Pædagoger og socialrådgivere: Helt skævt at straffe os

Regeringen ønsker at skærpe straffen for fagpersoner, der ikke indberetter mistrivsel hos børn og unge.

På torsdag fremlægger regeringen hele sit ghettoudspil, der skal komme parallelsamfund til livs. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix)

Regeringen vil i sit kommende ghettoudspil give kommunerne bedre mulighed for at samkøre oplysninger om borgere i udsatte områder for i højere grad at kunne indberette, hvis et barn mistrives.

Derudover skal fagpersoner såsom lærere, pædagoger og socialrådgivere, der varetager opgaven med indberetninger, kunne straffes hårdere med bøde eller op til et års fængsel, hvis ikke de lever op til kravene. Det skriver TV 2 og Politiken.

Men det er ikke vejen frem, hvis man vil skabe en bedre social indsats, mener Socialrådgiverforeningen og pædagogernes fagforening, BUPL.

- Det er symbolpolitik og en ærgerlig måde at gribe tingene an på. Jeg synes, der er en grad af ’straf amok’ hos regeringen, som ikke er vejen frem, siger BUPL-formand, Elisa Bergmann.

Socialrådgiverne stemmer i:

- Der er allerede udviklet et meget finmasket net af information og videregivelse af oplysninger på tværs af kommunens sektorer. Derudover har vi et vigtigt princip i Danmark om, at man skal give samtykke til at udveksle fortrolige oplysninger, siger næstformand i Socialrådgiverforeningen Niels Christian Barkholt.

Brug ressourcer på eksisterende indberetninger

Socialrådgiverforeningen mener, at regeringen i stedet bør fokusere på, at fagpersoner har nok ressourcer til at håndtere de mange indberetninger, der allerede kommer ind til landets kommuner i dag.

- Det er en skæv prioritering, og ikke der problemet ligger. Socialrådgiverne skal i stedet i langt højere grad ud på skolerne og i dagstilbudene og bruge ressourcer på at håndtere indberetninger, forklarer Niels Christian Barkholt.

Også BUPL undrer sig over regeringens tiltag. Ifølge formand Elisa Bergmann er det ikke foreningens indtryk, at der er behov for yderligere oplysninger til at indberette mistrivsel hos børn og unge.

- En undersøgelse, vi lavede for nylig, har vist, at en tredjedel af vores medlemmer siger, at kommunerne ikke følger op på indberetningerne. I stedet for at tale om at dele data, skal vi tale om at højne det tværprofessionelle samarbejde og fokusere på en tidlig indsats, siger formanden.

Hård straf er absurd

Hvis du har et arbejde, hvor du er i tæt kontakt med børn og unge, har du en særlig pligt til at underrette kommunen om din eventuelle bekymring. Det er denne underretningspligt, som regeringen vil slå hårdere ned på, hvis en fagperson ikke lever op til kravet.

Fremover ønsker regeringen, ifølge TV 2's oplysninger, at der skal kunne gives en bøde eller fængsel på op til fire måneder. Er der tale om særligt skærpede omstændigheder skal det være muligt at straffe med fængsel op til et år.

De to fagforeninger er uforstående over for, at regeringen vil straffe de mange fagpersoner.

Formand for BUPL mener, at det er en "mistænkeliggørelse af pædagoger", der ikke vil hjælpe noget. Det er næstformand hos Socialrådgiverforeningen enig i.

- Det er en dybt bekymrende linje og helt absurd at forestille sig, at man skal straffe fagprofessionelle, fordi de ikke underretter. For det første fordi jeg ikke kan se, hvordan man vil måle og regulere det. Og for det andet fordi vi allerede er blevet meget bedre til at underrette, siger Niels Christian Barkholt fra Socialrådgiverforeningen.

Han mener, at det kan gå udover fagpersonernes arbejdsvilkår og skabe en negativ spiral.

- Det vil gøre medarbejderne langt mere nervøse og usikre. Og vi vil se mange flere underretninger end i dag. Det åbner op for, at man som faglig organisation må sige til sine medlemmer, at de hellere skal underrette om alt, hvad de ser for at være på den sikre side. Det er ikke holdbart, hvis der ikke er ressourcer til at følge ordentlig op, siger han.

Danmarks Lærerforening, hvis medlemmer også vil blive ramt, havde ikke mulighed for at stille op til et interview i dag.

Facebook
Twitter