Partier kræver handling efter kæmpe kemikalieudslip uden straf: 'Det er nærmest krænkende'

80.000 tons af farligt kemikalie er skyllet i Nordsøen - uden straf.

Den nye miljøminister, Lea Wermelin, indkalder nu ordførerne til at diskutere sagen efter sommerferien. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

80.000 tons af det farlige kemikalie 'Scavtreat 7103' er skyllet ud i Nordsøen uden tilladelse- og helt uden straf.

Og det kan simpelthen ikke passe, lyder det samstemmende fra flere partier, der nu vil trække miljøminister Lea Wermelin ind i sagen.

- Det er meget bekymrende, ja, nærmest krænkende, at der ikke er givet nogen straf, både på miljøets og på retssikkerhedens vegne. At man kan slippe af sted med at udlede så mange ton gift direkte i havet, uden at det har en konsekvens, siger Morten Messerschmidt, miljøordfører i Dansk Folkeparti.

Og der er en sjælden, men fuldkommen enighed at spore hos Enhedslisten.

- Jeg synes ikke, det kan passe, at der ikke bliver placeret et ansvar i en så grel sag, hvor 80.000 tons af det her 'Scavtreat' bliver udledt. Vi ved det ødelægger havmiljøer og er skadeligt for fisk, og det kan ikke passe, at det ikke bliver straffet, siger miljøordfører Mai Villadsen.

Der har siden 2017 været kørt tre sager mod Mærsk Oil for udledning af tre forskellige kemikalier. For to af sagerne har de modtaget samlede bøder til en værdi af 500.000 kroner. Men i den klart største af udledningerne, sagen om de 80.000 tons Scavtreat, er der ingen straf.

Mærsk Oil, der i 2018 blev købt af Total Oil, har nemlig forklaret, at det var leverandøren, der havde fejldeklareret kemikaliet, og dermed kunne Mærsk ikke vide, hvor miljøskadeligt kemikaliet reelt var, da de skyllede det ud i havet. Det bekræfter producenten selv.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Kræver handling fra ministeren

Både i Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er der enighed om, at miljøminister Lea Wermelin skal have opklaret, hvad der er op og ned i sagen, og for de fleste partiers vedkommende er holdningen, at hammeren skal falde.

- Hvad er juraen her? Er der juridiske problemer, siden man ikke vælger ikke at rejse sag mod firmaet? Er der nogle andre straframmer, der kunne være brugt? Er straframmerne bare for lave? Jeg forstår det ikke, og jeg vil allerede i dag sende en mail til miljøministeren for at spørge, hvad hun har i sinde at gøre, siger miljøordfører for Alternativet, Susanne Zimmer.

Clariant hedder kemivirksomheden, der har leveret kemikaliet med den forkerte varedeklaration. Ifølge en intern undersøgelse har en medarbejder egenhændigt fiflet med kemikaliet og deklareringen af det.

Enhedslisten forklarer, at de allerede har stillet spørgsmål til ministeren om hvorvidt leverandøren af kemikaliet skal politianmeldes. Samme melding kommer fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

- Hvis man fifler med det, så er vi ude i, at man skal have med den helt store hammer. Altså, så er vi ude i at tale om, at man ikke skal have mulighed for at levere til Danmark gennem en årrække, siger han.

Møde efter sommerferien

Ordførerne kommer dog ikke til at vente længe på at høre fra ministeren. Hun fortæller DR Nyheder, at hun har besluttet at indkalde alle ordførerne i sagen efter sommerferien.

- Vi skal se på, om der kan gøres mere i den her sag, og om der er behov for at stramme op i forhold til sanktionsmuligheder, fortæller den nyindsatte minister. Hun forklarer, at en politianmeldelse af underleverandøren er lige tidligt nok.

- Men vi har behov for at kigge på den konkrete sag, men også mere generelt på sanktionsmulighederne. Er de tilstrækkelige? Det er selvfølgelig vigtigt, at nogen står til ansvar, hvis reglerne bliver brudt, og vores havmiljø bliver forurenet, siger Lea Wermelin.