Overblik: Tolke i krig er en politisk varm kartoffel

Danmarks hjælp til tolke, vi har brugt i konfliktområder, har flere gange været kritiseret politisk.

Forsvaret vil igen til - i begrænset omfang - at benytte sig af lokal tolkebistand. Det har tidligere mødt kritik, fordi Danmark ikke gjorde nok for tolkene. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Forsvaret er nu klar med en længe ventet rapport, der beskriver, hvordan Danmark kan bruge tolke under internationale operationer.

Rapporten har været ventet længe, da området flere gange har været en politisk varm kartoffel, hvor skiftende forsvarsministre har modtaget kritik for håndteringen af de lokale tolke.

For mens de danske styrker forlod konfliktområderne, blev tolkene i hjemlandene, hvilket i flere tilfælde har høstet kritik på Christiansborg og fra soldaterveteraner. For uden dansk hjælp var tolkene i fare for at blive udsat for overgreb eller blive slået ihjel af fjendtlige styrker for at have samarbejdet med Danmark, har kritikerne fremført.

Irakiske tolke fik asyl

I 2007 afviste daværende forsvarsminister Søren Gade (V) at give asyl til de lokale tolke, der havde hjulpet i Irak. Oppositionen kritiserede skarpt den beslutning og påstod, at man lod tolkene i stikken.

Senere kom det frem, at to af tolkene var blevet likvideret.

Hele forløbet endte med, at et politisk flertal bestående af VK-regeringen samt Dansk Folkeparti indgik en aftale, der betød, at irakerne kunne søge asyl i Danmark. Over 300 tolke fik ved den lejlighed asyl.

Kritikken dukkede endnu engang op til overfladen i kølvandet på Danmarks militære indsats i Afghanistan.

Flere udsendte soldater kritiserede, at tolkene selv skulle henvende sig til enten afghansk politi eller på den danske ambassade for at få dansk hjælp. Det turde tolkene nemlig ikke, fordi de ikke stolede på hverken det politi eller de vagter, der bevogtede ambassaden, lød kritikken.

Forsvaret stoppede tolkesamarbejde

Samtidig havde det danske forsvar svært ved at komme i kontakt med en femtedel af de godt 200 tolke, som forsvaret havde brugt i Afghanistan. For at få fat i tolkenes navne med videre skulle Forsvaret igennem det amerikanske sikkerhedsfirma Mission Essential, som tolkene var hyret igennem. Firmaet svarede bare ikke.

Forsvarskommandoen affejede dog kritikken. Det var for farligt at opsøge aktivt tolkene, var svaret.

Sagen fik dog i sidste ende forsvarsminister Nick Hækkerup til at beslutte ikke længere at bruge tolke. I fremtiden skulle Forsvaret i stedet fortrinsvis benytte sig af danske sprogofficerer.

I maj måned i år kom kritikken atter op til overfladen, da en gruppe soldaterveteraner sendte et åbent brev, hvor de kritiserede den danske hjælp til tolkene. I brevet, som flere tusinde siden hen underskrev, anførte de blandt andet, at:

- Vi bliver pinligt berørt, når vi må undskylde overfor vores afghanske tolke og kammerater, der ikke kan forstå at vi afviser at hjælpe dem. Kan det virkelig passe, at vi ikke vil hjælpe dem, der satte livet på spil for at hjælpe os?

Se brevet her:

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=957879160910341&id=957871254244465

Det fik den daværende S-R-regerings parlamentariske grundlag til at stille spørgsmål til den danske indsats for at hjælpe tolkene og forsvarsminister Nicolai Wammen (S) blev afkrævet en redegørelse. Det er den redegørelse, der nu i rapportform har opstillet retningslinjerne for, hvordan tolke skal benyttes i fremtiden.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk