OVERBLIK Her er de vigtigste ting, du skal vide om Dong-salget

Ukompliceret er salget af Dong ikke. Vi har samlet det vigtigste, du skal forstå for at sætte dig ind i Dong-salget.

Dong er på alles læber i disse dage, men hvad handler sagen egentlig om? (© Colourbox)

Hvorfor skal Dong sælges?

Det korte svar er, at Dong mangler penge. 2012 var et katastrofalt regnskabsår for den danske energivirksomhed, der endte med et underskud på fire milliarder kroner.

Årsagen til underskuddet er en blanding af finanskrisen og udviklingen på gasmarkederne i Europa, hvor prisen på gas er faldet gevaldigt.

Kul er blevet den store energikilde frem for gas, og det skyldes især at prisen på importeret kul til USA er faldet.

Det har ført til store tab for Dong, og uden kapital kan Dong ikke forsætte sin satsning på grøn energi og havvindmølleparker.

Hvad er den historiske baggrund for at sælge Dong?

Politisk spirede tanken om at sælge Dong for første gang i Anders Fogh Rasmussens baghave. I 2004 begyndte VK-regeringen en proces, der skulle privatisere og børsnotere det statsejede Dong.

Socialdemokraterne var imod privatiseringen, men Svend Auken indgik en kompromisaftale med regeringen om, at højst 49 procent af aktierne måtte sælges. Aftalen blev gjort bindende i hvert fald indtil januar 2015.

På det tidspunkt skønnede investeringsbanker, at Dongs værdi lå på omkring 40-65 milliarder kroner.

Salget skulle være gennemført i 2008, men så trak Lars Løkke Rasmussen i bremsen, og satte salget i bero, da finanskrisen og de faldende aktiepriser gjorde det usikkert at sælge.

Da SSFR-regeringen kom til i oktober 2011 udtalte de radikales finansordfører Marianne Jelved til Jyllands-Posten, at regeringen "ikke vil privatisere Dong".

Finansminister Bjarne Corydon så imidlertid anderledes på den sag, og i december 2012, var der kontakt mellem Dong og Finansministeriet om en plan for at tilføre kapital til Dong.

Politikerne havde ændret mening igen, og regeringen gav grønt lys til at søge om privat kapital til Dong gennem et salg. Eneste betingelse var, at staten også efter en børsnotering skulle have aktiemajoriteten i Dong.

Hvem vil købe Dong?

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har givet den danske stat et tilbud, der lyder på, at amerikanerne køber 19 procent af Dong for 8 milliarder kroner.

Samtidig skyder pensionskasserne ATP og PFA 2,2 milliarder og 800 millioner kroner i Dong. Sammen med pengene fra Goldman Sachs giver det 11 nye milliarder til Dong.

Derudover har pensionskassen PensionDanmark afgivet et bud. Pensionskassen ville dog ikke påtage sig nogen form for risikovillighed, hvis Dong-skuden skulle synke ved børsintroduktionen.

Bjarne Corydon sagde derfor nej tak til tilbuddet, da regeringen ikke vil gå med til, at danske skatteydere skal betale hele regningen, hvis det mod forventning går galt for Dong.

En række fagforeningsfolk med bestyrelsesposter i andre pensionskasser har desuden meldt sig på banen som købere i 11. time, men det viste sig nærmere at være et mediestunt end et gennembearbejdet tilbud.

I hvert fald havde flere af dem ikke clearet tilbuddet med deres formænd i pensionskasserne.

Hvor meget er Dong værd i dag?

I aftalen med Goldman Sachs, PFA og ATP tager man udgangspunkt i, at DONG Energy er 31,5 mia. kroner værd. Den pris har Danske Bank hjulpet Finansministeriet med at fastsætte. Kritikere mener, at det er en alt for lav pris.

Kan staten give Dong de tiltrængte milliarder?

Ja, og det bliver anbefalet af flere eksperter i finansiering, heriblandt Jesper Lund, der er lektor i finansiering på CBS.

Årsagen er, at Dong i dens nuværende forfatning med en gæld på fire milliarder ikke kan tillade at sælge sig selv særlig dyrt. Der er dog ikke politisk flertal for at give Dong et skud milliarder fra staten.

Hvad er problemet ved at sælge til Goldman Sachs?

Der er flere ting, der bliver kritiseret ved valget af den amerikanske investeringsbank.

Goldmans Sachs har et temmelig blakket ry ovenpå finanskrisen, hvor investeringsbanken fik bøde og voldsom kritik for sine arbejdsmetoder.

Investeringsbanken tjente blandt andet rigtig godt på at sælge et investeringsprodukt, der kostede kunderne milliarder af dollar og senere betød konkurser. Goldman Sachs fik en bøde på tre milliarder kroner for at have misinformeret sine kunder.

Dr.dk har i forbindelse med salget afdækket, at Goldman Sachs har etableret skuffeselskabet New Energy Investment i Luxemborg, og andre underselskaber placeret i kendte skattely som Delaware og Cayman Island.

Det endelige ejerskab af Dong-aktierne vil altså blive placeret i en række selskaber, der befinder sig i skattely.

Regeringen bliver kritiseret for på den ene side at sige, at den vil bekæmpe skattely og skatteunddragelse, og på den anden side sælge Dong-aktier velvidende at de formentlig ender i skattely.

Eksperter mener, at staten sælger sig selv for billigt. Det bliver blandt andet begrundet i, at Goldman Sachs får omfattende vetorettigheder med i købet, og en fordelagtig salgsoption.

Salgsoptionen betyder, at Goldman Sachs er garanteret at kunne sælge 60 procent af sine Dong-aktier tilbage til staten med en god rente, hvis børsintroduktionen af Dong ikke giver det afkast, der er forventet.

Kritikere mener derfor, at Goldman Sachs kun overtager en meget lille del af risikoen, mens de får fuld del i de mulige gevinster, hvis værdien af Dong stiger så meget som forventet.

Er der politisk flertal for salget af Dong til Goldman Sachs?

Regeringen har sit flertal på plads, da både venstre, Liberal Alliance og de konservative bakker op om salget.

Rettelse: vi skrev i en tidligere version af denne artikel, at 'der er stor risiko for at Dong-aktierne ender i skattely.' Det er nu rettet til: 'Det endelige ejerskab af Dong-aktierne vil altså blive placeret i en række selskaber, der befinder sig i skattely.'

Facebook
Twitter