Du kan helt sikkert huske ham eller hende fra din egen skoletid.
Ham, der havde hånden rakt op, før spørgsmålet var stillet og sukkede højt, når en anden svarede forkert. Eller hende, der altid var først færdig med opgaverne og så spurgte læreren: Hvad skal jeg nu?
Måske var det dig. I hvert fald er det netop den type elever, som en hel stribe af partier mener bliver glemt og svigtet af regeringen.
- Vi har en gruppe børn, der mistrives i dag, og som man aldrig opdager faktisk er højt begavede. Det betyder, at de slet ikke bliver udfordret, og dermed får de aldrig foldet deres fulde potentiale ud, siger Mai Mercado, som er undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti.
- Den socialdemokratiske regering har svigtet de dygtigste elever, supplerer Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.
- Det kan vi ikke være bekendt over for børnene, men altså heller ikke over for folkeskolen, for folkeskolen skal kunne rumme alle elever, siger Ellen Trane Nørby.
Sammen med både Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lægger de i disse dage pres på børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Talentprogram skal tilbage
Partierne forhandler om et nyt nationalt testsystem, og det er med udformningen af det, at bekymringen for de dygtigste elever har fået fornyet styrke.
Med de nye tests frygter partierne nemlig, at der ikke bliver lagt mærke til de særligt begavede børn.
- Vi skal have mere fokus på de højt begavede børn, som ikke bliver opdaget, og derfor vil vi gerne være med til, at vi får lavet en screening, sådan at vi opdager børnene noget før og giver skolerne noget mere viden, så de kan hjælpe de højt begavede børn, siger Lotte Rod fra Radikale Venstre.
Også Dansk Folkeparti mener, der skal gøres mere for at hjælpe de begavede børn, siger partiets folkeskoleordfører.
- Vi støtter at også, at de begavede børn udfordres mere, siger Alex Ahrendtsen.
Partiet har dog ikke lagt sig fast på, om man støtter en pulje eller om der findes en bedre løsning.
Resten af partierne peger på en løsning, der ligger lige for: Den såkaldte talentindsats til 65 millioner kroner, som Pernille Rosenkrantz-Theil skrottede i sin allerførste tid som minister, skal op at køre igen - mener partierne - herunder De Konservative
- Først og fremmest har vi brug for et testsystem, for vi også kan få afdækket, hvem er de højtbegavede elever, og når vi ved det, så skal der en helt særlig indsats til, og der må vi bare beklage, at regeringen har fjernet den talentpulje, som lige præcis er med til at lave undervisningsforløb, siger Mai Mercado og fortsætter:
- Man har faktisk opdaget, at de bedste indsatser, det er de indsatser, hvor eleven er i sin egen stamklasse, men så nogle gange om ugen er taget ud og har undervisning sammen med andre hold højtbegavede elever.
Regeringen vil hellere give lærerne tid
Ifølge en rapport fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - sidder der i snit én højt begavet elev med en IQ på 120 og derover i hver klasse og en elev med en IQ på 130 og derover i hver anden klasse på alle landets skoler.
Men tanken om at genindføre talentindsatsen er man ikke meget for i Socialdemokratiet, siger undervisningsordfører Jens Joel.
Han siger, at det vigtigste for regeringen er, at der er "tid nok ude i klasselokalerne".
- Derfor synes vi det vigtigste er, at investere i flere lærere og bedre tid i folkeskolen, så man kan indrette undervisningen efter dem, der sidder der - frem for en diskussion af puljer, koncepter eller et eller andet, som måske mest bliver på papiret, fordi hverdagen i skolen ikke tillader, at man rent faktisk løfter opgaven, siger han og fortsætter:
- Dét, der er brug for i folkeskolen, er ikke en pulje eller et koncept fra Christiansborg i København – det er i virkeligheden tid i klassen til at lærerne kan løfte børnene.
DR Nyheder har også forsøgt at få en kommentar til historien fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosentkrantz-Theil. Hun ønsker ikke at stille op til et interview.