OVERBLIK Så meget har regeringen strammet asylpolitikken siden valget

Regeringen har strammet asylpolitikken adskillige gange, siden den trådte til i sommer. Få et overblik over alle stramningerne her.

Den første uge efter den 6. september, hvor flygtninge gik på motorveje, kom mindst 5.000 flygtninge og migranter til Danmark, og tallet er efterfølgende fortsat med at stige markant. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Der går ikke meget mere end et par uger, fra blå blok vinder folketingsvalget, til den første asylstramning er en realitet.

Lars Løkke Rasmussen (V) skulle nemlig indfri et løfte - under valgkampen lovede han, at tilstrømningen af flygtninge til Danmark ville blive bremset inden sommerferien.

Stramningen træder i kraft 1. september og indebærer, at nytilkomne flygtninge går ned på den såkaldte integrationsydelse.

Det betyder for eksempel, at enlige uden børn nu modtager 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod tidligere op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.

I aftalen bliver det også bestemt, at udlændinge kan modtage et månedligt tillæg på 1.500 kroner til integrationsydelsen, når de har bestået en prøve i Dansk 2.

Længere vej til rødt pas

I begyndelsen af oktober kommer den næste stramning - og den gør vejen til et dansk pas og en stemmeseddel ved folketingsvalgene længere.

Aftalen, der bliver indgået mellem Venstre-regeringen, DF, LA, K og S, betyder, at udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab, skal leve op til hårdere krav om blandt andet danskkundskaber, selvforsørgelse og paratviden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udtalt, at der kommer alt for mange immigranter til Europa og til Danmark i øjeblikket. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Aftalen indebærer også en stramning i forhold til, hvornår der kan gives dispensation til syge ansøgere.

Dispensation til statsborgerskab på grund af post-traumatisk stress syndrom (PTSD) kan nu kun gives, hvis der foreligger en speciallægeerklæring. Før krævede det en almindelig lægeerklæring.

Som en del af finansloven bliver det besluttet af de blå partier, at antallet af personer, som modtager den nye lavere integrationsydelse, udvides.

Målgruppen for integrationsydelsen omfatter nu alle, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Udvidelsen af personkredsen træder i kraft i april 2016.

Ingen opbremsning

I midten af november viser det sig tydeligt, at regeringens klare mål om at begrænse antallet af asylansøgere i Danmark langt fra kan indfries.

I ugerne op til stiger antallet af registrerede asylansøgere kraftigt og lander på foreløbig 14.772 - et tal der på dét tidspunkt er meget tæt på at passere antallet for hele 2014.

Det får statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at lancere en omfattende pakke med 34 forslag til stramninger af asylpolitikken.

Udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) besøgte mandag den nyoprettede flygtningelejr hos Beredskabscenter Thisted. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

13 af de forslag vedtages efter lynbehandling i Folketinget. Det indebærer blandt andet, at udlændinge skal kunne tilbageholdes i mere end tre døgn uden automatisk at komme for en dommer.

Mange af de 13 stramninger får massiv kritik af blandt andet Advokatsamfundet og en række juridiske eksperter.

Smykkeforslag kræver præciseringer

Fem af de 34 tiltag gennemfører regeringen administrativt - det drejer sig blandt andet om opbygningen af teltlejren til asylsøgere i Thisted og et nyt udrejsecenter til asylsøgere, der får afslag.

Mandag den 7. december indser regeringen, at det ikke er muligt at lande en samlet aftale om de resterende asylstramninger på grund af uenighed om de såkaldte flygtningelandsbyer, som Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne står hårdt på - dog med vidt forskellige opfattelser af byernes funktion.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) vælger derfor at samle de resterende stramninger i et lovforslag, som "snarest muligt" sendes i folketingssalen.

I den efterfølgende periode bliver særligt forslaget om at beslaglægge asylansøgeres værdigenstande omdrejningspunktet i den politiske debat. Både Inger Støjbergs partifæller, politiske modstandere og udenlandske medier fokuserer kraftigt på den del af lovpakken.

Socialdemokraterne - her integrationsordfører Dan Jørgensen - lægger stemmer til regeringens asylstramninger. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Det får i begyndelsen af januar integrationsministeren til at stille en præcisering i udsigt. Nogle dage efter beslutter hun at hæve beløbsgrænsen for, hvornår dansk politi skal kunne beslaglægge rede penge.

Præciseringen er dog ikke nok for nogle af de partier, der skal samle et flertal sammen med regeringen, og K, S og LA kræver yderligere ændringer.

Mindre end en uge efter den første præcisering ændres forslaget så igen, så det nu helt er udelukket, at politiet kan beslaglægge "genstande med en særlig affektionsværdi" - uanset værdien af de genstande. Regeringens flertal er nu på plads.

Brud med konventioner?

Et andet markant forslag i lovpakken er det, der handler om at lade visse grupper af flygtninge vente helt op til tre år på at få familiesammenføring.

Forslaget går helt til kanten af, hvad de internationale konventioner tillader - og muligvis over. Det erkender Inger Støjberg i slutningen af november.

Her fortæller integrationsministeren sågar, at regeringen villig til at løbe det, Støjberg kalder en "proces-risiko". Hun vælger imidlertid ikke at svare klart på, hvad den såkaldte proces-risiko består af, eller om hun har fået advarsler fra sit embedsværk om, at stramningen kan medføre et konventionsbrud.

Institut for Menneskerettigheder er overbevist om, at tre års ventetid på familiesammenføring er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og har opfordret regeringen til at droppe forslaget.

Tirsdag 26. januar stemmes lovforslaget L87 dog igennem i Folketingssalen efter en knap fire timer lang debat.

  • Sidste del af regeringens asylstramninger

  • Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge til to år for flygtninge med konventionsstatus og ét år for flygtninge med beskyttelsesstatus.

  • Udskydelse af retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse.

  • Skærpelse af adgangen til at opnå permanent opholdstilladelse.

  • Stramning af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse mv.

  • Gebyrbetaling, således at der genindføres gebyrer på familiesammenføringsområdet, og der indføres gebyrbetaling for ansøgning om permanent opholdstilladelse fra flygtninge mv.

  • Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark.

  • Mulighed for at undersøge, om asylansøgere har medbragte økonomiske midler mhp. dækning af udgifterne til asylansøgerens underhold.

  • Nedsættelse af de økonomiske ydelser til asylansøgere med 10 pct.

  • Tilbagerulning af ekstraordinær asylrådgivning.

  • Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for centrene mv.

  • Genindførelse af ”integrationspotentialekriteriet” ved udvælgelse af kvoteflygtninge.

  • Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge.

Facebook
Twitter