OVERBLIK Sådan har Danmark forsøgt at løse den økonomiske krise

Siden finanskrisen satte ind i 2008 har Danmark i flere omgange forsøgt at få økonomien tilbage på sporet med reformer og vækstpakker.

Her præsentere finansminister Bjarne Corydon (S) en vækst, der er faldet på plads med de borgerlige i 2013. (Foto: Jens Astrup © Scanpix Danmark)

Siden krisen i efteråret 2008 satte ind med enorm kraft og begyndte at sætte dybe spor i den globale økonomi, har Danmark forsøgt at afbøde de negative konsekvenser i flere omgange.

Seks bankpakker

Under den tidligere VK-regering blev det besluttet at indføre den såkaldte bankpakke 1, der stillede garanti for bankernes indlån. Det skete allerede i efteråret 2008 umiddelbart efter finanskrisens udbrud.

Det viste dog hurtigt ikke at være nok, så i 2009 blev bankpakke 2 - også kaldet Kreditpakken - vedtaget. Den havde til hensigt at overtage nødlidende banker.

Siden er ikke mindre end yderligere fire bankpakker blevet vedtaget. I november 2012 opgjorde den nuværende regering det foreløbige resultat af de første to bankpakker til et plus på 9,4 milliarder kroner.

Flere økonomer satte dog spørgsmålstegn ved den reelle effekt af bankpakkerne - blandt andet fordi man ikke havde inddraget skat i resultatopgørelsen.

Genopretningspakken og halvering af dagpengeperioden

Under forhandlingerne om en genopretningspakke, der ifølge den daværende VK-regering var højest nødvendig for Danmark, fordi krisen på daværende tidspunkt havde kostet statskassen 90 milliarder kroner, kom Dansk Folkeparti med et meget overraskende forslag.

De ville halvere dagpengeperioden fra fire til to år.

DF og Kristian Thulesen Dahl foreslog en halvering af dagpengeprioden, men har siden fortrudt. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

De radikale stemte for reformen, og det betød, at der var stor sikkerhed for, at den ville overleve et valg. Siden er reformen dog blevet ændret fem gange, og tre nye ydelser har set dagens lys.

Med genopretningspakken blev det blandt andet også besluttet, at en aftale med forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 skulle udskydes i tre år til 2014.

Tilbagetrækningsreformen

1. januar 2011 holdt daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sin nytårstale fra Marienborg. Her løftede han sløret for en omfattende tilbagetrækningsreform, der blandt andet ville afskaffe efterlønnen for de danskere, der på daværende tidspunkt var under 45 år.

Indtil da havde Løkke afvist at ændre på efterlønsordningen.

DF og Kristian Thulesen Dahl foreslog en halvering af dagpengeprioden, men har siden fortrudt. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Forslaget blev efterfølgende forhandlet med Folketingets partier, og 13. maj 2011 offentliggjorde daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre havde indgået et forlig om at ændre efterlønnen.

Socialdemokraterne, SF og de radikale offentliggjorde et fælles regeringsgrundlag 3. oktober 2011, hvor tilbagetrækningsreformen blev accepteret af Socialdemokraterne og SF.

Vækstpakker

Danskerne er blevet præsenteret for en række vækstpakker, siden krisen satte ind. I august 2011 lancerede den daværende VK-regering en plan med overskriften "Holdbar Vækst". Her blev der brugt 10 milliarder kroner på boligmarkedet, investeringer og langtidsledige.

Den seneste vækstpakke blev præsenteret af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i maj, hvor det store slagnummer var lavere PSO-afgifter for 5,8 mia. kr. frem mod 2020.

Vækstpakken 2014 indeholdt 89 initiativer og kostede ifølge regeringen 10 milliarder kroner.

Facebook
Twitter