Paludan var tæt på Folketinget: 'Dagen efter var jeg forsvarer for en polak ved Retten i Lyngby'

Selv om Rasmus Paludan ikke blev valgt til Folketinget, endte han som en af årets mest omtalte politikere.

Den 14. april var en meget markant dag i dansk politik. Man kan nærmest sige, at den var skelsættende.

Det var nemlig den dag, hvor en af årets mest omdiskuterede og kontroversielle figurer i dansk politik for første gang for alvor ramlede ind i den etablerede Christiansborg-verden. Ikke sådan direkte, men alligevel, for politik anno 2019 føres i høj grad også på de sociale medier.

For den 14. april var dagen, hvor Rasmus Paludan fik den siddende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, til tasterne. Nogle tweets kan være glemt med det samme, mens andre får deres helt egen plads i historiebøgerne. Og dette tweet hører til i den sidstnævnte kategori.

Forinden havde en demonstration på Blågårds Plads, som den islamkritiske Stram Kurs-formand Rasmus Paludan havde stået for, udviklet sig til deciderede uroligheder. Det endte med, at politiet måtte føre ham væk, fordi han var i fare. Rasmus Paludan vendte derpå tilbage, men måtte igen føres væk af politiet. Fra et område, der nærmest lignede en krigszone.

Lars Løkke Rasmussen sad på Marienborg og blev interviewet til sin kommende bog, 'Befrielsens øjeblik', da han hørte om balladen på Nørrebro og så den på tv. Han følte, han burde reagere, men han var også i tvivl om, hvad der var den rigtige model.

- Først og fremmest overvejede jeg, hvordan jeg meldte mig ind på den rigtige side i den her debat, fortæller Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg har ingen respekt for de mennesker, der mødte hans ord med stenkast og vold og ballade og brande. Ingen. Men jeg forsøgte at formulere mig på en måde, hvor det alligevel var tydeligt, at jeg godt vidste, hvad der var sagens ophav. Og sagens ophav var fænomenet Stram Kurs, som forsøgte at tale et had ind i den danske befolkning. Og det var ikke, fordi jeg er blind over for problemerne, pointerer Lars Løkke Rasmussen.

Han refererer til, hvordan han i løbet af sit eget liv tydeligt har oplevet, hvordan indvandringen er vokset gevaldigt – siden de første såkaldte gæstearbejdere kom til landet tilbage i 1960'erne og starten af 1970'erne:

- Men det, vi mindst af alt har brug for, er had. Og det var jo had, han talte op. Så det var jo med følelsen af, at nu kunne det gå rigtig galt. Både herhjemme, altså i dansk politik, ved at vi pludselig så sådanne fænomener inde i det danske Folketing, og ude i verden, fordi jeg ved, at der findes folk derude, som har en, jeg havde nær sagt professionel, interesse i at prøve at gøre nuancer sort-hvide og tegne et skævt billede af, hvad Danmark er for et land.

Pia Kjærsgaard langer ud efter ’voldspsykopaterne’

Flere andre politikere tog også afstand fra Rasmus Paludan, men især tweetet fra statsministeren ramte ham hårdt.

Herover kan du se, hvordan urolighederne på Blågårds Plads begyndte den 14. april.

- Jeg blev meget, meget skuffet og fortørnet over, at den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, tweetede det, han gjorde. Fordi han med sit tweet som reaktion på urolighederne, hvor bøller, islamister, og venstreekstremister satte hele Nørrebro i brand, mente, at det var mig, der var en idiot. Det var helt hen i vejret at have det synspunkt i et demokrati, siger Rasmus Paludan.

Blandt de øvrige politikere, der ligeledes tweetede i kølvandet på uroligheder på Nørrebro, var Pia Kjærsgaard, og hun var ikke helt enig med Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg tænkte bare, som jeg skrev der, og det mente jeg virkelig. Jeg syntes, Lars Løkke så galt. Han rettede raseriet mod Paludan, jeg rettede raseriet mod voldspsykopaterne, og det var det, jeg syntes, man skulle gøre. Det vil jeg gøre til hver en tid. Selvom jeg ikke sympatiserer med Paludan, for det gør jeg jo bestemt ikke, siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:

- Men havde de ladet ham være i fred, så havde ingen i dag vidst, hvem Paludan var. Så havde han stadigvæk rendt rundt og lavet sine YouTube-optagelser, og der var nok nogle, der havde set dem, men det havde så været det. Det er voldsfascisterne, der har givet ham vind i sejlene - ikke ham selv.

Selv om Pia Kjærsgaard ikke tog afstand fra Rasmus Paludan i sit tweet, var både hun og alle andre i Dansk Folkeparti rigtig ærgerlige over, at han pludselig fik lov til at fylde så meget:

- Det var vores generelle holdning, at vi skulle lade ham være, at vi ikke skulle stå og sige ”dig gider vi ikke ha’", eller ”dig gider vi ikke samarbejde med, hvis du skulle komme i Folketinget.” Men lad ham være og tag så i øvrigt afstand fra den vold, som de andre udøvede. Det var ikke engang noget, vi måtte sige til gruppen, det var klart noget, vi følte alle sammen. Det er jeg ikke i tvivl om.

De to tweets og baggrunden for deres indhold indrammer meget godt den verden, som Rasmus Paludan også mødte, da han for alvor tog skridtet ind i den etablerede politiske verden. Der, hvor man møder hinanden face to face.

Fra januar 2019 og frem til maj gik Rasmus Paludan nemlig fra at være det, som mange betragtede som et YouTube-fænomen, til at være opstillingsberettiget til folketingsvalget.

- I februar havde vi vel omkring 4.000 vælgererklæringer. På det tidspunkt så det sort ud i forhold til at nå at stille op til folketingsvalget. Med den hastighed, det havde haft, kunne det ikke lade sig gøre. Der skulle ske noget rimelig banebrydende for, at det kunne lade sig gøre. Jeg vidste ikke, hvad det banebrydende skulle være, siger Rasmus Paludan om sine tanker på det tidspunkt.

Men efter balladen på Nørrebro den 14. april og den efterfølgende debat i medierne om Stram Kurs og Rasmus Paludan, fik partiet så mange vælgererklæringer, at det dagen inden valgudskrivelsen havde opnået mere end de 20.109 vælgererklæringer, der skulle til for at kunne stille op.

Mødt med kulde

Ramus Paludan var med andre ord nu inde i varmen. Men kun teknisk set. For herefter fulgte blandt andet diverse tv-debatter, og her oplevede Rasmus Paludan, at han blev mødt med stor kølighed fra de fleste andre partiledere:

- Lars Løkke hilste trods alt på mig. Nu lyder det som ros til ham, fordi han gav mig hånden, når vi mødtes til debatter. Men det var der jo adskillige partiledere, der aldrig gjorde. Pernille Skipper, Morten Østergaard og Uffe Elbæk hilste aldrig på mig i løbet af valgkampen. Og det synes jeg er meget tankevækkende.

- Pia Olsen Dyhr var altid høflig og hilste, og det gjorde de øvrige partiledere også. Nogle mere end andre. Kristian Thulesen-Dahl pg Pernille Vermund var dem, som var mest hjertelige og menneskelige, husker han.

Klippet er fra den første partilederrunde på DR1.

Men selv om Rasmus Paludan nærmest blev ignoreret af flere af sine politiske rivaler, fortsatte opbakningen til ham rundt om i landet. Han følte sig på ingen måde sikker på at komme i Folketinget, men det så godt ud i løbet af maj:

- Meningsmålingerne lå på omkring tre til fire procent det meste af tiden.

Men på selve valgdagen, den 5. juni, tegnede der sig et billede af, at Stram Kurs nok alligevel ikke kom ind. Og sådan så situationen ud, da Rasmus Paludan ankom til Christiansborg sidst på valgaftenen:

- Al den kamp, vi har været igennem, og hvis vi så lige præcis ikke kommer ind, er det da ærgerligt. Det tænker jeg, da jeg går op ad trappen. Det er da trist. Men det er vilkårene.

Sidst på aftenen stod det helt klart, at Stram Kurs ikke kom over spærregrænsen på to procent. Partiet endte med 1,8 procent af stemmerne.

Mette Frederiksen blev valgets store vinder, idet alt tydede på, at hun ville blive statsminister, hvilket hun også blev nogle uger senere. Og Socialdemokratiets formand er ret sikker på, hvorfor Rasmus Paludan trods en vis medvind henover foråret alligevel ikke kom ind.

- Jeg tror, der er sket det i Danmark, når vi kigger på udlændingepolitikken, ulig mange andre lande, at vi, der er de store folkepartier, har taget opgaven på os. Og igennem de senere år, og det er jo i høj grad den tidligere regerings fortjeneste, men også i et samarbejde både med os og med Dansk Folkeparti, har vi fået ændret reglerne og fået strammet op nogle steder, fået ændret lovgivningen, så vi begynder at have styr på, hvor mange mennesker der kommer hertil, forklarer Mette Frederiksen.

- Det er jo i mine øjne forudsætningen for, at vi kan få integrationen til at fungere. Så når Stram Kurs ikke blev valgt ind, så tror jeg egentlig mest af alt, det er et udtryk for, at mange helt almindelige danskere har en spirende tillid til, at alle os, der er i de etablerede gamle partier, har forstået alvoren og bekymringen og tager den på os og i øvrigt deler den, siger Mette Frederiksen.

Kristian Thulesen Dahl sagde pænt farvel

Rasmus Paludan kunne midt i skuffelsen dog glæde sig over, at han selv fik et glimrende valg med i alt 9.959 personlige stemmer.

- Jeg fik selv et usædvanligt godt valg. Jeg fik flere personlige stemmer end Pia Kjærsgaard, Zenia Stampe og Naser Khader, Bertel Haarder og flere andre meget kendte politikere. Så der var en hel del i Sjællands Storkreds, som syntes, at Rasmus Paludan var den, de skulle stemme på.

Rasmus Paludans tale, da det stod klart, at Stram Kurs ikke kom i Folketinget.

Men Rasmus Paludans sidste optræden i forbindelse med folketingsvalget 2019 blev ikke nogen stor oplevelse for ham:

- Jeg har heller ikke ret meget lyst til at deltage i den afsluttende partilederrunde efter valget. Men det ender med, at det bliver jeg nødt til. For de ville ikke acceptere, at jeg sender en anden. Så det gør jeg så. Og det forløber sådan set forholdsvis roligt. Jeg synes, jeg får sagt nogenlunde sagligt, hvad jeg har at sige om valgresultatet.

Men Rasmus Paludans relationer til de øvrige partiledere har generelt ikke forandret sig i løbet af valgkampen.

- Jeg sidder ved siden af Anders Samuelsen inde i folketingssalen på det tidspunkt, og han er jo så heller ikke selv blevet valgt, viser det sig. Han er meget i det menneskelige hjørne, men han har også været flink ved mig hele vejen igennem. Men den eneste, der kommer pænt hen og siger farvel bagefter, det er Kristian Thulesen Dahl, fortæller Rasmus Paludan:

- Og så er jeg jo færdig den aften. Og næste dag har jeg et retsmøde som forsvarer for en polak ved Retten i Lyngby.

Stram Kurs er allerede på jagt efter nye vælgererklæringer til det kommende folketingsvalg. Den nuværende godkendelse løber kun frem til oktober 2020.

Videoerne er fra 'Lars, Mette og magten', der sendes på DR1 29. december 21.20.