’Paradigmeskiftet’ vedtaget i Folketinget: Her er stramningerne på udlændingeområdet

Regeringen, DF og Socialdemokratiet har netop stemt en række nye lovændringer igennem.

Det såkaldte paradigmeskifte er netop blevet vedtaget af et flertal i Folketinget. (© (c) DR)

Et 'paradigmeskifte' har været en af de helt varme kartofler i den politiske debat i den seneste tid, efter at regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven blev enige om en række stramninger på udlændingeområdet.

I dag er det såkaldte paradigmeskifte – Lov 140 – så vedtaget af de to ovennævnte parter med støtte fra Socialdemokratiet efter en afsluttende debat i Folketinget. Loven træder i kraft 1. marts.

Men hvad er det egentlig præcis, det såkaldte paradigmeskifte går ud på?

Loven indeholder ændringer inden for blandt andet udlændingeloven, integrationsloven, og den kommunale og regionale valglov.

Opholdstilladelser er midlertidige

En af de lovændringer, som har fået størst opmærksomhed, er, at opholdstilladelser til flygtninge fremover kun skal være midlertidige.

I udlændingeloven lyder det nu, at hovedreglen skal være, at flygtninges og familiesammenførtes opholdstilladelse inddrages eller undlades forlænget, når det er muligt, med mindre det er i direkte modstrid med Danmarks internationale forpligtelse. Med andre ord: Flygtninge skal sendes tilbage til deres hjemland, når det er muligt.

Det skal fremover også være muligt at sætte et loft over antallet af familiesammenføringer. Det er udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg (V), som har muligheden for at fastsætte et loft, hvis myndighederne eller kommunerne oplever mange ansøgninger om familiesammenføringer og hermed kommer under pres. Loftet skal i sådanne tilfælde sættes fra måned til måned.

Straffene for indrejse efter udvisning forhøjes markant

Hvis en udlænding er udvist af Danmark og alligevel rejser ind i landet, så giver det i dag en fængselsstraf på mellem 10 dage og to måneder første gang.

Her bliver der nu slået markant hårdere ned.

Første gang det sker, skal der automatisk gives et års fængsel, hvis personen er udvist efter en dom på minimum tre måneders ubetinget fængsel.

Straffen kan komme helt op på tre års fængsel, hvis den udviste bliver taget flere gange i at rejse ind i landet.

Hvis du er udvist af Danmark ved dom for at begå noget kriminelt, men ikke kan udvises til dit hjemland, så kan du blive pålagt at melde dig på et udrejsecenter for eksempel tre gange om ugen.

Med den nye lovændring bliver straffen markant forhøjet, hvis flygtninge ikke melder sig.

Eksempelvis vil en overtrædelse af opholds-, melde-, og underretningspligten 10 eller flere gange på en måned fremadrettet efter 2021 som udgangspunkt skulle straffes med fire måneders ubetinget fængsel i et førstegangstilfælde. I dag vil straffen som udgangspunkt være syv dages ubetinget fængsel.

Nu skal det hedde hjemrejseydelse

Når flygtninge, der netop er kommet til Danmark, fremover skal modtage en ydelse fra staten, så kommer der ikke længere til at stå integrationsydelsen. Det skal nemlig nu hedde selvforsørgelses- eller hjemrejseydelse.

Ordet hjemrejseydelse hænger sammen med, at opholdstilladelser fremover er midlertidige. Med ordet selvforsøgelsesydelse ønsker man at sikre, at flygtninge tager et ansvar for deres egen integration.

Samtidigt bliver ydelsen nedsat med 2.000 kroner om måneden.

Skal have været her længere tid for at stemme

I den mere kuriøse afdeling, så ændrer man også på den periode, du skal have været i Danmark for at stemme til kommunale- og regionale valg.

Det betyder, at man skal have været fire år i Danmark for at kunne stemme til disse valg. Indtil nu har det heddet tre år.

Man kan stadig ikke stemme til folketings-, europaparlaments- eller folkeafstemninger med mindre, man har fået dansk statsborgerskab.

Mette Frederiksen (S) kaldte i første omgang 'paradigmeskiftet' for en tynd omgang te. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Er det egentlig et paradigmeskifte?

Der er ikke nogen tvivl om, at paradigmeskiftet var et af de absolutte øverste krav på Dansk Folkepartis ønskeblok, da de indledte forhandlingerne om finansloven med regeringen.

Og der var tydelig tilfredshed i DF-lejren, da de kunne fortælle danskerne, hvad de var nået frem til.

-Man skal vænne sig til, at når man kommer til Danmark, så er man her midlertidigt, og når man har haft midlertidigt husly, kommer man tilbage igen. Det har vi arbejdet for i 13 måneder, og derfor er vi ret glade for – efter et par lange nætter – at det er lykkes at finde et fornuftigt resultat, sagde Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, 30. november, hvor blækket på den netop underskrevne finanslov knap nok var tørt.

- Det betyder, at vi drejer hele politikken på det her område fra, at den i dag handler om integration, til den handler om hjemsendelse.

Men hurtigt rejste der sig en undren. Var det egentlig et paradigmeskifte på udlændingeområdet eller var stramningerne i virkeligheden mest symbolske?

Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, var umiddelbart ikke begejstret:

-Det virker som en lidt tynd kop te. Det svarer ikke på den egentlige udfordring: At vi har et flygtningesystem, som ikke virker godt nok. Der er for mange mennesker, som tager rejsen henover Middelhavet og sætter livet på spil, sagde hun.

Flere aviser tog også emnet op. I Information lød det for eksempel, at ’tomme paradigmetønder buldrer mest’.

Institut for Menneskerettigheder ville godt gå så langt som at sige, at der er lagt op til stramninger på en række områder, men:

- Det er svært at vurdere konsekvensen af flere af de her tiltag, fordi de ikke er foldet fuldt ud endnu, sagde vicedirektør Louise Holck til TV 2.

Dansk Folkeparti holdt dig fast i, at man sagtens kan kalde det et paradigmeskifte på udlændingeområdet.

- Jeg kan ikke give garanti for et tal, men jeg kan give garanti for, at det virker, sagde Peter Skaarup til Altinget på spørgsmålet om, hvor mange flere der vil blive hjemsendt.

Nu er ’paradigmeskiftet’ så vedtaget. Og trods S-formand Mette Frederiksens umiddelbare reaktion valgte partiet at stemme for.

Partiet har dog holdt en dør åben og lavet et såkaldt betænkningsbidrag. Her lyder det, at de ikke støtter en sænkning af integrationsydelsen med 2.000 kroner, da det forværrer integrationsudfordringerne.