Partier fra EL til DF vil have bedre tolke: Retssikkerheden er truet

Størstedelen af tolkene på Rigspolitiets tolkeoversigt lever ikke op til Justitsministeriets krav.

Det er en trussel mod selve retssikkerheden, hvis vi ikke kan stole på de tolke, der bruges i retssalene, lyder det fra flere politikere efter kritik af brugen af tolke fra Rigsrevisionen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix -Illustration: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Et retssamfund kan ikke leve med, at der kan opstå misforståelser i retssalen eller under et lægebesøg på grund af en dårlig tolk. Med det argument vil partier lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti rette op på kvaliteten af tolkning i det offentlige.

Det sker i kølvandet på en ny beretning fra Rigsrevisionen, der vurderer, at hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i tilstrækkelig grad sikrer en tilfredsstillende brug af tolke.

Størstedelen af tolkene på Rigspolitiets tolkeoversigt, som flere myndigheder har pligt til at anvende, lever ikke op til Justitsministeriets krav til tolke, viser Rigsrevisionens stikprøve.

Justitsministeriet stiller blandt andet krav om, at tolken skal have en længerevarende, videregående sproglig uddannelse eller have fremmedsproget som modersmål og beherske dansk i skrift og tale. Men det er altså ikke altid tilfældet.

Rigspolitiet har ikke levet op til sit ansvar, mener udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF):

- Det er kritisabelt, og det bør man selvfølgelig få rettet op på.

- Det skal selvfølgelig være sådan, at tolke inden for det offentlige har en vis standard, at de er godkendt, og at de lever op til en række kriterier, så vi er sikre på, at sagsbehandlingen er i orden, siger han.

Retssikkerheden er truet

Det er "helt basal retssikkerhed", at borgerne og myndighederne kan stole på tolkningen i en sag, betoner Alternativets retsordfører, Josephine Fock:

- Det er meget, meget alvorligt. Det kan have fatale følger for den, der bliver dømt forkert eller den, der bliver fejlmedicineret.

- Det virker helt vildt, at tolkene på Rigspolitiets liste ikke lever op til vores krav. Det er helt afgørende, at vi kan være sikre på de tolke, der tolker i retssystemet, siger Josephine Fock.

Hun bakkes op af Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund:

- En masse mennesker risikerer at komme i klemme i retssystemet og få krænket deres retssikkerhed, siger hun og peger ligesom flere af sine ordførerkolleger på, at der er mangel på veluddannede tolke:

- Vi har brug for, at tolkelisterne bliver offentligt tilgængelige, og vi har brug for en god tolkeuddannelse - især i de store flygtningesprog. Vi skal sikre, at der er tolke nok, så vi kan overholde retssikkerheden.

I finansloven for 2018 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at oprette en certificeringsordning for tolkning i sundhedsvæsenet.

DF er også åben for at se på, om det giver mening at udbrede ordningen til andre dele af den offentlige sektor - eksempelvis på rets- og asylområdet.

Rigsrevisionen anbefaler fælles opkvalificering

Rigsrevisionen anbefaler, at både Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt regionerne undersøger mulighederne for at etablere en "fælles opkvalificering af tolkenes kompetencer".

Det er der også umiddelbart bred opbakning til blandt partierne. SF's retsordfører, Karsten Hønge, kaldet det "helt ubegribeligt", at Rigspolitiet ikke har "styr på sagerne":

- Jeg mener, at det må ende i en kombination af, at vi får en certificeringsordning – og at man dermed også sikrer sig, at tolkene har en relevant uddannelse, der gør dem i stand til at udføre arbejdet forsvarligt. For situationen i dag er uforsvarlig, siger han.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, er også enig i, at uddannelse af tolke spiller en vigtig rolle.

- Men vi bliver også nødt til at erkende, at vi ikke kan have tolke på alle sprog siddende rundt omkring i alle retssale og på alle politistationer, siger hun og foreslår øget brug af videotolkning, siger hun.

- Det er meget alvorligt, at der er tolke på listen, som simpelthen ikke er gode nok – og som i værste fald risikerer at lave en fejltolkning, der har betydning for, om nogen bliver dømt eller ikke dømt.

Ordentlig tolkning er ikke alene et spørgsmål om patient- og retssikkerhed, men også om skatteydernes penge. Rigsrevisionen giver i sin beretning et eksempel på en tolk, der ikke mødte op til et retsmøde. Det betød, at retsmødet måtte rykkes - og det koster cirka 10.500 kroner.

Justitsministeriet vil se på anbefalinger

Det har ikke været muligt at få et interview med justitsminister Søren Pape Poulsen (K), men i et skriftligt svar skriver Justitsministeriet:

- Udfordringer med kvaliteten af tolkeydelser har desværre været et kendt problem igennem mange år, som man – trods forskellige tiltag – langt fra er kommet i mål med at få løst.

- For at forbedre kvaliteten i tolkeydelserne har Rigspolitiet igangsat et udbud af området, hvor fokus blandt andet er på test af tolkenes sproglige kompetencer, mere efteruddannelse og kurser til tolkene, øget tilsyn og kontrol mv.

Justitsministeriet vil samtidig "se nærmere på Rigsrevisionens anbefalinger om fælles opkvalificering og øget myndighedssamarbejde" på tolkeområdet.

I et andet skriftligt svar anerkender Rigspolitiet, at der "kan være udfordringer med kvaliteten af tolkningen". Det skal et udbud af indkøb af tolkeydelser lave om på.

- Udbuddet vil på en række centrale punkter adressere de senere års kritik af tolkekvaliteten på rets- og asylområdet, ligesom udbuddet vil adressere de centrale kritikpunkter i Rigsrevisionens udkast til beretning, skriver Rigspolitiet.

Brugen af tolke i den offentlige sektor er steget de seneste år. I 2016 var udgifterne til tolkeydelser cirka 305 millioner kroner samlet på rets-, asyl- og sundhedsområdet.

Facebook
Twitter