Partier vil sikre børn af rugemødre to forældre: 'Loven er gammeldags og skæv'

Børnene kan ikke gøre for, at de er kommet ulovligt til verden, lyder det.

Danske børn født af udenlandske rugemødre har kun én juridisk forælder i Danmark. Det vil en række partier på Christiansborg lave om på. (Foto: Morten Fogde Christensen)

Den danske lovgivning diskriminerer børn født af rugemødre i udlandet, når myndighederne herhjemme kun anerkender én juridisk forælder til barnet, lyder kritikken nu fra flere partier på Christiansborg.

- Hvis et par er taget til udlandet, hvor rugemoderskab er lovligt, for at få deres ønskebarn, så skal de selvfølgelig også anerkendes som forældre begge to, når de kommer hjem til Danmark, siger Liberal Alliances sundhedsordfører May-Britt Kattrup.

- De forældre, der kommer hjem med et barn, skal selvfølgelig registreres som forældre. Barnet er her, det er elsket, og vi skal sørge for, at det er barnets tarv, der kommer først, istemmer SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

Det er lovligt at anvende en rugemor i Danmark, men der er en række restriktioner. Eksempelvis må man ikke annoncere efter en rugemor, sundhedsvæsenet må ikke hjælpe, og aftaler om rugemoderskab er ikke bindende. Samtidig anser myndighederne rugemoren for at være juridisk mor - også selvom ægget ikke er hendes.

Det betyder, at en del par i stedet tager til andre lande, hvor kommercielt rugemoderskab er lovligt.

Her bliver en rugemor typisk befrugtet med et æg fra en ægdonor og sæd fra den danske far. Når det danske par kommer tilbage til Danmark med deres nyfødte barn, er det kun den biologiske far, der af de danske myndigheder anerkendes som juridisk forælder. Hans partner står uden rettigheder til barnet - og dermed også uden barsel.

Samtlige partier i Folketinget er åbne for at se på reglerne - og et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre og SF vil justere reglerne.

Hvis I justerer loven, så det bliver nemmere for de her par at komme hjem med et barn født af en udenlandsk rugemor, hjælper I så ikke folk med at gøre noget, der er ulovligt herhjemme?

- Vi hjælper barnet. For barnet er jo ikke ulovligt. Det er barnets tarv, vi tager hensyn til. Et barn kan ikke være ulovligt, og derfor skal vi også sørge for, at barnet har forældre, siger Kirsten Normann Andersen (SF).

S: Lovgivningen er gammeldags og skæv

Den danske lovgivning på området er gammeldags og skæv, mener Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Børn har bedst af at have to forældre, så de begge har mulighed for at tage barselsorlov. Og hvis den biologiske far skulle gå bort, skal der være sikkerhed om, hvor barnet havner henne, siger hun.

Den ikke-biologiske forælder har mulighed for at stedbarnsadoptere barnet efter 2,5 år, men kun hvis rugemoren ikke er blevet betalt. Hvis rugemoren - som de danske myndigheder anser for at være barnets juridiske mor - ikke gør indsigelser, kan adoptionen gå igennem.

- Vi har altid lagt meget vægt på, at det er vigtigt, at man kan komme med den indsigelse. Men det behøver i min bog bare ikke forhindre os i at give mulighed for barselsorlov. Vi må kunne lave en konstruktion, der giver barsel til den forælder, der på et tidspunkt bliver adoptivforælder, før adoptionen er fuldt gennemført, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men gør I det ikke dermed nemmere at bryde loven og få et barn ved hjælp af en udenlandsk rugemor?

- Vi er ikke herre over de omstændigheder, barnet er kommet til verden under. Men når barnet kommer til Danmark, så er vores primære hensyn at passe på barnet. For mig er det ikke et dilemma: Vi skal indrette lovgivningen, sådan at der er størst tryghed om barnet. Betyder det så, at det gør det nemmere at gøre det i USA, som vi i Danmark har gjort ulovligt? Jamen, det kan vi alligevel ikke gøre noget ved, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

V: Børnene har helt åbenlyst en problematisk retsstilling

Også regeringspartierne Venstre og De Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti erklærer sig villige til at drøfte problemstillingen.

- Vi skal se på barnets retsstilling, for jeg mener, at vi bliver nødt til at kigge på barnets tarv, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der dog gerne vil have flere input, før hun kan tage stilling.

Barnet har helt åbenlyst en problematisk retsstilling, mener Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann, der derfor åbner for en diskussion af, om lovgivningen skal justeres.

- Det er jo ikke børnene, der har bedt om at blive bragt til verden, og derfor synes jeg sådan set, at vi har en helt særlig forpligtelse til at hjælpe dem.

Hjælper I ikke dermed folk med at omgå den danske lovgivning?

- Jo, og det er jo et dilemma. Men man bliver også nødt til at forholde sig til virkeligheden, og virkeligheden er, at der er andre steder i verden, hvor betalt rugemoderskab er lovligt, og der er danskere, der vælger at tage til udlandet og betale en rugemoder. De kommer hjem med et lille barn på armen, og min bekymring går på det lille barn på armen og hvordan vi sikrer barnets retsstilling, siger Jane Heitmann.

R: Vi kan simpelthen ikke være det bekendt

Hvis parret er en mand og en kvinde, kan de ved hjemkomsten vælge at skjule for de danske myndigheder, at det er en rugemor, der har født deres barn i udlandet. Så kan kvinden blive registreret som mor, når de kommer hjem til Danmark. Men det kan omgøres, hvis myndighederne finder ud af sandheden.

For par, der består af to mænd, er myndighederne i sagens natur klar over, at ingen af dem har født barnet, og at der derfor må være en rugemor. Hun bliver i Danmark anset for at være barnets juridiske mor, selvom hendes hjemland anerkender de to danske mænd som juridiske fædre.

Og det skal de også være i Danmark fra dag ét, mener De Radikales sundhedsordfører Lotte Rod. Alt andet er "helt urimeligt og grotesk", siger hun:

- Vi vil sørge for, at begge mænd selvfølgelig bliver anerkendt som fædre fra starten. Både fordi det er vigtigt, at man kan få barsel og alle de andre ting, der hører til at blive forælder, men simpelthen også fordi, det er vigtigt, at man som far er anerkendt som far.

- Det er helt urimeligt, at det i dag er sådan for den ene far, at han faktisk ingenting er på papiret. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger hun.

Ekspert: Lovgivningen er problematisk for børnene

Der findes ikke noget overblik over, hvor mange børn, der kommer til Danmark efter at være blevet født af en rugemor i udlandet. Men det er formentlig 50-100 børn hvert år, og tallene er stigende, vurderer postdoc og cand. jur. Frank Høgholm Pedersen fra Københavns Universitet.

Han har i flere år beskæftiget sig med de danske regler om rugemoderskab og konkluderer, at reglerne giver "et haltende retsforhold", som stiller børnene ugunstigt.

- Efter dansk ret er det faderen og den udenlandske graviditetsvært, der er de juridiske forældre, men efter retten i det land, barnet er født, er det det danske par, der er de juridiske forældre. Det skaber en uklarhed, og det betyder, at barnet de facto kun har én forælder, der har forsørgelsespligt.

- Det er det, vi kalder et haltende retsforhold, som generelt opfattes som ret uheldigt. Det sætter barnet i en underlig situation, siger Frank Høgholm Pedersen.

Han understreger, at det grundlæggende er et politisk valg, hvilken retsstilling man vil give børnene.

- Det ville være bedst for barnet, at den person, som de facto er moder eller medfar for barnet, også retsligt bliver anerkendt som den ene forælder. Ud fra "barns bedste-princippet" er lovgivningen ganske problematisk, siger han.

DR1 viser dokumentarserien ’Rugemor’ over tre mandage. Der er premiere på programmet mandag den 18. marts klokken 20.00. På DRTV kan du allerede nu se alle tre afsnit.

Facebook
Twitter