Partier efter nye forsinkelser i togprojekt: 'Dødirriterende' og 'godt gammeldags træls'

Storstilet signalprojekt forsinkes igen, men politikere vil ikke entydigt placere et ansvar.

Der går syv ekstra år, før nye togsignaler fungerer i hele Danmark. Tre milliarder kroner skal findes i statsbudgettet

På trods af, at det storstilede signalprojekt på det danske jernbanenet nu forsinkes yderligere, og at der vil blive udskrevet en regning på tre milliarder kroner til skatteyderne, får det ingen konsekvenser i det politiske system eller hos Banedanmark.

Partierne i transportforligskredsen er enige om, at projektets leverandører og Banedanmark bærer hovedansvaret for forsinkelserne af det nye signalsystem til omkring 20 milliarder kroner, og at den statslige styrelse allerede har mærket konsekvenser.

- Ansvaret er placeret. Vi har en ny ledelse i Banedanmark. Den gamle ledelse er fratrådt. Og det er svært at gå ud og straffe nogle nye mennesker for fortidens synder, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, der dog ikke vil udelukke et efterspil rettet mod leverandørerne:

- Jeg kan godt forudse en eller anden form for efterspil i forhold til Alstom (hovedleverandør, red.), som ikke kan finde ud af at bygge de her ting ind i vores tog, siger han med henvisning til arbejdet med at installere signaludstyr i DSB's IC3-tog.

Det er, som om Banedanmark igennem flere år har lokket, skubbet og presset politikerne ud i en mose

Karsten Hønge (SF)

Det nye signalsystem skulle have stået helt klar i 2023, men der kommer til at gå syv ekstra år, så det først i 2030 vil være rullet ud på alle strækninger i Danmark.

V: Ført bag lyset

Samtidig udskrives der nu en ekstra regning på godt tre milliarder kroner, fordi forsinkelserne af det nye projekt betyder, at det gamle signalsystem skal vedligeholdes. Det kommer oveni en i forvejen kendt forsinkelse på to år og en ekstra regning på 4,4 milliarder kroner, som blev offentliggjort i efteråret 2016.

Den samlede ekstra regning lyder altså nu på cirka syv milliarder kroner.

- Det er dødirriterende og beklageligt, men vi kommer til at kunne køre tog, og med aftalen i dag tager vi et år, hvor vi får undersøgt tingene grundigt i forhold til elektrificeringen, siger Kim Christiansen.

Ifølge Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, står det nu klart, at det var den tidligere ledelse i Banedanmark, der førte politikerne bag lyset.

- Man havde nok ikke helt forudset de udfordringer og risici, der var i projektet. Det er kommet frem i lys lue, og det er der taget en konsekvens af. Vi har skiftet ledelsen ud, og den nuværende har vi tillid til, siger han:

- Men det er da en træls situation, for hvordan man vender og drejer det, så er det blevet forsinket, og det kommer også til at koste skatteyderne nogle flere penge, siger Kristian Pihl Lorentzen, der mener, at sagen minder om skandalen om IC4-togene:

- Her dukkede der hele tiden nye udfordringer og problemer op. Men jeg vil ikke kalde det her en skandale i modsætning til IC4-projektet. Vi er overbeviste om, at det her system kommer til at virke til sidst, siger Venstre-ordføreren.

S kræver granskning

Det er revisionsfirmaet Deloitte, der har gransket togprojektet i fem måneder. Konklusionerne blev onsdag fremlagt i Transportministeriet, men ifølge transportordfører Rasmus Prehn (S) endte det ikke med det det frygtede rædselsscenarie.

- For det viser sig, at vi rent faktisk kan gennemføre signalprogrammet inden for budgetterne. Vi har mødt et meget ydmygt og undskyldende Banedanmark i dag, som også godt er klar over, at det her med at tale problemerne op i offentligheden, som kan være med til at skræmme passagererne væk, duer ikke, siger han.

Den socialdemokratiske ordfører mener dog stadig, at der kan blive tale om at placere et ansvar hos Banedanmark og leverandørerne.

- Vi er nødt til at få gransket, om der er nogle af de her aktører, Banedanmark eller leverandørerne, der har svigtet. Hvis vi kan pådrage dem et ansvar, så skal vi selvfølgelig gøre det, for det er mange af skatteydernes penge, der er gået tabt på det her. Så man kan ikke bare læne sig tilbage, siger Rasmus Prehn.

Trukket ud i en mose

Han erklærer sig enig med transportminister Ole Birk Olesen (LA), der mener, at det er "virkeligheden", der har ansvaret for forsinkelser og ekstraregninger.

- Jeg er enig så langt, at det er et sammentræf af uheldige ting, som spiller ind her. Der har ministeren ret i, at det er virkeligheden, der spiller ind. Men kan vi se, at Banedanmark eller en leverandør helt åbenlyst har begået fejl, så skal det have en konsekvens. Det har vi ikke fået øje på, som det er nu. Men det er godt gammeldags træls, siger Rasmus Prehn.

SF's transportordfører, Karsten Hønge, mener, at Banedanmark står tilbage med det endegyldige ansvar i sagen.

- Det er, som om Banedanmark igennem flere år har lokket, skubbet og presset politikerne ud i en mose, hvor vi ovenikøbet er omgivet af tåge. Der er ingen tvivl om, at vi skal i mål med signalprogrammet, men det er stadig uklart i den her tåge, hvilken retning der vil være den bedste at gå i, siger han.

Deloittes undersøgelse blev sat i gang af Transportministeriet og Finansministeriet, efter at Rigsrevisionen i januar kritiserede både Banedanmark og Transportministeriet for håndteringen af det storstilede projekt.