Partier: Sundhedsministeren skal aldrig igen være almægtig

V, DF og EL kritiserer regeringens forslag om at lade sundhedsministeren beholde historisk stor magt.

I marts i år vedtog alle Folketingets partier en hastelov, der gav Regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke vide beføjelser til at inddæmme smitten med Covid-19. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Aflyste konfirmationer og bryllupper, skolelukninger, hjemsendelser og tomme cafeer.

Alt sammen har rod i den hastelov, som et enigt folketing koblede til epidemiloven for at ruste Danmark mod coronavirus i marts i år.

Men hvornår så drastiske midler skal tages i brug, skal regeringen ikke kunne bestemme alene, mener Venstre, Dansk Folkeparti og støttepartiet Enhedslisten.

- Tommelfingeren nedad til den epidemilov, som man har sendt i høring nu. Den gør slet ikke op med alt det, som vi har kritiseret, siger Liselott Blixt, der er sunhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Hun mener, at regeringen i det nye udkast lægger op til, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kan fortsætte med samme beføjelser som nu.

I udkastet står der, at sundhedsministeren afgør, hvornår der er tale om en samfundskritisk sygdom. En beslutning, der blandt andet kan afgøre, om sundhedsministeren må bestemme, om vi skal bruge mundbind, må forsamles eller om barer og restauranter skal lukkes ned af hensyn til smitterisiko.

Og det er det, der er problematisk, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund:

- Det, der er bekymrende, er, at når regeringen skal have den store værktøjskasse frem, så skal det ikke være regeringen selv, der vurderer, hvornår vi står der.

Også Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, er kritisk overfor det, som er regeringens foreløbige bud på en ny epidemilov:

- I Danmark har vi en etpartiregering i øjeblikket, vi har ikke et etparti-system. Og vi synes det er meget afgørende, når vi laver en ny epidemilov, at der kommer en langt større grad af åbenhed, gennemsigtighed, demokratisk kontrol og retssikkerhed overfor borgerne.

Beslutningen skal ske i folketinget

Fælles for de tre partier er ikke kun modstanden imod, at sundhedsministeren ifølge udkastet kan afgøre, hvornår der er tale om en samfundskritisk sygdom. De mener også alle, at en sådan afgørelse skal træffes i Folketinget.

- Det er nu en gang et meget sundt demokratisk princip, at man også sørger for, at når vi taler om indskrænkning af vores allesammens grundlæggende frihedsrettigheder, at det ikke er noget, en lille regering skal kunne beslutte selv, uden at sikre at der er et flertal i Folketinget, der bakker op om det, siger Sophie Løhde.

Også Dansk Folkeparti peger på vigtigheden af de demokratiske principper, når det handler om at begrænse borgernes frihed i en periode.

I Enhedslisten vil Peder Hvelplund også gerne have beslutningen tilbage i Folketinget.

Skal regeringen ikke også kunne handle hurtigt i en kritisk situation som ved corona?

- Vi kan ikke sætte epidemier på formel, og vi ved heller ikke, hvad der rammer os næste gang. Derfor er det jo nødvendigt, at en regering også får mulighed for at gribe hurtigt ind og lave målrettede indsatser, siger han og fortsætter:

- Men selve beslutningen om at vi nu står i en særdeles farlig situation, hvor vi bliver nødt til at udstyre regeringen med de her bemyndigelser, det bør være en beslutning, der træffes af Folketinget.

Sundhedsfaglige anbefalinger

Men den politiske beslutning om hvorvidt noget er samfundskritisk sygdom skal ikke alene bero på politikernes mavefornemmelser.

- Det skal ske sådan, at man får noget rådgivning fra den kommission, man nedsætter sammen, men også ved, at man inddrager andre eksperter, for eksempel epidemiologer, virologer eller andre, der kan være nødvendige for, at folketinget kan tage en beslutning, siger Liselott Blixt.

Enhedslisten ønsker også en model, hvor sundhedsmyndighederne gør det klart for Folketinget, når der er tale om kritisk sygdom, inden de skal træffe en beslutning.

Venstre foreslår en model, hvor en national epidemikommission får mere at skulle have sagt. Kommissionen skal ifølge Sophie Løhde ikke blot være rådgivende, men reelt have en instillingret overfor Folketinget, hvis de mener, det er nødvendigt at gribe ind overfor borgerne.

- Vi tror faktisk også, at det vil være med til at sikre, at restriktionerne i højere grad også bliver efterlevet, hvis man kan se, hvad er det faglige grundlag for, at det nu er nødvendigt at tage en række tiltag, siger hun.

På den måde mener hun, at det vil give et klarere billede for borgerne, hvornår noget er en politisk beslutning, og hvornår det er myndighedernes anbefaling.

- Det er jo stadig et af Danmarks helt store mysterier, hvem det var af myndighederne, der anbefalede at lukke hele landet ned. Det synes vi, er et spørgsmål, man selvfølgelig skal kunne svare på, slutter hun.

Facebook
Twitter