Det er snart et år siden, at Alternativet bragede ind i Folketinget med over 170.000 stemmer, ni mandater og en særdeles ambitiøs mærkesag om at ændre selve den politiske kultur.
Men hvordan går det egentlig i det daglige arbejde på Christiansborg? Hvor alternative kan Alternativet være inden for de meget faste parlamentariske rammer? Og hvad med de politiske resultater?
DR Nyheder fik en tilfældig maj-dag lov at følge politisk ordfører Rasmus Nordqvist, der på det seneste er trådt mere og mere ud af partileder Uffe Elbæks skygge og i langt højere grad tegner Alternativets politik udadtil.
Morgenen er begyndt med klassisk politisk ordfører-arbejde, hvor telefonen kimer fra klokken 5.30 - her tænder den automatisk.
Alle vil høre Rasmus Nordqvist til udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensens længe ventede rapport, men den offentliggøres først senere, så der er lukket for kommentarer, selvom han kender indholdet og har skrevet et blogindlæg om det.
Før var telefonen ellers aldrig slukket, men journalistopkald fra klokken 4:30 var lige i overkanten for Rasmus Nordqvist, der mener noget om alt fra tyrekalve til flygtninge- og migrantsituationen.
Nordqvist om Frederiksen eller Løkke:
- •
- Det er dybt uinteressant, hvem vi peger på lige nu. Vi samarbejder selvfølgelig med de partier, der vil den sociale lighed, både nationalt og globalt, og den grønne dagsorden. Jeg gider ikke sidde og tage stilling til, om vi peger på Mette Frederiksen, men det er i centrum-venstre, at vi ser det samarbejde komme til at blive levende.
- •
- Og i stedet for at spørge, hvem vi peger på, så er det også interessant at spørge dem med statsministerambitioner, hvem de peger på som samarbejdspartnere.
- •
Men det er vel ret afgørende for Mette Frederiksen at vide, om hun har jeres mandater bag sig, hvis hun skal danne regering?
- •
- Det er enormt trættende at skulle forholde sig til to statsministerkandidater i stedet for at forholde os til den politik, vi gerne vil føre. Vi vil en grøn omstilling og større social lighed i vores samfund, hvor kan vi samarbejde om det. Det er hovedsaligt i centrum-venstre. Det er ikke interessant, om det er Mette Frederiksen, det interessante er politikken lige nu. Plus at der lige nu er tre år til et valg.
- •
Men ville I for eksempel kunne støtte en regering, hvor Socialdemokraterne får videreført alle asylstramninger?
- •
- Vi har nogle klare politiske dagsordener, og det er tydeligt for enhver, at vi ikke støtter den udlændingepolitik, der bliver ført. Det skal vi kæmpe for politisk kommer i en anden retning. Og det er klart, at hvis man skal være statsminister, skal man også finde et flertal for et regeringsgrundlag. Og vi vil selvfølgelig kæmpe for de ting, som vi mener er vigtige, men jeg har ikke lyst til at sige, at vi kræver det ene og det andet.
Han drikker kulsort kaffe med en god skefuld sukker, der går godt til en rød Gauloises på den solbeskinnede terrasse ved Ridebanebygningen på Christiansborg.
- Man kan blive møgutålmodig af at være herinde. Jeg ville da hellere, at vi sad ovre i regeringskontorerne og havde initiativretten og embedsværket til at kaste lovforslag ud, men det er ikke vores position nu, siger Rasmus Nordqvist.
11 måneder efter vælgergennembruddet er kritikken af partiet så småt begyndt at pible frem fra de andre partiers kontorer på Christiansborg, mens hverdagen på den grønne gang, hvor Alternativet holder til, går med at formulere beslutningsforslag og forberede forespørgselsdebatter og samråd.
Det står hurtigt klart på det møde, Rasmus Nordqvist holder med sin stab, at det daglige arbejde i Folketinget fylder meget for det unge parti.
Mødet sparker ugen i gang, og de forskellige forslag og debatter, der kører i Folketinget, vendes på kryds og tværs. Det er det klassiske parlamentariske arbejde.
Tyrekalve er på dagsordenen, efter at der på det seneste gruppemøde blev diskuteret, hvordan man skal stille sig i forhold til Dansk Folkepartis forslag om at forbyde opdræt af dyrene til brug for tyrefægtning.
Forestillingen om kalvenes pinefulde død har afgjort sagen. Forslaget støttes.
Meget af tiden går også med at diskutere en forespørgselsdebat om Vestbredden.
Bosættelsespolitikken skal kritiseres - lige som den israelske regering. De tre første måneder har Israel revet flere bygninger på Vestbredden ned end hele sidste år, lyder det fra en af medarbejderne, der fortsætter arbejdet med at få formuleret Alternativets holdning.
Rasmus Nordqvist erkender, at det parlamentariske arbejde i Folketinget fylder rigtig meget for et parti, der meget gerne vil bryde med de demokratiske normer:
- Selvfølgelig fylder det meget. Det er jo en del af vores arbejde. Der skal jo lovgives, og landet skal ledes. Så det skal vi også bruge rigtig meget tid på.
- Men jeg synes her et år efter, at vi blev valgt ind, og jeg håber der bliver tid til det i sommerferien, at der skal ses kritisk på, hvordan vi egentlig arbejder herinde, så vi ikke bliver administratorer, men politikere. Jeg er sikker på, at vi nok kan finde anderledes arbejdsgange, siger han.
Venstre og De Konservative mener, at Alternativet ofte spilder deres tid, fordi partiet fremsætter det ene beslutningsforslag efter det andet.
Alene i år er der fremsat 30 af slagsen i Folketingssalen, men det preller fuldstændig af på Rasmus Nordqvist.
- Beslutningsforslag er jo et værktøj, vi har som parlamentarikere, som vi bruger, lige så vel som vi bruger forespørgselsdebatter, høringer, spørgsmål i samråd osv. Det er en del af vores demokratiske og parlamentariske værktøjskasse.
- Og dem bruger vi rigtig fornuftigt. Jeg kan stå inde for ethvert beslutningsforslag, som vi har stillet. De er med til at skubbe på en politisk dagsorden. Det nytter noget at stille forslagene, selvom andre synes, det er frygteligt spild af tid, og der ikke er flertal for det, siger han.
Dagen fortsætter med et for-interview med Deadline-vært Martin Krasnik i forbindelse med en litteraturkonference i Fællessalen på Christiansborg lidt senere.
Rasmus Nordqvist møder De Radikales Zenia Stampe, der giver ham lov at springe over i køen for at blive interviewet, da han hurtigt skal videre til et hastemøde i Folketings præsidium hos Pia Kjærsgaard.
Nordqvist om kritik af partiet for at være en diskussionsklub:
- •
- Vi har været med til at lave den grønne boligjob-ordning, fordelt satspuljemidler, og så er der en masse ting, som ikke er færdigbehandlede. Der er blandt andet noget om trans-personers stilling i forhold til, hvor de bliver registreret på forskellige lister i sundhedsvæsnet, og så medicinsk cannabis.
- •
- Vi er to et halvt år gamle og kom ind for 10 måneder siden med ni mandater. Vores rolle er at skubbe på nogle dagsordener, som er vigtige for os og at holde øje med regeringen. Og så skal vi prøve at komme ind i forhandlinger, så vidt det er muligt. Og det synes jeg vi gør godt.
- •
- Jeg synes godt, man kan fornemme, at vi sidder i Folketinget. Hele den grønne dagsorden har fået et nøk op ad, efter at vi er kommet herind. Og så er der kommet en debat om, at man godt kan forestille sig et samfund på en måde, som ikke eksisterede før på samme måde.
- •
- Den parlamentariske situation er jo, som den er, og det kan vi ikke ændre på. Vi kommer med det ene gode beslutningsforslag efter det andet. Men det er en anden rolle, man spiller, når man er i opposition og er et mindre parti.
Alternativet vil ikke have prædikatet "venstreorienteret" på sig, selvom partiet har tilsluttet sig den rød-grønne gruppe i Nordisk Råd og European Unified Left i Europarådet.
Men det er ikke så underligt, understreger Rasmus Nordqvist. For betegner man sig selv som venstreorienteret, skrives man ind i en ideologisk forståelse, der handler om akser. Og det er der slet ikke noget, der hedder i Alternativet.
Bortset måske lige fra den grønne akse.
Han afviser, at Alternativet ligner klassiske venstrefløjspartier som Enhedslisten og SF for meget:
- Vi har nogle meget forskellige kulturer i vores partier, plus at Alternativet ikke bygger på en ideologi. Det bygger på nogle værdier, og vi går udogmatisk til værks i vores arbejde. Det synes jeg også, man fornemmer - den forskel. Men derfor kan vi jo godt arbejde tæt sammen på en masse områder, siger Rasmus Nordqvist.
I den forbindelse fremhæver han, at Alternativet har fået alle partier på nær Socialdemokratiet og Venstre med på ideen om borgerdrevne beslutningsforslag.
Ifølge forslaget skal 50.000 borgere ved deres underskrift have ret til at få deres forslag behandlet i Folketinget, men det er på kant med grundloven, mener Folketingets Lovsekretariat.
- Der var en formulering i forslaget, som de mente kunne være på kant med grundloven. Derfor har de syv partier stillet et fælles ændringsforslag, hvor man ændrer ordet "ret" til "mulighed for", siger Rasmus Nordqvist.
Så det bliver til virkelighed?
- Der er syv partier, der brændende ønsker at gøre det her, og som gerne vil have nogle flere redskaber, og så skal vi nok også finde en løsning på det, siger han.