OVERBLIK: Sådan vil regeringen sikre mere arbejdskraft

Færre dagpenge til nyuddannede, krav om aktivering af indvandrere for at modtage kontanthjælp og slut med modregning i pensionistydelser.

Der mangler akut arbejdskraft i mange brancher. Derfor har regeringen fremlagt et reformudspil, der blandt andet skal øge arbejdsudbudet og investere i fremtidige uddannelser. (ARKIV) Celina Dahl/Ritzau Scanpix. (Foto: Celina Dahl © Ritzau Scanpix)

Det danske erhvervsliv mangler akut arbejdskraft.

Derfor har regeringen i dag fremlagt en reformpakke, som de mener vil skabe mere arbejdskraft, og som kan bidrage til investering mere i uddannelse, forskning og grøn omstilling.

Planen med reformpakken - som ifølge regeringen er en ud af flere - er at øge det såkaldte arbejdsudbud med 10.500 personer. Det betyder, at den arbejdskraft, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, stiger med 10.500 personer, som er det samme antal, som regeringen med sin såkaldte Arne-pension, trak ud af arbejdsmarkdet med ret til tidlig tilbagetrækning.

Her kan du få overblikket over, hvad regeringen vil:

Nyuddannede får færre penge

ARKIV (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

Unge nyuddannede, såkaldte dimittender, der ikke har børn, skal have lavere dagpenge, hvis de er ledige lige efter, de har afsluttet uddannelsen.

I dag får dimittender, som ikke har børn, 71,5 procent af den højeste dagpengesats, som er 19.322. Det svarer til 13.815 kroner om måneden. I stedet vil de med regeringens reform kunne få omkring 4.000 kroner mindre, nemlig 9.500 per måned, hvis man er under 30 år.

Er man over 30 og nyuddannet, så bliver pengeposen lidt større. Så kan man få 12.000 kroner om måneden.

Har man børn, så bliver der ikke skåret i dagpengene.

Flere dagpenge første tre måneder

Modsat de unge nyuddannede, så har andre ledige til gengæld udsigt til højere dagpenge i de første tre måneders arbejdsløshed.

Den højeste dagpengesats for ledige er nu på 19.322 kr. om måneden, og den vil regeringen hæve med op til 5.000 kroner de første tre måneder af ledigheden.

- Det skal øge trygheden for dem, der måtte blive ramt af arbejdsløshed i en kortere periode, siger Mette Frederiksen.

Ophævelse af gensidig forsørgerpligt

I dag bliver pensionister modregnet i deres ydelse, hvis deres partner går på arbejde og tjener penge.

- Dermed reduceres motivationen til arbejde, fordi det går ud over en ægtefælles eller samlevers pension, siger finansminister Nicolai Wammen (S). Regeringen foreslår, at folkepensionister, seniorpensionister og førtidspensionister ikke længere vil få skåret i deres ydelser og derved bliver uafhængige af deres partner.

Det finansieres ved, at regeringen i stedet vil fjerne den grønne check for nogle grupper og hæve skatten på aktiegevinster.

37 timers aktivering for at få ret til ydelser

ARKIV (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

- Ret og pligt skal følges ad, siger Mette Frederiksen.

For borgere med integrationsbehov vil regeringen stille krav om aktivering, for at kunne modtage kontanthjælp.

Hvis det bliver til virkelighed, vil man blandt andet kunne blive bedt om at tage på stranden og samle cigaretskodder og plastik op. Eller hjælpe en virksomhed med konkrete opgaver, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

- Det vigtigste er, at folk kommer ud af døren. Rigtig mange ikke-vestlige kvinder oplever, at de på grund af social kontrol fra ægtefæller og sønner ikke får lov at gå ud af døren, siger han.

- Folk skal vænne sig til at være et sted syv til otte timer.

Han peger også på danskundervisning og virksomhedspraktik som noget, der kan indgå i de 37 timer.

Grøn check og billigere el

Regeringen vil afskaffe den almindelige grønne check for andre end pensionister, siger finansminister Nicolai Wammen.

Ud over pensionisterne vil regeringen også fortsætte med at hjælpe børnefamilierne med den grønne omstilling. Det vil de gøre ved at forhøje den supplerende grønne check for børn til 240 kroner per barn.

Og så vil de have elafgiften sænket. De foreslår at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030.

Højere skat på aktiegevinster

Hvis du har tjent mange penge på aktier, så vil du komme til at betale mere i skat af det. Regeringen vil nemlig øge skatten på store aktiegevinster. Det betyder, at den høje sats ændres fra 42 procent i dag, hvis man har en gevinst på mere end 56.500 kroner, til 45 procent, siger Nicolai Wammen.

Højere fribeløb for SU-modtagere i 2021

Regeringen vil gerne have flere unge studerende til at tage et arbejde nu og her. Det vil de blandt andet gøre ved at give studerende mulighed for at kunne tjene 4.000 kroner mere om måneden end i dag ved siden af SU'en.

Gevinst ved videreuddannelse og forhøjet seniorpræmie

ARKIV (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

Der er for få faglærte i nogle brancher, og derfor vil regeringen give ufaglærte og faglærte på 30 år og over en forhøjelse af dagpengesatsen (til 110 procent), hvis de tager en ny faglært uddannelse.

Det er en ordning, der allerede findes, og som regeringen lægger op til at gøre permanent.

Regeringen ønsker, at de seniorer, der kan og vil arbejde, fortsætter på arbejdsmarkedet. Derfor vil de hæve den skattefri seniorpræmie.

De vil hæve den til 65.000 kr. for beskæftigelse i første år og 35.000 kr. for beskæftigelse i andet år efter folkepensionsalderen.

Vil investere fire milliarder i fremtidens Danmark

Regeringen vil med reformen investere 4,5 milliarder kroner årligt i 'fremtidens Danmark', siger statsminister Mette Frederiksen.

En milliard af dem skal gå til forskning og udvikling ude på arbejdspladserne.

En milliard skal gå til til klimainvesteringer og grøn omstilling.

Derudover foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner hvert år til uddannelse.

Det skal finansieres ved at omlægge erhvervsstøtten. Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, som de mener skal komme med anbefalinger til, hvordan der årligt kan frigøres mindst tre milliarder kroner.

Regeringen vil desuden investere i tre nye såkaldte klimaerhvervsskoler, altså erhvervsskoler med fokus på grøn omstilling.

Facebook
Twitter