Partier til minister: Vi bør sikre 'rugebørn' to forældre hurtigst muligt

En udtalelse fra menneskerettighedsdomstolen bør føre til nye regler for forældreretten over børn født af rugemødre, lyder det.

Danske børn født af udenlandske rugemødre har kun én juridisk forælder i Danmark. Det vil en række partier på Christiansborg lave om på. (Foto: Morten Fogde Christensen)

En ny udtalelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør betyde, at Danmark ændrer de "groteske" regler for forældreretten over børn, der er kommet til verden ved hjælp af en rugemor.

Sådan lyder reaktionen fra begge sider af folketingssalen, hvor både Liberal Alliance og De Radikale opfordrer til at rette ind efter domstolens udtalelse.

- Den lægger vægt på, at man skal gøre det, der er bedst for børnene; nemlig at give dem to forældre så hurtigt som muligt, siger sundhedsordfører Lotte Rod (R), der bakkes op af sin ordførerkollega fra LA, May-Britt Kattrup:

- Man skal være anerkendt som forældre fra dag ét. Danmark svigter både børn, forældre og rugemødre ved ikke at følge med udviklingen. Lovgivningen er bagud, og den bør opdateres til den moderne verden, vi lever i i dag.

Når et dansk par kommer hjem fra udlandet med et barn født af en rugemor, får de i dag ikke automatisk forældreretten til barnet. Myndighederne anser nemlig den udenlandske rugemor for at være mor til barnet – også selvom hun ikke er biologisk mor, men har fået opsat en anden kvindes æg.

Det betyder, at den danske kvinde, der ønsker at være mor, ikke har nogen ret til barnet, men først efter 2,5 år kan søge om at adoptere via en såkaldt stedbarnsadoption.

De 2,5 år lever ifølge eksperter ikke op til domstolens udtalelse om, at barnet hurtigst muligt skal sikres to forældre.

LA: Barnets tarv bør tælle over alt andet

Liberal Alliances sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, opfordrer børne- og socialminister Mai Mercado (K) til at lempe de danske regler, så børn født af rugemødre hurtigt sikres to forældre. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Egentlig så May-Britt Kattrup helst, at forældre slet ikke skulle tvinges til at "adoptere deres eget barn", men bare automatisk blev anerkendt som forældre, når barnet blev født af rugemoren.

- Barnets tarv bør tælle over alt andet. Det er simpelthen ikke rimeligt, at der kan gå 2,5 år, før forældre kan blive retligt anerkendt som forældre til deres eget barn, siger hun og tilføjer:

- Barnet kan jo risikere at blive forældreløs, hvis der sker noget med faren, og moren endnu ikke er retligt anerkendt som mor.

Hvis man tillader hurtigere stedbarnsadoption, hjælper man så ikke danske par med at benytte sig af kommercielt rugemoderskab i udlandet, som jo er ulovligt herhjemme?

- Jo, men de børn, der kommer til verden via en rugemor, er jo ønskebørn. Man går så meget igennem for at sætte de her børn i verden – de kan jo ikke få en bedre start på tilværelsen, siger May-Britt Kattrup.

R: Det er frygteligt for forældre, der kommer i klemme

Det er helt urimeligt, at danske forældrepar ikke begge anerkendes som juridiske forældre til deres barn, hvis det er kommet til verden ved hjælp af en rugemor, mener De Radikales sundhedsordfører, Lotte Rod. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Mens menneskerettighedsdomstolen i sin udtalelse altså lægger vægt på barnets ret til hurtigst muligt at få to forældre, er de danske myndigheder begyndt at genåbne sager, hvor der er blevet givet juridisk forældreskab over "rugebørn" for at se, om den ene forælder skal fratages retten til barnet, fordi den er givet på et forkert grundlag.

Dermed går de danske myndigheder stik imod menneskerettighedsdomstolens udtalelse om, at barnets tarv skal veje tungere end alt andet, mener Lotte Rod.

- Det må være så frygteligt for de forældre, som går igennem det. Så jeg vil stærkt opfordre til, at man nu kigger på udtalelsen fra menneskerettighedsdomstolen og laver reglerne om, siger den radikale sundhedsordfører.

Følger myndighederne ikke bare reglerne?

- Men det er jo virkelig frygteligt, hvis der er forældre, der kommer i klemme, når man står over for at ændre reglerne. Så min opfordring er, at vi får rettet vores regler, så forældre kan blive anerkendt som forældre med det samme – og så vi undgår, at der er nogle forældre, der får frataget forældremyndigheden, siger Lotte Rod.

Ankestyrelsen ser nærmere på sagen

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har bedt Ankestyrelsen vurdere, om menneskerettighedsdomstolens udtalelse skal have betydning for den danske praksis på området. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I forbindelse med en DR-dokumentarserie om rugemødre meldte et bredt flertal på Christiansborg sig for en måneds tid siden klar til at se på reglerne for, hvordan "rugebørn" sikres to forældre. Hvordan det konkret skal ske, er der ikke enighed om.

Både Liberal Alliance og De Radikale opfordrer ministeren på området, børne- og socialminister Mai Mercado (K), til at granske domstolens udtalelse og betydningen for den danske praksis.

- Jeg vil fremlægge udtalelsen for ministeren og spørge, om hun er enig i, at Danmark er nødt til at ændre praksis - hvilket jeg meget håber, hun er, siger May-Britt Kattrup.

Det har ikke været muligt at få et interview med ministeren.

I et skriftlig svar oplyser Børne- og Socialministeriet, at man har bedt Ankestyrelsen, som er øverste administrative myndighed på området, om at vurdere, om udtalelsen "giver anledning til at overveje en praksisændring for så vidt angår betingelserne for stedbarnsadoption".

Ankestyrelsen oplyser, at man er i gang med at se nærmere på sagen.

Facebook
Twitter