Rettelse: Det fremgik tidligere, at Jeppe Bruus har været skatteminister siden 2019, men det er retteligt siden 2022.
Hver måned stiger danskernes gæld til det offentlige med omkring én milliard kr.
Siden S-regeringen tog over i juni 2019, er gælden vokset med cirka 30 milliarder kroner.
Og ser vi på danskernes samlede gæld til det offentlige, er summen på hele 150 milliarder kroner, som Gældsstyrelsen mangler at inddrive.
Senest er det endda kommet frem, at Gældsstyrelsen ligefrem har tilbagebetalt gæld, som omkring 138.000 danskere har forsøgt at betale.
Det skyldes mangler i it-systemerne, som betyder, at Gældsstyrelsen ikke kan være sikre på, at beløbene passer og derfor ikke vil tage imod dem.
Selvom gælden vokser, mener skatteminister Jeppe Bruus (S) alligevel, at inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige går i den rigtige retning, fordi der samlet set bliver inddraget mere gæld end tidligere.
Se hele interviewet med skatteministeren i Deadline på DRTV.