OVERBLIK Her har Dansk Folkeparti krævet alt lagt frem

Morten Messerschmidt behøver dog ikke lægge alle bilag om brug af EU-midler frem, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har ikke været bleg for at afkræve politikere fra andre partier åbenhed i forskellige sager. Kravet gælder dog ikke Morten Messerschmidt fra Thulesens eget parti. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Morten Messerschmidt behøver ikke lægge alle bilag frem i sagen om, hvad offentlige EU-midler er blevet brugt på.

Det mener hans partiformand i Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, på trods af, at partiet ved flere tidligere lejligheder selv har krævet ”alt” lagt frem og alle spørgsmål besvaret.

DR Nyheder har udvalgt en række eksempler på den slags krav fra Dansk Folkeparti. Få overblikket her:

Carl Holsts rådgiver

Den nu tidligere forsvarsminister skulle lægge alle oplysninger om sin personlige rådgiver frem på et pressemøde.

Sådan lød en ”venlig opfordring” fra Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, i september.

- Jeg opfordrer Carl Holst til at komme frem med tingene nu. Jeg synes, det er så uværdigt, at pressen skal hale de her ting ud. Lad os nu få de her ting frem. Så kan vi vurdere det, og så kan han selv få afsluttet den her sag, som er trukket for langt, sagde Søren Espersen.

Løkke og GGGI

Daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) blev i november 2013 opfordret til at lægge alt på bordet og svare på alle spørgsmål, da den såkaldte GGGI-sag rasede.

- Nu handler det om, at Lars Løkke får svaret på de spørgsmål, der er, og at han i befolkningens øjne fremstår som en, der har lagt alt frem, sagde Kristian Thulesen Dahl til DR Nyheder.

Et halvt års tid senere i april 2014 kom endnu en opfordring fra DF til Løkke – denne gang var afsenderen udviklingsordfører Hans Kristian Skibby.

- Jeg kan i hvert fald sige, at hvis det var i Dansk Folkeparti, at det her problem lå, så ville vi have håndteret det anderledes. Det nytter ikke noget, at man sådan vælger at krybe i flyverskjul, sagde han til tv2.dk.

Thornings skattesag

Da der tilbage i sommeren 2010 blev sat spørgsmålstegn ved Helle Thorning-Schmidts skatteforhold, var Dansk Folkeparti langt fremme i bussen med kritik.

Her opfordrede både daværende formand Pia Kjærsgaard og daværende skatteordfører Mikkel Dencker til, at Thorning-parret lagde personlige oplysninger frem, der kunne rense dem for beskyldninger om skattespekulation.

- Det her skaber ny mystik. Folk vil da tale om, hvorfor de skjuler oplysningerne. Man kunne jo bare strege CPR-numre, kontonumre og andre private oplysninger over. Jeg frygter, det i virkeligheden handler om, at der er noget at skjule - f. eks. at de har været meget tæt på ikke at få medhold, fordi deres skatteforhold er i en gråzone, sagde daværende skatteordfører Mikkel Dencker.

Salget af Dong

Hvilke bud blev der givet på de Dong-aktier, der endte med at blive solgt til Goldman Sachs?

De svar skulle en fremtidig Venstre-finansminister give, lød kravet fra Dansk Folkeparti i foråret inden folketingsvalget.

Ellers måtte vedkommende gå af, lød truslen.

- Det er soleklart, at uanset hvilken regering der sidder, så gælder det her hævdvundne princip, at når Finansudvalget har behov for oplysninger, ja, så skal udvalget også have de oplysninger, sagde Kristian Thulesen Dahl dengang.

Efter valget stod DF fast, og sagen endte med, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde de ønskede oplysninger under en lukket seance i Finansministeriet.

Partistøtte

Dansk Folkeparti krævede i 2013 fuld åbenhed fra Folketingets partier om alle større bidrag fra virksomheder og organisationer.

- Jo mere åbent alting er, desto lettere kan vælgerne forholde sig til det. Hvis partierne kæmper med åben pande, kan det tage brodden af de rygter, som jeg godt forstår, sagde Søren Espersen til Politiken.

EU

På hjemmesiden www.transparens.eu, der administreres af Dansk Folkeparti, kræver EU-parlamentariker og partiets frontfigur i Bruxelles, Morten Messerschmidt, selv ”mere åbenhed” generelt i EU.

- Alt for meget i EU foregår i dag i lukkethed. Det gælder både i Kommissionen, Rådet, EU-parlamentet og ved Domstolen. Dansk Folkeparti ønsker langt større åbenhed – eksempelvis om pengesager, afstemninger og om domme, så borgere og journalister kan se med og kontrollere magthaverne, hedder det på hjemmesiden.

Facebook
Twitter