Forhandlingsreserven er den pose penge, som regeringen lægger op til at forhandle med partierne.

Forhandlingsreserven i regeringens finanslovsforslag for 2023 udgør 200 millioner kroner, hvilket er markant mindre end ved tidligere finanslovsforslag.

- Det betyder, at vi må sige til partierne, at vi har lavet meget godt sammen, siger han og henviser til de allerede indgåede brede aftaler.

- Der er fortsat noget, vi kan prioritere, men det, vi beder jer om, er at tage ansvar for at få Danmark godt igennem, hvor inflationen stadigvæk er en stor udfordring, siger Nicolai Wammen, der tilføjer, han ikke forventer et langt forhandlingsforløb.

Når forhandlingsreserven er så beskeden denne gang, skyldes det også, at årets finanslov er blevet en del måneder forsinket, forklarer regeringen i forslaget.

Da den daværende S-regering 31. august sidste år præsenterede sit forslag til årets finanslov, var der afsat 550 millioner kroner til forhandlingsreserven i år, og det beløb var endda lavt i forhold til tidligere finanslove.

Ofte har reserven udgjort mindst halvanden milliarder kroner.

Et andet punkt, som regeringen fremhæver, er, at de danske domstole skal have en økonomisk håndsrækning.

Regeringen vil derfor afsætte 32,2 millioner kroner, som er målrettet sagsafviklingen ved domstolene i 2023.

Pengene er en del af en økonomisk indsprøjtning på samlet cirka 185 millioner kroner til domstolene, som regeringen foreslår.

De resterende 150 millioner kroner er til en videreførelse af domstolenes eksisterende indsatser, da flerårsaftalen for domstolene udløb med udgangen af 2022.

Regeringen skriver i sit udspil, at der skal prioriteres midler til en videreførelse af de eksisterende indsatser samt en yderligere, ekstraordinær "bunkebekæmpelsesindsats".

Domstolene har de senere år været udfordret med en stigning i antallet af straffesager og stigende sagsbehandlingstider.

I 2023 afsættes 100 millioner kroner til Bredbåndspuljen, der skal sikre hurtigt bredbånd i områder med dårlig dækning.

100 millioner kroner går også til Landsbypuljen, hvor udkantskommuner kan afholde udgifter til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger.

I finanslovsforslaget er der sikret en årlig bevilling på tre millioner kroner til Karen Blixen Museum Ringstedlund. Derudover står museet til en øget bevilling fra Hørsholm Kommune.

Museets fremtid har siden september været usikker. Da den forhenværende socialdemokratiske regering fremlagde sit forslag til finansloven for 2023, var museet ikke en del af udspillet.

Udover Karen Blixen-museet er der afsat midler til Fregatten Jylland og Team Danmark og de kunstneriske uddannelser. I alt er der prioriteret 184 millioner kroner fra 2023 til 2026.

Regeringen har som bekendt besluttet, at vi skal bruge to procent af BNP på forsvar og sikkerhed i 2030 i lyset af krigen i Ukraine.

Tidligere på måneden blev et bredt flertal i Folketinget enige om etableringen af Ukrainefonden med en samlet ramme på cirka syv milliarder kroner i 2023, som skal hjælpe Ukraine, der i februar sidste år blev invaderet af Rusland.

Regeringen vil blandt andet lempe finanslovspolitikken med 0,2 pct. af BNP, som frigiver 5,6 milliarder kroner i 2023 til militær og erhvervsmæssig støtte.

1,2 milliarder kroner afsættes til civil støtte.

De resterende 400 millioner kroner skal bruges på at støtte erhvervsindsatser.

I 2022 så vi den højeste inflation i 40 år - og selvom vi forventer, den falder, ligger den stadigvæk meget høj.

Derfor skal der "trædes på bremsen", siger finansministeren.

Men hjælp skal der gives, og et bredt flertal i Folketinget har allerede indgået en aftale om ny inflationshjælp på 2,4 milliarder kroner, som hjælper nogle af dem, som er hårdt ramt af de stigende priser.

1,1 milliard kroner skal gå til en ekstra ældrecheck på 5.000 kroner.

Enhedslisten, De Konservative og Liberal Alliance er som de eneste partier i Folketinget ikke med i aftalen, som blev præsenteret i februar.

Derudover afsættes penge til at hjælpe borgere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlige, og borgere med høje medicinudgifter.

Sammen med regionerne har regeringen aftalt en akutplan for vores sygehusvæsen, hvor der prioriteres samlet to milliarder kroner til udgangen af 2024.

Der er prioriteret samlet en milliard kroner i 2022/2023 og en milliard kroner i 2024 til en akutplan for sygehusvæsenet.

Regeringen er sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening enige om en aftale. Den blev præsenteret i februar.

Hele Christiansborg blev i februar simpelthen enige om en bred aftale, hvor der blandt andet kommer flere penge til forskning i grøn omstilling samt digitalisering og teknologi.

Reserven i 2023 er på 3,6 milliarder kroner. Det er det højeste beløb nogensinde.

Regeringen udpensler, hvordan pengene skal bruges i sit udspil:

De fordeler sig således, at 1,7 milliarder kroner blandt andet går til grønne forskningsinitativer.

800 millioner kroner skal bruges til forskning- og innovation inden for digitalisering,100 millioner kroner til børne- og ungeområdet, og til sidst skal 700 millioner kroner bruges på sundhedsforskning.

Normalt ville vi på det her tidspunkt være langt forbi finanslovsforhandlinger, men folketingsvalget 1. november sidste år og den efterfølgende langvarige dannelse af SVM-regeringen har trukket processen ud.

Derfor falder forhandingerne og finansloven fast usædvanligt sent.

Regeringen begynde at invitere partier til forhandlinger i morgen.

Hør DR's politiske analytiker Jens Ringberg forklare, hvorfor finansloven skal være så stram: