Partier kræver akut indsats mod selvmord: 'Ingen må ringe forgæves'

Over halvdelen ringer forgæves til Livslinien. Det skal der gøres noget ved - og det kan kun gå for langsomt, mener flere partier.

Det kan jo heller ikke nytte noget, at telefonen ikke bliver taget, hvis man ringer 112, siger Per Larsen, psykiatriordfører for Konservative. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Niels Ahlmann Olesen)

Mange bliver mødt af en optaget linje, når de ringer ind til Livslinien for at få hjælp. Og det duer ikke, lyder det fra flere partier.

Den frivillige organisation, Livslinien, der tilbyder telefon-, net- og chatrådgivning til personer, der er i krise eller har selvmordstanker, har ikke nok rådgivere. Det betyder, at over halvdelen af dem, der ringer ind, ikke kommer igennem.

Samtidig har antallet af selvmord om året, ligget på samme niveau siden 2007. I over et årti har der været omkring 600 selvmord årligt.

Står det til en række partier, skal der gøres noget ved problemet, så man kan sætte fælles ind mod selvmord. Og det skal gå hurtigt.

Både med en national handlingsplan og oprettelsen af en akut hotline, der skal samarbejde med Livslinien.

For de dårlige statikker kalder på handling, påpeger partierne heriblandt Det Konservative Folkeparti:

- Det kalder på løsning nu og her. Hellere i dag end i morgen, siger Per Larsen, psykiatriordfører for partiet.

- Det kan jo heller ikke nytte noget, at telefonen ikke bliver taget, hvis man ringer 112. Er man der, hvor man vil tage sit eget liv, skal man kunne komme igennem.

Også Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil se handling med det samme.

- Hvert år dør flere på grund af selvmord end i trafikken. Begge dele er trist. Selvmordstallene har ikke rykket sig de seneste år - derfor er der brug for handling, skriver Jane Heitmann, psykiatriordfører for Venstre, til DR.

- Jeg så jo gerne, at man lavede en akutplan og begyndte at løse nogle af de opgaver, der ligger lige for, siger Liselott Blixt, psykiatriordfører for Dansk Folkeparti.

53,6 procent af dem, der ringer ind til Livslinien, kommer ikke igennem. (© Grafik: Nathalie Nystad og Søren Winther Nørbæk)

Brug for akut psykiatrisk hotline

Partierne er enige om, at der først og fremmest skal gøres noget ved, at mange ringer forgæves.

Derfor mener flere af partierne, at der skal laves en akut psykiatrisk hotline, som man kan ringe til - ligesom Livslinien.

- Der skal være mere kapacitet. Ingen må ringe forgæves. Hvis man har det skidt, og man så har taget sig sammen til at ringe, så skal man kunne komme igennem, siger Per Larsen, psykiatriordfører for Konservative.

- De gør et fremragende stykke arbejde, men som de selv siger, kan de ikke tage alle de opkald, der er. Og derfor har vi brug for, at vi nationalt har akutlinjen, man kan ringe til, siger Liselott Blixt, psykiatriordfører for Dansk Folkeparti.

Håbet er at skabe et samarbejde mellem Livslinien og en psykiatrisk akutlinje, som kan henvise folk videre til behandling.

Der skal sættes ind bredt

Hos Enhedslisten mener man også, at Livslinien er vigtig. Men at det er mindst lige så vigtigt, at man skaber en national handlingsplan, så man kan sætte ind på flere områder.

- Livslinien er en af byggestenene, vi skal bruge til at forebygge selvmord. Det er en let måde at få hjælp hurtigt. Men det kan ikke stå alene, siger Peder Hvelplund, psykiatriordfører for Enhedslisten.

- Der er generelt brug for en bedre indsats, uddyber han og påpeger, at der skal kigges på alt fra risikogrupper til hjælp efter udskrivelse. Og på information og hjælp til pårørende og efterladte.

Og det er blandt andet her, den nationale handlingsplan skal komme ind i billedet.

- Det er klart vigtigt, at man også har en forebyggende indsats. Psykiatrien i Danmark trænger til et løft. Det er ganske forfærdeligt, siger Per Larsen, psykiatriordfører for Det Konservative Folkeparti.

Sundhedsministeriet har ingen yderligere kommentar at tilføje udover det skriftlige svar, som DR modtog tidligere på ugen:

- Selvmordsforebyggelse er komplekst, og det er ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk. Der er derfor behov for et helhedsorienteret eftersyn af området.

- Derfor har regeringen også igangsat arbejdet med den kommende ti-års plan for psykiatrien, der skal sætte den langsigtede retning for psykiatrien og tage fat på de grundlæggende problemer, skriver Sundhedsministeriet blandt andet.

Ti-års planen: 'Vi venter stadig'

Flere af partierne er optimistiske i forhold til muligheden for at skabe en fælles indsats gennem ti-års planen for psykiatrien, hvor det fastlægges, hvilke områder i psykiatrien der skal kigges på fremover.

- Problemet med Livslinien skal løses nu. I ti-års planen skal vi så sikre mere forebyggelse, siger Per Larsen, psykiatriordfører for Konservative.

- Det tager tid at løse, selvom jeg gerne så, at vi kom i gang det samme. Ti-års planen står lige for døren, så det er oplagt at tage med der, siger Peder Hvelplund, psykiatriordfører for Enhedslisten.

Men selvom de ser en mulighed i ti-års planen, bliver planen også mødt med et suk fra flere.

- Vi venter. Hver gang vi spørger ministeren, så siger ministeren, at ”vi har givet penge til psykiatrien, og der kommer en ti-års plan om lidt.” Og vi venter stadig, siger Liselott Blixt, psykiatriordfører for Dansk Folkeparti.

Også Enhedslisten håber, at arbejdet med ti-års planen snart går i gang for alvor. Hos Venstre er man mindre fortrøstningsfulde, fordi "sundhedsminister Magnus Heunicke har udskudt for tredje gang":

- Jeg er simpelthen dybt forundret over, at ministeren sidder på hænderne og nøler. Corona-krisen har jo været et kæmpe forstørrelsesglas på psykiatriens udfordringer, skriver Jane Heitmann, psykiatriordfører for Venstre, til DR.

- Det nytter ikke at stikke hovedet i busken som strudsen og tro, at problemerne forsvinder af sig selv. Ministeren må handle nu - det har psykiatriens brugere og sårbare fortjent.

FacebookTwitter