Partier kritiseres for at lade tolke i stikken

Nyt politisk pres på den omstridte danske aftale om håndteringen af de afghanske tolke. S åbner dør på klem for justeringer.

En afghansk tolk skjuler sig bag tørklæde og solbriller. Mellem 2008 og 2013 har det danske forsvar anvendt cirka 195 lokalt ansatte tolke i Helmand-provinsen i Afghanistan. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Under valgkampen i juni 2015 skortede det ikke på politiske tilkendegivelser om justeringer af den aftale, der skal sikre, at ingen tolke, der har hjulpet de danske styrker i Afghanistan, lades i stikken.

Kun få uger før havde en række danske veteraner i et åbent brev til Folketinget kritiseret tolkeaftalen og kaldt den for "et uværdigt og moralsk forkasteligt" dokument.

Det fik blandt andet Venstres Jakob Ellemann-Jensen til at udtale følgende:

- Vi lever tilsyneladende ikke op til det, vi gerne ville. Det ser ud, som om vi lader nogen i stikken, som har blødt, svedt og grædt sammen med vores soldater. Det kan vi ikke være bekendt, sagde han i Jyllands-Posten.

Venstres tidligere forsvarsordfører, nuværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, var også fremme med et ønske om et serviceeftersyn af tolkeaftalen op til folketingsvalget.

- Der har været skabt meget usikkerhed de seneste måneder med hensyn til tolke, og derfor er vi villige til at kigge på tolkeaftalen og få en status på den, sagde han til Ritzau.

Også De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var på banen i løbet af valgkampen:

- Jeg synes, at vi har et særligt moralsk ansvar over for folk, der har stillet deres hjælp til rådighed – risikeret deres liv for at hjælpe vores soldater, der har kæmpet ude i felten. Og når vores soldater siger, at det her er galt, så skylder vi i det mindste at lytte til de mennesker, der har været ude i krigssituationer.

- Vi skal da også være klar til at sige, at det kan da godt ske, at vi har en aftale, men når nu mennesker, der har været ude i virkeligheden, siger, at det er helt galt, så skylder vi vel vores soldater at lytte til det, sagde K-formanden til TV2.

Tolkeaftalen blev vedtaget i 2013 af den daværende S-R-SF-regering med støtte fra De Konservative, Venstre og Liberal Alliance.

Afslag til 54 tolke

Siden valgkampen er tolkeaftalen blevet forlænget to gange – senest i oktober 2016 – men uden at der er foretaget justeringer af betydning.

Ifølge den seneste opgørelse fra Forsvaret er der i alt behandlet 128 sager om afghanske tolke, og af dem har 54 fået afslag på hjælp fra Danmark.

Det viser ifølge Enhedslisten og Alternativet, at aftalen er helt utilstrækkelig, og at den bør laves grundlæggende om.

- Aftalen er dybt problematisk og tydeligvis helt utilstrækkelig. Jeg frygter, at nogen, der har et klokkeklart sikkerhedsbehov bliver ladt i stikken, og det er fuldstændig uacceptabelt, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen (EL).

Han går så langt som til at kalde det "løftebrud", når aftalen blot er blevet forlænget.

- Det er et klokkeklart løftebrud. Vi taler om fremtrædende ministre og Venstres politiske ordfører, som i valgkampen gav klare løfter, som de ikke har leveret på. Vi taler om noget så alvorligt som hjælp til tolke, der har arbejdet for de danske styrker og nu er i livsfare, siger Nikolaj Villumsen.

Han henviser også til, at Taleban inden for de seneste år har spredt sig voldsomt i Afghanistan og mange steder har generobret terræn fra de afghanske sikkerhedsstyrker - dermed er tolkene potentielt udsat for endnu større fare.

Da den oprindelige tolkeaftale blev indgået i maj 2013 forsikrede daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S), at Danmark ikke ville lade én eneste tolk i stikken.

Det er ikke desto mindre, hvad der er sket, mener Alternativets freds- og forsvarsordfører, René Gade.

- Det er i mine øjne utilgiveligt, at vi lader de her tolke i stikken. Vi lovede, at vi ikke ville lade dem i stikken. De har kæmpet side om side med vores soldater. Det er en politisk hån mod de soldater, der har været ude og kæmpe side om side med dem, siger han.

Potentiel fare mod sikkerhed

I veteranernes åbne brev fra maj 2015 henviste de blandt andet til en sag om en dengang 26-årig tolk med navnet Aman, der arbejdede for de danske styrker i Helmand-provinsen i Afghanistan fra 2010 til 2012.

Danske myndigheder vurderede i marts 2015, at tolken kunne have behov for beskyttelse mod terrorgruppen Taleban og indstillede ham til at få visum til Danmark.

Men Udlændingestyrelsen afviste at udstede visum. Forklaringen var, at det ifølge danske efterretningstjenester ”ikke kan udelukkes, at De vil udgøre en fare mod statens sikkerhed”.

Tolken afviste efterfølgende, at han var fjendtligt indstillet over for Danmark, men kunne ikke få yderligere detaljer om vurderingen.

Siden har der med jævne mellemrum været tolke fremme i danske medier.

S åbner dør på klem

Tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup, der understregede at tolkeaftalen ville sikre, at ingen blev ladt i stikken, udtaler sig af princip ikke om sager fra sine gamle ministerressort-områder. Han henviser til Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen.

Han mener, at Danmark på nuværende tidspunkt har en tolkeaftale, der lever op til de intentioner, kredsen af partier blev enige om i 2013.

- Jeg synes, vi skylder tolkene at give dem en ordentlig og anstændig behandling. Derfor er det også helt afgørende, at vi har en individuel behandling af sagerne. Der er rent faktisk embedsmænd, som med jævne mellemrum tager til Kabul. Hver eneste af de afviste er der lavet en gennemgang af, siger Henrik Dam Kristensen.

Han åbner dog samtidig en dør på klem for justeringer af aftalen, der kan komme på dagsorden under forhandlingerne om det nye forsvarsforlig i efteråret.

- Jeg lader mig gerne overbevise om, at der er nogle ting, vi kan gøre anderledes og bedre. Det er ikke mejslet i granit for mig, siger forsvarsordføreren.

Claus Hjort: Vi skal se på aftalen igen

SF har tidligere erklæret, at partiet ville se på, om tolkeaftalen virker efter hensigten. Det er blandt andet sket i en række tilfælde, hvor tolke er stået frem og har fortalt, hvordan de bliver afvist af de danske myndigheder, når de har søgt om asyl.

Ikke desto mindre var SF med til at forlænge aftalen i efteråret 2016. DR Nyheder har talt med forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF), men han har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen.

Det har heller ikke været muligt at få et interview med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) eller Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemannn-Jensen.

Det har heller ikke været muligt at få et interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. I et skriftligt svar giver han dog udtryk for, at han er tilfreds med aftalen:

- Aftalen stiller nogle krav, som skal opfyldes, så de, der har behov for hjælp, får den hjælp, de er berettiget til. Det er min opfattelse, at alle involverede myndigheder har stort fokus på, at der ydes hjælp og bistand i overenstemmelse med tolkeaftalen, siger han.

Tolkeaftalen udløber ved årsskiftet, og derfor skal partierne bag aftalen senere på året beslutte, om aftalen skal forlænges eller eventuelt ændres.

- Aftaleparterne er enige om at forlænge aftalen frem til udgangen af 2017, hvor vi skal se på, om aftalen skal forlænges på ny, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

FacebookTwitter