Pape erkender: Udlevering af kriminelle rumænere kan have lange udsigter

Justitsministeren er utilfreds med, at Rumænien ikke har styr på forholdene i landets fængsler, så kriminelle kan udleveres. Løkke presser også på.

- Sagt på godt jysk så er det en træls situation, siger justitsminister Søren Pape Poulsen om forholdene i rumænske fængsler, der umuliggør udleveringer af kriminelle fra Danmark. (Foto: © Uffe Weng © Scanpix)

Højesteret bremsede for en måned siden udleveringer af fire rumænske statsborgere, fordi forholdene i de rumænske fængsler ikke lever op til menneskerettighedskonventionens bestemmelser om umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Og meget tyder på, at det har lange udsigter, før det østeuropæiske EU-land kan få overført deres egne borgere til afsoning. Justitsminister Søren Pape Poulsen meddelte under et samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag eftermiddag, at Rumænien har store problemer med kapaciteten i landets fængsler.

- Derfor er der for nogle år siden iværksat et omfattende arbejde med at udbygge fængselskapaciteten meget betragteligt. Det sker etapevis, både ved modernisering af eksisterende fængselspladser og etablering af nye. Frem mod 2023 forventes kapaciteten forøget med 12.000 pladser, sagde justitsministeren.

Hans embedsfolk besøgte for nylig Rumænien, hvor landets justitsministerium tilkendegav, at forholdene i landets fængsler er en problemstilling, som tages meget alvorligt.

Klar rumænsk interesse

For at Danmark kan sende kriminelle rumænske statsborgere til afsoning i Rumænien, skal fængslerne leve op til et mindstekrav om tre kvadratmeter personlig plads, uanset om de afsoner i et lukket eller åbent fængsel.

Problemet er blot, at Rumænien i de sidste år har oplevet en meget stor mangel på fængselspladser, og det har resulteret i så overfyldte fængsler, at man ikke kan leve op til mindstekravet.

Justitsministeren forventer dog ikke, at Danmark må vente helt til 2023, før vi kan sende kriminelle rumænere til afsoning i deres hjemland.

- Det er min klare forventning, at vi ikke behøver at vente helt til 2023, før det sker, for Rumænien er i gang med at udvide kapaciteten, sagde Søren Pape Poulsen, der understregede, at Rumænien selv har en klar interesse i at forbedre forholdene i landets fængsler.

- De rumænske myndigheder kan aktuelt ikke få udleveret personer, som er sigtet eller dømt for strafbare forhold begået i Rumænien. De rumænske myndigheder har derfor også en åbenlys interesse i at få rettet op på forholdene i deres fængsler, sagde justitsministeren.

- Helt absurd

Søren Pape Poulsen har kaldt det "helt absurd", at Rumænien som EU-land ikke lever op til kravene, og statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte i sidste uge betegnelsen "utåleligt" om situationen efter at have holdt et møde med den rumænske præsident, Klaus Werner Johannis, under et EU-topmøde i Bruxelles.

- Det er kæmpe problem. Fordi det her europæiske fællesskab, det hviler på, at man lever op til menneskerettighederne. Det er utåleligt, og det er der ingen, der kan forstå, sagde statsministeren.

Men situationen vanskeliggøres yderligere af, at den rumænske regering sidste onsdag blev afsat ved en mistillidsafstemning i parlamentet, og at en ny først er ved at blive dannet.

På tordagens samråd kom det også frem, at Højesterets afgørelse også vil få betydning for sager om udlevering og overførsel af kriminelle til andre lande, der måtte have dårlige fængselsforhold.

Siden 2016 har overførselssager til Ungarn og Bulgarien været sat i bero, da der er rejst en lignende kritik af fængselsforholdene der.

Sidste måneds afgørelse fra Højesteret er principiel og blev fulgt med stor politisk bevågenhed, blandt andet fordi justitsminister Søren Pape Poulsen har sagt, at han vil sende udenlandske kriminelle til afsoning i deres hjemland.

Sagen udløber af den store Hvepsebo-sag, der omtales som danmarkshistoriens største sag om menneskehandel, hvor et stort antal fattige rumænere blev groft udnyttet til økonomisk bedrageri og andre former for kriminalitet i Danmark.

Byretten har tidligere afgjort, at kvinderne ikke kunne udleveres, men det omstødte Østre Landsret.

For den rumænske mands vedkommende havde de rumænske myndigheder krævet ham udleveret til straffuldbyrdelse i Rumænien på baggrund af en europæisk arrestordre.