OVERBLIK Så meget slipper din uddannelse for at spare grundet sløjfet sparekrav

Og så meget har omprioriteringsbidraget allerede betydet for din uddannelse.

Regeringen vil af med det i uddannelsesverdenen forhadte omprioriteringsbidrag. På uddannelserne håber man, at det er begyndelsen på en genrejsning af uddannelsesområdet, skriver Ritzau. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Regeringen vil af med de planlagte besparelser på uddannelsesområdet – det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Det betyder helt konkret, at uddannelserne ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke skal bekymre sig om at finde plads i budgetterne til at håndtere besparelser for godt 300 millioner kroner i alt næste år.

Omprioriteringsbidraget – der betyder, at uddannelsesinstitutionerne hvert år har skullet spare to procent af budgettet – har betydet, at statens tilskud til de videregående uddannelser i dag er 1,3 milliarder kroner mindre, end de ellers ville have været.

Se herunder, hvor omprioriteringsbidraget har påvirket tilskuddet til din uddannelse, men også hvad en afskaffelse af sparekravet vil betyde i budgettet for næste år.

Sydjylland

For Erhvervsakademi Sydvest (billedet) har omprioriteringsbidraget betydet, at statens tilskud er otte millioner kroner mindre i 2019, end det havde været, hvis ikke omprioriteringsbidraget havde eksisteret. (© Erhvervsakademi Sydvest)
  • Erhvervsakademi Sydvest, der ligger i både Esbjerg og Sønderborg, stod til at skulle finde 1,8 millioner kroner i budgettet for 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til erhvervsakademiet blevet beskåret med 8 millioner kroner.

  • Professionshøjskolen UC Syddanmark har uddannelser i fire studierbyer, nemlig Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og Kolding. Institutionen skulle have sparet 7,3 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til professionshøjskolen blevet beskåret med 32,5 millioner.

  • Fredericia Maskinmesterskole skulle have fundet 1 million kroner i besparelser næste år.

  • Samlet set er bevillingerne til skolen blevet beskåret med 4,5 millioner kroner.

Midtjylland

Omprioriteringsbidraget har for Aarhus Universitet betydet, at statens tilskud er 151,7 millioner kroner mindre i 2019, end det havde været, hvis omprioriteringsbidraget ikke havde fandtes. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)
  • Erhvervsakademi MidtVest tilbyder en række uddannelser fordelt på to akademier i Herning og Holstebro. Her skulle man efter planen have sparet 0,9 millioner kroner næste år.

  • Samlet set er bevillingerne til erhvervsakademiet blevet beskåret med 4,1 millioner kroner.

  • Designskolen Kolding skulle have sparet 0,6 millioner kroner i næste års budget.

  • Samlet set er bevillingerne til skolen blevet beskåret med 2,8 millioner kroner.

  • Erhversakademi Kolding skulle have fundet 1,6 millioner kroner i budgettet for 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til erhvervsakademiet blevet beskåret med 7 millioner kroner.

  • Erhvervsakademi Dania, med uddannelsessteder i Grenaa, Hedensted, Hobro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg, skulle have sparet 2,6 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til erhvervsakademiet blevet beskåret med 11,6 millioner kroner.

  • Arkitektskolen Aarhus skulle have sparet 1,1 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til skolen blevet beskåret med 5 millioner kroner.

  • Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skulle have sparet 2,2 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til skolen blevet beskåret med 11,4 millioner kroner.

  • Erhvervsakademi Aarhus skulle have sparet 5,6 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til erhvervsakademiet blevet beskåret med 24,4 millioner kroner.

  • Professionshøjskolen VIA University College, med campusser i Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg og Aarhus, skulle have sparet 24,2 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til professionshøjskolen blevet beskåret med 108,3 millioner kroner.

  • Aarhus Maskinmesterskole skulle have sparet 1,6 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til skolen blevet beskåret med 6,9 millioner kroner.

  • Aarhus Universitet skulle have sparet 35,8 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til universitetet blevet beskåret med 151,7 millioner kroner.

Nordjylland

For Skoleskibet Danmarks vedkommende har omprioriteringsbidraget betydet, at statens tilskud til institutionen i 2019 er 1,2 millioner kroner mindre, end hvis det ville have været uden omprioriteringsbidraget. (Foto: Betina Garcia © Scanpix)
  • MARTEC - eller Maritime and Polytechnic University College - i Frederikshavn skulle have fundet 1,4 millioner kroner i budgettet næste år.

  • Samlet set er bevillingerne til MARTEC blevet beskåret med 6,9 millioner kroner.

  • Skoleskibet Danmark - der drives af MARTEC - skulle efter planen have sparet 0,2 millioner kroner næste år.

  • Samlet set er bevillingerne til skoleskibet blevet beskåret med 1,2 millioner kroner.

  • Professionshøjskolen UC Nordjylland skulle have fundet 11,5 millioner kroner i budgettet for 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til professionshøjskolen blevet beskåret med 51 millioner kroner.

  • Aalborg Universitet skulle have sparet 23,8 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til universitetet blevet beskåret med 103,3 millioner kroner.

Fyn

Omprioriteringsbidraget har for Syddansk Universitet betydet, at statens tilskud er 106,5 millioner kroner mindre i 2019, end det havde været, hvis omprioriteringsbidraget ikke havde fandtes. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)
  • Syddansk Universitet, med hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København, skulle have sparet 25,2 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til universitetet blevet beskåret med 106,5 millioner kroner.

  • UCL Erhversakademi og Professionshøjskole, med campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Jelling and Fredericia, skulle have sparet 13,6 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til professionshøjskolen blevet beskåret med 60,5 millioner kroner.

  • Den Frie Lærerskole i Ollerup skulle have sparet 0,3 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til skolen blevet beskåret med 1,3 millioner kroner.

  • SIMAC - Svendborg International Maritime Academy - skulle have fundet 1,3 millioner kroner i budgettet for 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til akademiet blevet beskåret med 6,7 millioner kroner.

  • Svendborg Søfartsskole skulle have fundet 0,3 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til skolen blevet beskåret med 1,9 millioner kroner.

  • Marstal Navigationsskole skulle have sparet 0,5 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til skolen blevet beskåret med 2,7 millioner kroner.

Sjælland

For Roskilde Universitets vedkommende har omprioriteringsbidraget betydet, at statens tilskud til institutionen i 2019 er 30,7 millioner kroner mindre, end hvis det ville have været uden omprioriteringsbidraget. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)
  • Zealand Sjællands Erhvervsakademi, med uddannelsessteder i Roskilde, Køge, Næstved, Slagelse and Nykøbing Falster, skulle have sparet 4,2 millioner kroner næste år.

  • Samlet set er bevillingerne til erhvervsakademiet blevet beskåret med 18,3 millioner kroner.

  • Roskilde Universitet stod til at skulle finde 7,1 millioner kroner i budgettet for 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til universitetet blevet beskåret med 30,7 millioner kroner.

  • Professionshøjskolen Absalon i Roskilde skulle have fundet 9,2 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til professionshøjskolen blevet beskåret med 42,2 millioner kroner.

Hovedstadsområdet

For IT Universitetets vedkommende har omprioriteringsbidraget betydet, at statens tilskud til institutionen i 2019 er 13 millioner kroner mindre, end hvis det ville have været uden omprioriteringsbidraget. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Scanpix)
  • Copenhagen Business School - Handelshøjskolen stod til at skulle finde 13,2 millioner kroner i budgettet til næste år.

  • Samlet set er bevillingerne til Handelshøjskolen blevet beskåret med 55,4 millioner kroner.

  • Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering skulle have sparet 3,2 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til akademiet blevet beskåret med 13,5 millioner kroner.

  • Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy skulle have fundet rum for besparelser for 6,1 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til erhvervsakademiet blevet beskåret med 27 millioner kroner.

  • IT Universitetet i København stod til at spare 3,1 millioner kroner i budgettet for 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til universitetet blevet beskåret med 27 millioner kroner.

  • Københavns Erhvervsakademi (KEA) skulle have sparet 7,7 millioner kroner i 2020 sammenlignet med året før.

  • Samlet set er bevillingerne til erhvervsakademiet blevet beskåret med 33,3 millioner kroner.

  • Københavns Professionshøjskole skulle have sparet 22 millioner kroner til næste år som følge af omprioriteringsbidraget.

  • Samlet har uddannelsesinstitutionen sparet 99,5 millioner kroner sammenlignet med 2015.

  • Samlet set er bevillingerne til professionshøjskolen blevet beskåret med 99,5 millioner kroner.

  • Københavns Universitet skulle have fundet besparelser for 45,3 millioner kroner i næste års budget som følge af omprioriteringsbidraget.

  • Samlet set er bevillingerne til universitetet blevet beskåret med 190,3 millioner kroner.

  • Skoleskibet Georg Stage skulle finde 0,2 millioner kroner i budgettet for 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til skibet blevet beskåret med 0,8 millioner kroner.

  • Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby skulle have sparet 17,8 millioner kroner i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til universitetet blevet beskåret med 70,5 millioner kroner.

  • Maskinmesterskolen i København skulle have fundet 1,4 millioner kroner til besparelser i 2020.

  • Samlet set er bevillingerne til skolen blevet beskåret med 6 millioner kroner.