Regeringen har med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen i dag præsenteret sit ghetto-udspil "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030". Her er de centrale elementer i udspillet:
Nedrivning af bygninger
12 milliarder kroner afsættes til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder fra 2019 til 2026.
Regeringen vil give staten mulighed for at pålægge en boligorganisation at afvikle boligafdelingen i de særligt belastede ghettoområder, hvor det trods en årelang indsats ikke er lykkedes at vende den negative udvikling.
Ny fordeling af gymnasieelever
Regeringen vil i højere grad lade det være op til gymnasierne selv, hvilke elever de optager.
Det enkelte gymnasium skal kunne kræve en ny fordeling af eleverne, hvis gymnasiet står til at få mindst 20 procent elever med udenlandsk baggrund. Overstiger andelen 50 procent, får fordelingsudvalget pligt til at gribe ind og ændre fordelingen.
Samtidig skal alle gymnasier have mulighed for at blive et såkaldt profilgymnasium. Det giver ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, gymnasiet selv fastsætter. Det kan eksempelvis være et vist fagligt niveau.
Kommuner belønnes for indvandreres gode karakterer
Hver ekstra ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer med ikke-vestlig baggrund, der kommer i uddannelse og arbejde, skal udløse en kontant belønning til kommunen.
Kommunekassen skal blandt andet belønnes, hver gang en indvandrer eller efterkommer består folkeskolens afgangsprøve eller scorer højere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet for målgruppen året før. Det skal også udløse belønning, hver gang en ung ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer får en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.
Regeringen vil øremærke en milliard kroner årligt til ordningen. Pengene findes inden for rammerne af kommunernes eksisterende økonomi.
Forældre tvinges til at få børn passet
Regeringen vil gøre det obligatorisk for forældre i udsatte boligområder at få deres børn passet i en daginstitution, fra de er fyldt et år. Dagtilbuddet skal stilles gratis til rådighed, og hvis forældrene afviser det, kan de blive trukket i børneydelse.
Regeringen vil også indføre en regel om, at den enkelte daginstitution hvert år højest må nyoptages 30 procent børn fra boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten.
Privatinstitutioner, som set over et kalenderår har nyoptaget mere end 30 procent af børn, som er bosat i et udsat boligområde, skal have tilbagekaldt deres godkendelse.
Målrettede sprogprøver i 0. klasse
Regeringen vil indføre sprogprøve i 0. klasse på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten.
Første sprogprøve afholdes ved skolestart, anden sprogprøve i februar og tredje prøve inden skoleårets afslutning. Hvis eleven har et "utilstrækkeligt sprog" ved tredje prøve, tilbydes et sommerskoleforløb med intensiv sprogstimulering. Hvis barnet ikke består en ny sprogprøve efter sommerferien, kan barnet ikke starte i 1. klasse.
Sanktioner over for dårlige folkeskoler
Folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige resultater, mødes med krav om minimumsresultater. Hvis en skole tre år i træk har for mange fagligt svage elever og udbredt snyd til eksaminer, skal det have konsekvenser. Det kan være midlertidig statslig overtagelse af ledelsesansvaret på skolen eller i yderste konsekvens lukning af skolen.
Forældre straffes for elevers pjækkeri
Hvis elever i folkeskolen uden gyldig grund har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal, skal forældrene kunne trækkes i børne- og ungeydelsen. Ydelsen bortfalder i det førstkommende kvartal, hvis et barn udebliver uden grund. Det samme sker, hvis barnet ikke møder op til test og afsluttende prøver.
Forældre straffes for at sende børn på genopdragelsesrejser
Regeringen vil gøre det muligt at straffe forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejse, som udsætter barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare.
Regeringen foreslår en strafferamme på fængsel indtil fire år. Ubetinget frihedsstraf skal kunne føre til udvisning uanset længde, og uanset hvor længe udlændingen har boet i Danmark.
Fængsel til fagpersoner, der ikke underretter mistrivsel
Regeringen vil skærpe straffen over for fagpersoner som lærere, socialarbejdere og pædagoger, der ikke indberetter om mistrivsel blandt udsatte børn.
Hvis fagpersonerne ikke overholder deres underretningspligt, kan de blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen blive op til et år.
Lettere at smide kriminelle ud af ghettoer
Både kriminelle og deres familier skal kunne smides ud, hvis de begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra bopælen, hvis forbrydelsen har udløst en ubetinget frihedsstraf.
Boligselskaberne skal også kunne afvise at udleje en bolig, hvis lejeren selv eller medlemmer af husstanden inden for de seneste fem år er straffet for utryghedsskabende kriminalitet.
Dobbeltstraf i særlige zoner
Regeringen vil give politiet mulighed for i perioder at indføre såkaldte strafzoner, hvor straffen for visse forbrydelser fordobles. Det kan eksempelvis være straffen for indbrud eller hærværk i et udsat boligområde.
Derudover lægger regeringen op at til at oprette tre mobile politistationer i udsatte boligområder og gennemføre 25 større politiaktioner i områderne i år og næste år.
Ressourcestærke skal sættes foran i køen til boliger
Det gøres obligatorisk for kommuner og boligforeninger at bruge den allerede eksisterende ordning "fleksibel udlejning", hvor borgere under uddannelse eller med fast arbejde kommer forrest i køen, hvis de ønsker at bo i en lejebolig i et udsat boligområde.
Samtidig må kommunerne ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge.
Lavere ydelse for tilflyttere i ghettoområder
Regeringen vil nedsætte ydelsen for kontant- og uddannelseshjælp til integrationsydelsesniveau for de ydelsesmodtagere, der vælger at flytte til et af de hårdeste ghettoområder.
Ingen personer på integrationsydelse skal kunne flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
Hårdere straf for vold i hjemmet
Regeringen vil fordoble straffen for gentagen simpel vold, når volden er begået af personer i - eller nært knyttet til - forurettedes husstand.
Samtidig udskydes forældelsesfristen i sager om gentagen eller grov vold mod børn begået af personer i eller nært knyttet til barnets husstand. Det betyder, at sagerne tidligst bliver forældet, når barnet er fyldt 31 år.