OVERBLIK Hvorfor har vi ikke mindsteløn i Danmark?

Statsministeren er klar til at tage diskussionen om mindsteløn i Danmark.

I Danmark er der ikke en lovbestemt mindsteløn. Arbejdsmarkedet er i høj grad reguleret af et system, der kaldes ’den danske model’, hvorigennem arbejdsmarkedets parter blandt andet laver kollektive aftaler om lønvilkår (Arkiv). (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Udenlandske lastbilchauffører på danske landeveje har fået statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at diskutere lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Størstedelen af fagforbundene og Folketinget siger klart nej til lovbestemt mindsteløn, der de seneste 120 år har reguleret lønningerne ved overenskomster.

22 ud af de 28 EU-lande og USA har en lovgivningsbestemt mindsteløn.

Så hvorfor har vi ikke en lovbestemt minimumsløn i Danmark? Få overblikket her.

Danskerne er dækket

Fagbevægelsen i Danmark er så stærk, at der ikke har været behov for mindsteløn, fortæller Jens Arnholtz. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Jens Arnholtz, professor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet forklarer, at grunden til der i Danmark ikke er en lovbestemt minimumsløn er, at det system, der regulerer løn- og arbejdsvilkår ganske enkelt virker.

Derfor har der ikke været behov for at fastsætte en minimumsløn politisk.

- I Danmark er mange dækket af en overenskomst, der er en relativ stærk fagbevægelse, der har gode muligheder for at kontrollere vilkårene på arbejdsmarkedet. Den danske model har leveret. Den har sikret mere lige vilkår samtidig med god konkurrenceevne, siger Jens Arnholtz.

Ifølge Jens Arnholtz har lande som England og Tyskland fastsat en mindsteløn politisk, fordi deres overenskomstsystemer er holdt op med at fungere.

- I Tyskland er der for eksempel sket en gradvis opdeling af arbejdsmarkedet. En del af arbejdsmarkedet reguleres af overenskomster, men der er også en stor del af arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne ikke er dækket af overenskomster, siger Jens Arnholtz.

Derfor har Tyskland oplevet et pres politisk for at få dækket den stigende gruppe af borgere, der ikke var under overenskomst.

Den danske model

Den danske model bygger på, at arbejdsmarkedets parter sammen kan nå til enighed om blandt andet løn. Hvis parterne ikke når til enighed, kan arbejdstagerne vælge at strejke. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Arbejdsmarkedet i Danmark er reguleret af et system, der kaldes "den danske model". Det er igennem den danske model, at der blandt andet bliver lavet aftaler om minimumsløn.

Grundstenen i modellen er, at arbejdsmarkedsparterne selv laver aftaler om løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster - uden indblanding fra politikere.

Den danske model bygger på, at arbejdsmarkedets parter sammen kan nå til enighed om blandt andet løn gennem kompromiser.

For at den danske model fungerer optimalt, er det nødvendigt, at mange arbejdsgivere og arbejdstagere er organiserede.

I år fylder den danske model 120 år, og i den tid har arbejdsmarkedet udviklet sig meget. Men en ting er forblevet uændret indtil nu – arbejdsmarkedets parter fastsætter i samarbejde en overenskomstmæssig mindsteløn.

Septemberforliget – arbejdsmarkedets grundlov

I 1956 blev Danmark ramt af en månedlang storkonflikt. Den 16. marts brød forhandlingerne i forligsinstitutionen sammen og arbejdskampen var en kendsgerning. Fagforbundene krævede, arbejdstiden sat ned fra 48 til 44 timer og forhøjelse af timelønnen med to kroner. (Foto: Hakon Nielsen © Scanpix)

I september 1899 lykkedes det arbejdstagerne De samvirkende Fagforbund (i dag FH) og arbejdsgiverne Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (i dag DA) at indgå det første store forlig – deraf navnet Septemberforliget.

Her blev rammerne for den danske model for første gang slået fast. Forliget er sidenhen blevet kendt som arbejdsmarkedets grundlov.

Ved Septemberforliget blev det også slået fast, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har ret til at bruge henholdsvis strejke og lockout, når parterne ikke kan nå til enighed om overenskomsterne.

Det er et redskab, som arbejdsmarkedets parter stadig benytter sig af. Eksempelvis var der i 2013 konflikt mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening, hvor mere end 60.000 lærere blev lockoutet, så lærere ikke kunne undervise, og elever blev sendt hjem fra skole.

Sidste år var en storkonflikt også tæt på at lamme store dele af den offentlige sektor, men parterne nåede til enighed inden.

Efter Septemberforliget oplevede fagforeningerne en stor medlemsfremgang. For fagforeningerne under De Samvirkende Fagforbund viste det sig, at det nye forhandlingssystem var en effektiv måde at opnå bedre løn- og arbejdsvilkår for deres medlemmer og til at sikre dem politisk indflydelse.

Ved forliget i det såkaldte augustudvalg i 1908 blev den danske models vigtigste institutioner oprettet. Det blev besluttet, at der skulle oprettes en forligsinstitution og en arbejdsret.

Forligsinstitutionen skulle bruges til at mægle, når arbejdsmarkedets parter ikke kunne nå til enighed på egen hånd. Arbejdsretten skulle oprettes for at behandle overenskomstbrud. Den har eksempelvis for nylig truffet en afgørelse i forbindelse med, at DSB-ansatte strejkede tidligere på ugen.

Den første opgradering af den danske model

Septemberforliget mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne fra 1899 bliver i 1960 opgraderet. (Foto: Polfoto © Scanpix)

I mere end et halvt århundrede fungerede den danske model uden den store udvikling. Først i 1960 kom den første revision af modellen. Men både denne reviderede hovedaftale og de efterfølgende ændringer har fastholdt de grundlæggende principper.

I 1987 indgik den daværende regering med Poul Schlüter (K) i spidsen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne en trepartsaftale under navnet ’Fælleserklæringen’.

Samarbejdet mellem parterne blev også startskuddet til et centralt element i det danske velfærdssystem - indførelsen af pensioner på både det private og offentlige arbejdsmarked.

Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.

Facebook
Twitter