OVERBLIK: Sådan har Thorning fordelt ministerposterne

Her kan får overblik over hvordan Helle Thornings-Schmidts nye ministerhold ser ud.

Klokken 11 fredag præsenterer Helle Thorning-Schmidt sin nye regering på Amalienborg.

Og der er blevet plads til en ny minister, og samtidig siger regeringen farvel til to nuværende minstre.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og fødevareminister Mette Gjerskov (S) stopper som ministre.

Ind træder Henrik Sass Larsen (S). Han bliver ny erhvervs- og vækstminister i stedet for Annette Vilhelmsen (SF).

Hun skal i stedet være social-unge og integrationsminister i et styrket socialministerium, der får flere områder under sig. Nicolaj Wammen (S) bliver forsvarsminister og forlader dermed Europaministeriet.

Europaministeriet bliver lagt sammen med Handelsministeriet, og ny EU- og handelsminister bliver Nick Hækkerup (S).

Henrik Dam ny gruppeformandPia Olsen Dyhr (SF) bliver transportminister i stedet for Henrik Dam Kristensen (S). Samtidig træder hun ind i regeringens vigtige koordinationsudvalg i stedet for Holger K. Nielsen.

Henrik Dam Kristensen, der går af som transportminister, bliver nu gruppeformand for Socialdemokraterne i stedet for Henrik Sass Larsen.

Karen Hækkerup (S) forlader Socialministeriet og bliver fødevareminister.

De bliver siddendeVilly Søvndal (SF) bliver siddende som udenrigsminister. Det samme gør Holger K Nielsen (SF) som skatteminister.

Bjarne Corydon (S) bliver siddende som finansminister, mens Morten Bødskov (S) forbliver i Justitsministeriet. Ministerien for By-, bolig-, og landdistrikter hedder fortsat Carsten Hansen.

Christine Antorini (S) fortsætter som børne- og undervisningsminister.

Mette Frederiksen (S) bliver i Beskæftigelsesministeriet. Partifællerne Astrid Krag (SF) skal er fortsat sundhedsminister, mens Ida Auken (SF) forbliver miljøminister.

R beholder ministerposter

Margrethe Vestager er fortsat økonomi- og indenrigsminister, mens Christian Friis Bach forbliver udviklingsminister.

Manu Sareen skal fortsat være ligestillings- og kirkeminister, og Morten Østergaard fortsætter som forsknings- og uddannelsesminister.

Marianne Jelved forbliver som kulturminister. Og partifællen Martin Lidegaard bliver siddende i Klima- og energiministeriet.

Herunder kan du se DR Nyheders politiske analytiker Jens Ringberg vurdere ministerrokaden. Klik på play.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:523b0f15a11f9d0d2091cd9d

Facebook
Twitter