Özlem Cekic og Rasmus Jarlov er helt uenige om, hvorvidt terror har noget med islam at gøre

Et kontroversielt tweet fra den konservative Rasmus Jarlov har udviklet sig til en ophedet debat.

De er uenige i en grad, så man fristes til at mene, at det eneste, de er enige om netop er at være uenige.

Den tidligere SF'er Özlem Cekic følte sig trådt over tæerne af det tweet, den konservative Rasmus Jarlov lagde ud i kølvandet på angrebet i Berlin:

https://twitter.com/RasmusJarlov/status/811193955341783042

- Jeg synes, vi skal tale åbent om det. Men jeg synes også, at vi skal kalde problemet det, det er. Det handler ikke om muslimer. Det handler ikke om en hel befolkningsgruppe, som man dæmoniserer, lød hendes reaktion i Aftenshowet.

- Jeg forstår ikke, hvorfor vi har et behov for at vende vreden mod hinanden i stedet for mod terroristerne.

Jarlov: 'Det er falsk tale'

Rasmus Jarlov stod dog fast.

- Jeg synes, det er falsk tale at sige, at der ikke er nogen sammenhæng mellem islams doktriner, og så når folk står og citerer Koranen og råber, at Allah er stor, mens de skærer halsen over på folk, sagde den konservative folketingspolitiker.

- Alle kan se, at selvfølgelig er der en sammenhæng. Det betyder ikke, at alle muslimer skal tages til indtægt for nogle helt forfærdelige handlinger, som det store flertal af muslimer selvfølgelig intet har med at gøre og tager afstand fra. Men det betyder, at vi skal have en ærlig debat, lød Rasmus Jarlovs pointe.

Hør et udsnit af debatten i klippet i toppen af artiklen eller se hele debatten her.

Facebook
Twitter