OVERBLIK: Sådan kommer et regeringsindgreb til verden

Skal regeringen have flertal for et indgreb i lærerkonflikten, og stopper lockouten, hvis indgrebet kommer. Få svar her.

Både finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thornings-Schmidt vil være involveret i et muligt regeringsindgreb. Men det er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der kommer til at stå som afsender på loven, hvis den kommer. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013)

Så er regeringens indgreb på trapperne.

Der findes to måder, som skolekonflikten kan ende på.

Enten kan de to forhandlere Anders Bondo og Michael Ziegler sætte sig sammen og forhandle og blive enige om en løsning.

Eller også kan regeringen gribe ind.

Hvis løsningen findes ved forhandlingsbordet, undgår regeringen at lovgive sig ud af konflikten, mens det modsatte vil ske med et regeringsindgreb.

Men hvad kommer der helt konkret til at ske, hvis det ender med, at regeringen griber ind?

Dr.dk har talt med Folketingets Lovsekretariat for at finde svar på, hvordan et regeringsindgreb kommer til verden.

Mette Frederiksen bliver afsender

Forud for et regeringsindgreb, skal der udarbejdes et lovforslag, der danner rammerne for de arbejdstidsregler, de statsansatte lærere og de kommunalt ansatte skolelærere skal arbejde under fremover.

Da konflikten er et arbejdsmarkedsanliggende, er det beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der formelt set står som afsender af lovteksten.

Den samlede regering vil dog stå bag, ligesom udspillet vil være orkestreret af regeringens mest magtfulde ministre i koordinationsudvalget.

Hastebehandling

Loven skal som alle andre love behandles i folketingssalen. Loven vil højst sandsynligt blive hastebehandlet, så den hurtigt kan træde i kraft.

For at kunne hastebehandle loven skal Folketingets Forretningsorden fraviges. For at det kan ske, skal der være tre fjerdedeles flertal ved afstemningen i folketingssalen.

Regeringen fremsætter derfor næppe forslaget, før den har fundet flertal blandt partierne på Christiansborg.

Tre behandlinger

Ifølge grundloven skal forslaget 1., 2. og 3. behandles i Folketinget - også når der er tale om en hastebehandling.

De tre behandlinger kan i princippet ske på én og samme dag. Det skete for eksempel i 1986, da Schlüter-regeringen greb ind i en falckredder-konflikt.

Formentlig vil der dog gå to til tre dage fra lovforslaget fremsættes, indtil loven vedtages.

Lockoutens afslutning

Når loven er vedtaget, går der normalt tre dage, før dronningen stadfæster loven. Det kan dog fraviges ved hastebehandling. I det tilfælde sender beskæftigelsesministeren lovteksten til dronningen samme dag, som 3. behandlingen er gennemført.

Dagen efter loven er vedtaget, vil lærernes nye overenskomst træde i kraft.

Vedtager Folketinget eksempelvis loven tirsdag eftermiddag, kan lærerne møde på arbejde onsdag morgen, og eleverne kan vende tilbage i skole.

Uvis lovtekst

Det store spørgsmål er, hvad der kommer til at stå i lovteksten, hvis regeringen griber ind. Normalt vil man bruge teksten fra forligsinstitutionen.

Men i den igangværende konflikt foreligger der ikke nogen forligstekst, fordi forhandlingerne mellem parterne gik i hårdknude, før man kom så langt.

Derfor må de involverede politikere og embedsmændene i de involverede ministeriet pejle efter noget andet, når de skal skrive lovteksten, fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Mikkel Mailand.

- Mange har peget på aftalen med gymnasielærerne, fordi der ligger et stykke arbejde til grund, siger han.

Hvis politikerne følger gymnasielærernes aftale, vil det lægge sig tæt op af KLs og statens udspil til en overenskomst.

En anden mulighed er, at politikerne imødekommer lærerne og kommer med et mere kompromissøgende forslag.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter