. aflytning og ransagning

  • Styrkelse af politiets banderegister

  • Flere droner i politiet

  • Sprængning ved offentlige bygninger skal betragtes som angreb på staten

  • Skærpet straf for besiddelse af eksplosivstoffer

  • Flere sprængstofhunde og stikprøvekontroller for eksplosivstoffer

  • Udvidet adgang for politiet til brug af netagenter i sager om våben og eksplosivstoffer

  • Kilde: Justitsministeriet