OVERBLIK Sådan blev to embedsmænd frifundet trods løgn

Der henvises til Ordbogen over Det Danske Sprog, når to højtstående embedsmænd frikendes i Christiania-sagen.

Departementschef Anne Kristine Axelsson er frikendt, selvom hun var med til at konstruere "nødløgn" i Christiania-sagen. Her er hun til overdragelsesforretning i Justitsministeriet. (© DR)

Der er ingen grund til at kritisere, at to højtstående embedsmænd i Justitsministeriet var med til at lyve over for Folketinget.

Sådan lyder konklusionen i en beretning om den såkaldte Christiania-sag, der blandt andet kostede Morten Bødskov (S) posten som justitsminister.

Dermed kan departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow vende tilbage til arbejdet i Justitsministeriet i morgen efter at have været på ufrivillig orlov siden januar og ligeledes været i tjenstlige forhør.

Nødløgn er i orden

Højesteretsdommer Per Sørensen blev i januar sat i spidsen for en undersøgelse af de to embedsmænds roller i sagen, efter at ministeriet havde løjet over for Folketingets Retsudvalg om årsagen til en aflysning af udvalgets tur til Christiania i 2012.

Udvalget fik at vide, at aflysningen af Christiania-turen skyldtes politidirektør Johan Reimanns kalender og ikke Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaards deltagelse, som det reelt var tilfældet.

Det er denne løgn - som de to embedsmænd på forhånd havde drøftet med Morten Bødskov - der i beretningen beskrives som en "nødløgn".

- Den usandhed, der lå i Johan Reimann-begrundelsen, kan således bedst betegnes som en forklarlig og undskyldelig nødløgn, hedder det i beretningen, der er offentliggjort på Justitsministeriets hjemmeside.

Henviser til ordbogen

I en fodnote i beretningen henvises der til Ordbog over Det Danske Sprog, når ordet "nødløgn" skal forklares:

- En ofte som undskyldelig eller forholdsvis uskyldig betragtet løgn, som en (i øvrigt sanddru) person benytter sig af i en nødsituation, en forlegenhed, for ikke at volde andre fortræd eller bekymring og lign., hedder det i ordbogen.

Derfor konkluderer højesteretsdommer Per Sørensen følgende i sin beretning:

- Den almindelige sandhedspligt, som Anne Kristine Axelsson og Jens Christian Bülow selvsagt var fuldt bekendt med, måtte vige for de helt særlige, tungtvejende og saglige hensyn, der begrundede deres rådgivning.

- Denne sag må således betegnes som helt særegen, og den adskiller sig derfor fra andre sager om tilsidesættelse af sandhedspligten over for Folketinget.

- Det kan derfor ikke kritiseres, at de to embedsmænd handlede, som de gjorde.

Anne Baastrup

SF'eren Anne Baastrups rolle omtales også i beretningen.

Anne Baastrup kendte som daværende formand for Folketingets Retsudvalg til løgnen, og det hæfter højesteretsdommer Per Sørensen sig i høj grad ved i sin beretning.

- Efter Morten Bødskovs, Anne Kristine Axelssons og Jens-Christian Bülows forklaringer finder forhørsledelsen, at de to embedsmænd i februar 2012 havde god grund til at gå ud fra, at Anne Baastrup var klar over, at Johan Reimann begrundelsen blev brugt til lejligheden og dermed var en konstrueret begrundelse, og at de således ikke havde til hensigt at vildlede hende eller burde have indset, at hun ikke skulle være klar over tingenes sammenhæng, hedder det.

Lovændring på vej

Justitsminister Karen Hækkerup (S) er parat til at ændre lovgivningen efter frifindelsen af de to højtplacerede embedsmænd i Justitsministeriet.

Hun vil indkalde Folketingets partier med henblik på en drøftelse af sagen.

En række partier erklærer sig allerede nu klar til at diskutere en lovændring og understreger, at sandheden ikke kan gradbøjes.

Facebook
Twitter