OVERBLIK Sundhedsvæsenet som Løkke vil have det organiseret

21 nye sundhedsfællesskaber og fem nye sundhedsforvaltninger kan være på vej.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har netop fremsat sit bud på en sundhedsreform. Udspillet skal nu forhandles på plads i Folketinget. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Det danske sundhedsvæsen får en noget anden inddeling, hvis regeringens udspil til en sundhedsreform ender med at blive vedtaget.

Sundhedsvæsen Danmark

Danmarks Nationalbank, mødelokale. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix)

De fem regioner - som de er i dag - forsvinder fra 2021 og afløses af en ny struktur.

Nyt er en enhed under navnet Sundhedsvæsen Danmark. Den får til opgave at koordinere de tværgående indsatser. Enheden får blandt andet ansvaret for at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet på tværs af hele landet.

Sundhedsforvaltninger

(ARKIV) Foto fra Holstebro Sygehus den 11. januar 2013. Der bliver flere ældre, og det presser sundhedsvæsenet. Der er behov for 700 ekstra medicinske sengepladser frem mod 2025, vurderer lægeforening. Det skriver Ritzau, tirsdag den 11. december 2018.. (Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix) (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

De fem regioner omdannes til fem sundhedsforvaltninger med geografisk inddeling som i dag. De overtager regionernes driftsopgaver på sundhedsområdet og skal blandt andet drive sygehusene. Regionerne skal ledes af selvstændige bestyrelser.

Sundhedsfællesskaber

(ARKIV) Praktiserende læge i København, den 25. januar 2012. Regeringen vil give praktiserende læger økonomisk støtte til at samles i større lægehuse. Landdistrikterne frygter, at der bliver for langt til lægen. Det skriver Ritzau, mandag den 11. juni 2018.. (Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix) (Foto: Morten Germund © Scanpix)

Regeringen vil derudover oprette 21 sundhedsfællesskaber, der ifølge regeringens udspil "skal bygge bro mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger". Sundhedsfællesskaberne får et særligt ansvar for patienter med kroniske sygdomme og ældre, medicinske patienter.

Geografisk inddeling

Herunder kan du se den geografiske inddeling af de nye sundhedsfællesskaber, som regeringen lægger op til. Artiklen fortsætter under kortet.

Alle kommuner får repræsentanter i de nye sundhedsfællesskaber.

Flere penge og færre indlæggelser frem til 2025

Regeringen forpligter sig til at udarbejde en årlig udviklingsplan for Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltninger.

Regeringen har samlet afsat seks milliarder kroner til at styrke sundhedsvæsenet frem til 2025. Omvendt er det forventningen, at der kan spares 2,3 milliarder kroner i samme tidsrum på administration.

I samme periode er det målet med udspillet at få 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene.

Regeringen lægger også op til, at der oprettes en fælles indgang til de akutte - men ikke livstruende - besøg i sundhedsvæsenenet. Den indgang skal fremover være på telefonnummer 113.

Såfremt udspillet ender med at blive vedtaget som en politisk aftale, vil den nye organisering træde i kraft den 1. januar 2021.

Du kan se de nye enheders ansvarområder herunder.

Facebook
Twitter