Regeringen har sagt det igen og igen:

Store bededag skal afskaffes, så der er penge til at løfte forsvaret.

Men nu bliver der skabt tvivl om en stor del af finansieringen.

For ud af de 3,2 milliarder kroner, som regeringen finder ved at sløje en helligdag, kommer 700 millioner kroner fra, at man annullerer en automatisk stigning i overførselsindkomsterne i 2026.

De penge siger forligspartierne nu, at de ikke vil være med til at finde.

- Vi kommer ikke til at gå med til at annullere den regulering, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF.

Samme toner lyder fra Dansk Folkeparti, der også er med i forliget om regulering af overførselsindkomster.

- Det er uhørt, at regeringen ikke vil kompensere folkepensionister og førtidspensionister, der er ekstremt hårdt spændt for, på samme måde som folk på arbejdsmarkedet, siger formand Morten Messerschmidt.

- Vi vil blokere for, at man forringer forholdene for landets folkepensionister, siger han.

Også Alternativet har tilkendegivet, at de vil afvise forslaget i forligskredsen.

Skal ikke stige med lønnen

Det er besluttet ved lov, at overførselsindkomster til blandt andet pensionister, kontanthjælpsmodtagere og studerende følger lønudviklingen med to års forsinkelse.

Regeringen har med afskaffelsen af store bededag foreslået, at lønmodtagerne skal have 0,45 procent mere i løn for at kompensere for den ekstra arbejdsdag. Det er den stigning, som regeringen ikke ønsker skal slå igennem i overførselsindkomsterne.

- Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning på reguleringen af indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid, skriver regeringen i lovforslaget.

Men den går ikke, lyder det fra SF, der frygter, at uligheden vil stige, hvis overførselsindkomsterne ikke bliver reguleret med op.

- Der er ingen grund til, som vi kan se det, at man skal stille folk, der får overførselsindkomster, ringere end de mennesker, der får løn. Så det bliver et pænt nej tak for os, siger Karsten Hønge.

Det her er jo folk, der ikke er i arbejde. Hvorfor skal man, også når man er på overførselsoverenskomst, have flere penge?

- Fordi vi ikke ønsker at øge forskellen mellem folk, der er i arbejde, og folk, der ikke er i arbejde, siger Karsten Hønge.

Ældresagen også kritiske

Hos Ældresagen kritiserer formand Bjarne Hastrup, at regeringen lægger op til, at folkepensionen ikke skal stige som følge af afskaffelsen af store bededag.

- Regeringen vil med deres forslag til inflationshjælp støtte pensionister med flere penge. Derfor virker det absurd, at de samtidig vil stjæle de her penge fra pensionisterne igen ved at manipulere med den regulering, der er for pensionerne, siger Bjarne Hastrup.

Det er Finansministeriets vurdering, at provenuet for at fjerne store bededag, er på 3,2 milliarder kroner årligt.

Der skal dog bruges 180 millioner kroner på at kompensere kommunerne for udgifter til sygedagpenge og til en ekstra åbningsdag i SFO'er og dagtilbud.

Dermed svarer de 700 millioner kroner fra overførselsindkomsterne til knap 25 procent af det resterende provenu ved at sløjfe store bededag.

Forligspartier undrer sig

Aftalen om, hvor meget overførselsindkomsterne skal stige, er forligsbelagt.

Det betyder, at regeringen skal blive enige med kredsen af forligspartier, hvis de vil ændre i aftalen - eller opsige forliget.

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at regeringen skal søge opbakning i forligskredsen, der udover regeringen består af SF, Liberal Alliance, DF, De Konservative, De Radikale og Alternativet.

Hos Dansk Folkeparti undrer man sig over, at regeringen ikke har talt med forligspartierne, før man regnede de 700 millioner kroner med som en del af provenuet fra store bededags-afskaffelsen.

- Vi sætter forliget højt, og det betyder også, at man skal være enig, hvis man skal lave det her. Jeg synes hele den måde, som regeringen har tilgået spørgsmålet om at fjerne en helligdag på, emmer af magtarrogance, siger Morten Messerschmidt.

Minister: Det er vanlig praksis

Men selvom forligspartierne modsætter sig manøvren, så mener beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at regeringen har traditionen på sin side.

- Jeg lytter til uenighederne, men det er ikke vores tradition, at når nogen arbejder mere, og dermed får mere i lønningsposen, så stiger overførselsindkomsterne også automatisk.

- Det er, når lønnen per time stiger, at vi plejer at sige, at vores overførselsindkomster også skal følge op. Og det er ikke det, der er på tale her. Derfor synes jeg heller ikke, det er vanlig praksis, der bliver lagt op til fra partierne, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

I lovforslaget står der dog, modsat hvad beskæftigelsesministeren siger, at forslaget med de gældende regler vil betyde en forhøjelse af overførselsindkomsterne.

Ane Halsboe-Jørgensen siger, at hun vil drøfte uenigheden med forligspartierne.

- Jeg vil meget gerne ind omkring et bord med de partier, vi plejer at drøfte de her ting med, og også have denne her sag ind til forhandling.

Men kan regeringen tillade sig at bruge de 700 millioner til forsvaret her og nu?

- Vi bruger selvfølgelig først pengene, når de er der, og det gør vi selvfølgelig også med de her penge, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Forslaget om at afskaffe store bededag er i denne uge blevet førstebehandlet i Folketinget.