OVERBLIK Sådan er reglerne for anonym valgkamps støtte

20.000 kroner. Så mange penge må man give i anonym valgkampsstøtte. Men hemmelighedskrammeri omkring anonyme donorer er alligevel et problem.

20.000 så mange penge må man give i anonym donation til en kandidat. Men det er ikke altid, at de regler bliver overholdt. (© Colourbox)

Kommunalvalgkampen er i fuld gang.

Det kræver penge - penge som også kan komme fra "anonyme donorer."

Og det er helt i tråd med loven at give anonym valgkampsstøtte, hvis støtten holder sig på et beløb af 20.000 kroner.

Hvis man giver for mere, er det ikke længere lovligt at hemmeligholde, hvem der er giveren bag.

Men i den sidste tid er både Pia Allerslev (V), Martin Geertsen (V) og Thomas Kastrup-Larsen (S) alle rendt ind i sager omkring anonyme donationer.

Regler om partistøtte

Loven om partistøtte dikterer, at navnet på virksomheder eller organisationer, der giver mere end 20.000 kr. til lokale eller landsdækkende valgkampe, skal oplyses til myndighederne.

Det vil sige, at giver en bidragsyder 19.999 kroner til hver af et partis lokalafdelinger, skal det ifølge reglerne slet ikke offentliggøres.

Typiske private bidragsydere til partierne er for de borgerlige enkeltpersoner, virksomheder og arbejdsgiverorganisationer, hvorimod venstrefløjen typisk får fra fagbevægelsen og private.

Lovens "Bekendtgørelse af lov om økonomisk støtte til politiske partier" har til selve formål at støtte det politiske arbejde her i landet såvel på landsplan som på regionalt og kommunalt plan.

13. Nov.: V-spidskandidat hemmeligholder navne på donorer

Berlingske skriver onsdag, at V-spidskandidat Martin Geertsen ikke vil oplyse, om der er medicinalvirksomheder blandt de firmaer, som har doneret 150.000 kroner til hans forsøg på at blive regionsrådsformand.

Venstre hemmeligholder derved navne på firmaer der sponserer Martin Geertsens valgkamp.

"Den Internationale Liberale erhvervsklub" har doneret penge til valgkampen, men både det samlede beløb og navnene på virksomhederne forbliver hemmeligt. Selv om landets regioner har det politiske ansvar for sygehusene vil Martin Geertsen ikke fortælle, om han eksempelvis har medicinalvirksomheder blandt sine sponsorer, skriver Berlingske.

12. Nov.: Venstre beholder støttekroner trods regelbrud

Berlingske skrev, at man via en aktindsigt har fundet frem til, at Venstre i København i forbindelse med valget i 2009 modtog over 20.000 kroner fra Industriens Arbejdsgivere i København (IAK), men i strid med reglerne aldrig indberettede det til kommunen.

Spidskandidat for Venstre ved det kommende kommunalvalg den 19. november Pia Allerslev forklarer, at pengene blev givet til Venstres lokalforening på Østerbro i København, og at lokalforeningens frivillige ikke har været opmærksomme på reglerne for partistøtte, der foreskriver, at et parti skal indberette donationer på mere end 20.000 kroner og samtidig offentliggøre giveren.

- Der er sket en beklagelig fejl, som helst ikke må ske, og det er rigtig ærgerligt, at det er sket. Men det er en fejl, og vi har ikke gjort det for at skjule det, siger Pia Allerslev og Venstre i København vil nu tage kontakt til samtlige partiets lokalforeninger i kommunen og indskærpe reglerne omkring partistøtte.

11. Nov.: Socialdemokraterne tilbagebetaler partistøtte efter afsløring

Sagen om partistøtte begyndte at rulle i Aalborg, da Socialdemokratiet i Aalborg overfor Berlingske helt åbent erkendte, at partiforeningen udnytter et hul i de danske regler for åbenhed om pengebidrag fra erhvervslivet.

Socialdemokraterne i Aalborg endte med at betale en del af den partistøtte, i alt tre donationer over 20.000 kroner tilbage til erhvervsklubben, som borgmesterkandidat Thomas Kastrup-Larsen fik af en anonym erhvervsklub i forbindelse med kommunalvalget.

Tilbagebetalingen kom efter, Berlingske den 11. nov. afslørede, at en nystiftet erhvervsklub bevidst omgår reglerne, når den støtter den socialdemokratiske borgmesterkandidat i Aalborg.

I Aalborg mener socialdemokraterne, at det strider mod deres syn på partistøttereglerne, og derfor betaler de nu pengene tilbage. I fremtiden håber de, at det vil sende et signal om, at de ikke vil acceptere det i fremtiden.

Eksperter om 20.000 kroners reglen

Forskningschef ved Danmarks Medie - og Journalisthøjskole Roger Buch, som har fulgt debatten om partistøtte meget tæt, mener at pengeindsamlingsforeningerne kan være en måde at omgå 20.000 kroners-reglen på.

- Man udnytter muligheden systematisk. Venstre har meldt ud, at de vil udbrede denne idé til resten af landet. Det må man virkelig undre sig over, for så arbejder de systematisk med metoder, som gør at man kan omgå loven, siger Roger Buch til Berlingske i dag.

Forvaltningsekspert og jurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole siger:

- Hvis man modtager partistøtte fra kommunen, så er det en betingelse, at man indsender oplysninger om navn og adresse på private bidragydere, der indbetaler mere end 20.000 kroner, siger han til Berlingske.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet vurderer, at metoden med "donor-klubberne" strider mod selve idéen med loven.

- Det problematiske ved disse klubber er, at de er sat i verden for at omgås reglerne, siger Jørgen Albæk Jensen til Berlingske. Han mener derfor, at politikerne bør skærpe reglerne for partistøtte.

Donationer under en samlet paraply

Political Action Committee forortet PAC, er i USA en særlig form for organiseret interessegruppe, der med forskellige midler søger mest mulig indflydelse på det politiske beslutningsapparat.

Organisationsformen gør det muligt at koordinere indsamling af penge fra mange individuelle bidragydere til finansiering af politiske valgkampe.

Dermed kan donationer på eksempelvis de lovlige 20.000 kroner samles under en paraply, og det er netop det man kan se med de danske "pengeklubber".

Facebook
Twitter