OVERBLIK: Så længe varede tidligere konflikter

Der har gennem tiden været mange konflikter på det danske arbejdsmarked. Mange af dem er endt med regeringsindgreb. Se her, hvor længe de varede.

Under storkonflikten i 1998 så mange butiksvinduer sådan ud, fordi butikkerne ikke kunne få deres varer kørt ud. (Foto: DR © DR)

Den nuværende lockout af skolelærerne er ved at skrive sig ind i føljetonen over historiske konflikter på det danske arbejdsmarked.Lockouten begyndte 2. april, og mens den nu er gået ind i sin tredje uge, spørger flere sig selv: hvor længe vil det blive ved?Lærerne har råd til at være lockoutet otte uger endnu, og intet peger på, at KL og lærerne finder hinanden ved forhandlingsbordet.

Samtidig afviser finansminister Bjarne Corydon fortsat, at et regeringsindgreb er på vej.Folkestemning og skolereformArbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Mikkel Mailand, vurderer, at der er adskillige faktorer, der påvirker, om og hvornår regeringen griber ind og sætter en stopper for en lockout.

- Der er folkestemning. Der er hensynet til andre politiske spørgsmål, der er oppe i tiden, som her er skolereformen. Men ser man på timingen af regeringsindgreb, er de typisk kommet i løbet af de første fire uger, siger han.På dr.dk har vi gravet i historien og fundet de største konflikter på det danske arbejdsmarked.Herunder kan du læse, hvad konflikterne gik ud på, om de blev løst ved forhandlingsbordet eller gennem et regeringsindgreb, og hvor længe konflikten varede.2008 - MarathonkonfliktenSygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter strejkede i løbet af foråret for 15 procent mere i løn. Samtidig ønskede sygeplejerskerne at sætte fokus på deres arbejdsforhold. Det var Anders Fogh Rasmussen (V), der var statsminister, og der var hyppige rygter om et regeringsindgreb. Men det kom ikke, og sygeplejerskerne endte derfor med at strejke i næsten to måneder.

Oppositionen afviser den borgerlige regerings udspil til en ny kommunalreform (TVA 27.4.2004). Emner: Danmark indenrigspolitik, regioner, amter, amtskommuner, amtsreformer, kommunalreformer, kommunesammenlægninger, sammenlægninger, kommuner, reaktioner Steder: Danmark; København Kolofon: Anja Westphal, DR Medvirkende: Mogens Lykketoft, partileder, MF, S; Anders Fogh Rasmussen, statsminister, V; Anders Samuelsen, kommunalordfører, MF, RV; Kristian Ebbensgaard, formand, Amtsrådsforeningen, V; Pia Kjærsgaard, partileder, MF, DF Dato: 27-04-2004 Optagelse har lyd: Ja

Konflikten fik en ende, da fagforeningerne FOA, Sundhedskartellet og BUPL accepterede mindre lønstigninger af arbejdsgiverne - staten, KL og Danske Regioner - end de havde krævet i første omgang.FOA gik med til 13,4 procent. BUPL accepterede 12,8 procent samt bedre forhold på løntrin og øget tillæg for overarbejde, mens Sundhedskartellet til slut accepterede 13,3 procent mere i løn over tre år.1998 - GærkrisenFlere kan nok huske den nordmand, der lastede sit fly med gær og fløj det sydpå til gærhamstrende danskere under det, der er blevet kendt som gærkrisen i 1998. De strejkende kæmpede især for den sjette ferieuge, og mellem den 25. april og 6. maj lå Danmark stille. Aviserne udkom ikke, butikkerne kunne ikke få varer kørt ud, og konflikten er især blevet kendt for frygten for mangel på gær.

SR-regeringen med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i front kan fortsætte. Resultatet er overraskende, eftersom meningsmålinger før valget næsten entydigt havde spået, at de borgerlige ville vinde. Vælgerne på Færøerne og Grønland har været tungen på vægtskålen (TV Avisen, 12.03.1998). Emner: Folketingsvalg 1998, Danmark indenrigspolitik, valgresultater, politikere, analyser; Steder: Danmark; København, Christiansborg, Kolofon: Værter: Steffen Kretz, Anja Westphal, Lars Daneskov, Anette Kokholm; I redaktionen: Birgitte Hougaard, Charlotte Harder, Henning Olsson, Torben Schou, Klaus Bundgård Povlsen, Ernst Møller, Mette Fugl, Mads Clausen, Bent Nørgaard, Rolf Jonshøj, Peter Bjerg Poulsen, Gitte Hansen, Claus Letort, Medvirkende: Poul Nyrup Rasmussen, statsminister, MF S, Uffe Ellemann-Jensen, formand for Venstre; Henning Olsson, reporter; Steffen Kretz, vært; Marianne Jelved, partiformand, Det Radikale Venstre; Dato: 12-03-1998 Optagelse har lyd: Ja

Konflikten endte efter 10 dage, hvor Nyrup-regeringen greb ind. Den ophøjede et forslag til lov, som lå tæt på resultatet af forårets overenskomstforhandlinger, der blev nedstemt ved en urafstemning. De strejkende fik ikke deres sjette ferieuge. Men ved overenskomstforhandlingerne i 2000 blev den en del af aftalen.1985 - PåskestrejkenStorkonflikten står mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO. De omkring 300.000 strejkende vil have nedsat arbejdsugen til 35 timer.

Klip fra TV Avisen 28.01.1989. Studieværten indleder med hjemlige og udenlandske overskrifter. Tophistorien er statsminister Poul Schlüters pressemøde om skattelettelser. Emner: Nyhedsformidling, TV Avisen, finanspolitik, skattelettelser, statsminister Poul Schlüter, 1980'erne, Steder: Danmark; Medvirkende: Poul Schlüter, statsminister, Danmark; Dato: 28-01-1989 Optagelse har lyd: Ja

Den såkaldte påskestrejke varede ikke længe, da Schlüter-regeringen allerede efter seks dage greb ind med en formulering, den selv havde skrevet.Her bliver en arbejdsuge på 40 timer skåret ned til en 39 timers arbejdsuge, og ved næste forhandling blev den skåret yderligere ned til 37 timer uden konflikt.1976 - Plattedamernes strejke

Plattedamerne, der maler det kongelige porcelæn, strejkede sammen med deres kollegaer på fabrikken i en konflikt, der spredte sig til 10.000 arbejdere over hele landet.Damerne ville have 6,50 kroner mer i løn i timen. Der kom intet indgreb fra regeringens side. I stedet opnåede plattedamerne til sidst en lønstigning på tre kroner i timen.1973 – StorkonfliktKonflikten i 1973 er den største arbejdskonflikt i Danmark nogensinde. 155.000 strejkede, mens 105.000 var lockoutet.Arbejdsgivere og arbejdstagerne var blandt andet uenige om arbejdernes krav om en 40 timers arbejdsuge og ligeløn.

Anker Jørgensens nytårstale fra 1973 var anderledes end dem, som vi hører i disse år. Men den havde også fællestræk. (© DR)

Efter to ugers konflikt greb statsminister Anker Jørgensen (S) ind. Resultatet af regeringsindgrebet blev en arbejdsuge på maksimalt 40 timer. Ligelønnen blev indført – om end af formel karakter.1956 - StorkonfliktFagbevægelsen stillede blandt andet krav om at nedsætte den ugentlige arbejdstid fra 48 til 44 timer.Forhandlingerne brød sammen, og 65.000 arbejdere endte med at strejke. Forligsmanden fremlagde et forslag, som begge parter kunne anbefale deres medlemmer. Men arbejderne stemte det ned.

Den danske statsminister H.C. Hansen førte befolkningen bag lyset, da han i strid med officiel dansk politik og i al hemmelighed gav USA tilladelse til at opbevare A-våben på Grønland. Emner: Grønland; Optagelse har lyd: Ja

Statsminister H. C. Hansen (S) og hans regering greb ind efter cirka to uger, da transportarbejderne stoppede med at køre olie og benzin ud.Regeringen gjorde det forkastede mæglingsforslag til lov, og det fik mere end 100.000 demonstranter til at protestere foran Christiansborg.Fra folketingssalen hvæsede H. C. Hansen:- Mig skal de ikke drive pis på.1933 - Kanslergadeforliget30ernes økonomiske krise rasede, og Arbejdsgiverforeningen varslede lockout for 100.000 arbejdere, fordi fagbevægelsen afviste et krav om, at arbejderne skulle gå 20 procent ned i løn.

Skildring af afdøde statsminister Thorvald Staunings liv bygget op omkring ugerevy-indslag. Klippet er fra Staunings mindefilm 1942. Emner: Portrætter, Thorvald Stauning; 1940'erne; Steder: Danmark Kolofon: Redaktion: Olaf Böök Malmstrøm. Tilrettelæggelse og tale: Gunnar Hansen. Montage og klipning: Hans Gjerløv Medvirkende: Viggo Christensen, kommunalpolitiker (København); Knud Rasmussen, polarforsker; Thorvald Stauning, statsminister, S; Vilhelm Buhl, finansminister, S; Hans Rasmussen, folketingets formand; Christian X, konge, Danmark; Per Albin Hansson, statsminister, Sverige; A.M. Hansen, MF, R; Karl August Fagerholm, statsminister, Finland; Laurits Hansen, Formand for De samvirkende Fagforbund; Alsing Andersen, fhv. forsvarsminister, S; Dato: 01-01-1942 Optagelse har lyd: Ja

I den socialdemokratiske statsminister Thorvald Staunings lejlighed på Kanslergade på Østerbro mødes forhandlere fra Venstre med regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.I lejligheden bliver politikerne enige om, at overenskomsterne skal forlænges ved et lovindgreb, og på den måde bevarer arbejderne deres lønninger.

Facebook
Twitter