Det skal ikke kun være mails, mødereferater og notater, der skal indgå i den kommende advokatundersøgelse af Elbit-sagen.
Det mener en række af Folketingets partier.
De kræver, at advokaterne får mulighed for at udspørge vidner i undersøgelsen af milliardindkøb af våben fra Israel, Elbit-sagen.
Dermed går partierne skridtet videre end ved en normal advokatundersøgelse, der kun gennemgår det skriftlige spor.
Men det er helt afgørende, at advokaterne også får mulighed for at udspørge vidnerne i sagen, mener Enhedslistens forsvarsordfører, Trine Pertou Mach.
- Det er svært at lægge fra sig, at der formentlig er foregået en masse, som ikke er dokumenteret på skrift, men som er foregået i samtaler.
- Hvis man for eksempel skal vide, hvad den tidligere forsvarsminister har stillet af spørgsmål, eller om han har fulgt op på noget af den information, så er man nødt til at tale med de mennesker, der har været centrale i sagen, siger hun.
Carsten Bach, Liberal Alliances forsvarsordfører, er enig.
Han frygter, at væsentlig information ellers vil gå tabt.
- Vi nødt til at have mundtlige kilder med, der kan berette om, hvad der er foregået på eksempelvis møder, siger han.
Hvorfor er det ikke nok at læse, hvad der står i et mødereferat?
- Det er ikke nødvendigvis alt, der står i et møderefarat. De mundtlige kilder i sådan en undersøgelse kan måske i større grad belyse, hvad der er foregået, siger Carsten Bach.
Også Dansk Folkeparti, Alternativet, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ønsker, at de mundtlige kilder bliver en del af den uvildige undersøgelse. De Radikale er åbne overfor forslaget, men vil først finde en model, der sikrer retssikkerheden for dem, der afgiver forklaring.
Mundtlige kilder kan måske give flere svar
Kravet kommer forud for et møde i Forsvarsministeriet onsdag aften.
Her har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) indkaldt alle partier til en drøftelse af, hvad den kommende advokatundersøgelse af Elbit-sagen skal indeholde.
Partierne vil have undersøgt, hvad der præcist skete i tiden omkring milliard-indkøbet af nye kanoner til det danske forsvar hos det israelske våbenfirma Elbit Systems.
Indkøbet af artillieri hos Elbit blev godkendt af Folketingets Finansudvalg i januar under stort tidspres.
Her fik partierne at vide, at de skulle godkende indkøbet inden for få dage, ellers ville tilbuddet fra Elbit udløbe. Det har senere vist sig, at tilbuddet først udløb i juni.
Derudover blev politikerne heller ikke informeret om, at der ikke blev indhentet tilbud fra andre mulige leverandører.
Og det har også vist sig, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse indgik et forlig med Elbit Systems blot få uger før, at indkøbet hos selvsamme firma blev hastet igennem i Finansudvalget.
Sagen har allerede kostet departementchefen i Forsvarsministeriet jobbet, og daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har undskyldt over for Folketinget, at han gav forkerte oplysninger.
De mundtlige kilder kan være vigtige, hvis vi skal finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, mener også Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen:
- Mundtlige kilder gør jo, at der kan laves et interview anonymt, og så kan der peges på nogle ting, som måske ikke fremgår af de skriftlige kilder, siger han.
Danmarksdemokraterne kalder det "helt oplagt", at advokatundersøgelsen også interviewer både embedsmænd og relevante ministre som en del af undersøgelsen.
- Mundtlige kilder er mindst lige så vigtig som de skriftlige, siger forsvarsordfører Lise Bech.
Fagforening: Dårlig idé
Fagforeningen Djøf, der blandt andet repræsenterer embedsmænd i ministerierne, er bekymret over, at flere partier nu ønsker vidneafhøring som en del af advokatundersøgelsen.
Det fortæller Djøfs administrerende direktør, Tomas Therkildsen. Han kalder det "helt legitimt", at Folketinget gerne vil have undersøgt sagen grundigt.
Men hvis de involverede skal interviewes, skal det ikke være i en advokatundersøgelse, men i stedet i en reel undersøgelseskommission eller lignende, mener han.
- Så sidder der en dommer for bordenden, man har mulighed for en bisidder, og man har mulighed for at give sin mening til kende, inden der kommer en rapport.
Det er almindlig praksis i en advokatundersøgelse, at der kun bruges skriftlige kilder.
Hvis politikerne ønsker at afhøre vidner i sagen, så er der mulighed for at oprette en undersøgelseskommission. Her sidder der en dommer involveret, og vidnerne kan straffes, hvis de taler usandt.
Til gengæld er der også en række regler for undersøgelseskommissioner, der skal sikre retsikkerhed for de afhørte.
Men den retssikkerhed er ikke givet ved en advokatundersøgelse, og derfor frygter Djøf for de ansatte embedsmænd, der bliver bedt om at afgive forklaring.
- Om undersøgelseskommissioner findes der jo en hel lovgivning, som blandt andet har til hensigt at skabe en retssikkerhedsgaranti for de involverede i sagen. Det er det, vi sådan set ønsker at sikre os, siger Tomas Therkildsen.
Den bekymring afviser partierne dog. Enhedslistens Trine Pertou Mach mener godt, man kan sikre retssikkerheden for de involverede, blandt andet ved at anonymisere dem i den endelige rapport.
- Nu bliver der ikke tale om en vidneudspørgen. Der bliver tale om at tale med nogle aktuelle og relevante kilder i ministeriet og omegn. Og så kommer der selvfølgelig nogle diskussioner om anonymisering af den viden. Det er ikke sikkert, alle skal vide, hvem der er talt med, siger Trine Pertou Mach.
Heller ikke Liberal Alliance er bekymret.
- Nu er det jo en advokatundersøgelse foretaget af folk med forstand på jura, så jeg er helt tryg ved at den balancegang kan holdes, siger Carsten Bach.
DR har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen til forslaget. Det har ikke været muligt.