Sikrer finansloven minimumsnormeringer eller ej?

Det spørgsmål er blevet stille flere gange, siden regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i aftes præsenterede deres aftale om næste års finanslov.

Meldingen fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er dog, her knap et døgn efter aftalen er blevet indgået, helt klar. Aftalen sikrer ikke minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver.

- Det er noget fup, hvis man siger, at der er minimumsnormeringer, siger Pernille Skipper og uddyber, hvad hun mener, man kan få for de 1,6 mia. kroner, der er sat af, når planen er fuldt indfaset i 2025:

- Det, vi i virkeligheden kan gøre med de penge, er at lave et gennemsnit i den enkelte kommune. Det vil i realiteten sige, at hvis der er et behov for en støttepædagog ét sted, fordi der er et barn med udfordringer, så må det godt trække ned i en anden institution, siger hun.

Hun mener, at man kan betegne aftalen som et skridt på vejen mod minimumsnormeringer.

- Det er et løft af daginstitutionsområdet. Noget som Enhedslisten har kæmpet for, og som vi er rigtig glade for. Men minimumsnormeringer er simpelthen ikke i hus med de penge, der er sat af nu. Det mener jeg ikke, at vi kan bilde folk ind, siger hun.

Mål om minimumsnormeringer i finanslovsaftalen

Aftalen, der skal sikre flere voksne pr. barn i vuggestuer og børnehave, står som noget af det første i den 38 sider lange finanslovsaftale. Her fremgår det, at partierne er enige om: ’at indføre lovbundne minimumsnormeringer, således at de er fuldt indfaset i 2025.’

Der er afsat 500 mio. kroner til området næste år. 600 mio. kroner året efter. Og det årlige beløb vil være stigende frem mod 2025, hvor der vil blive afsat 1,6 mia. kroner.

'Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er tre børn pr. voksen i vuggestuer og seks børn pr. voksen i børnehaver,' står der i aftalen.

SF-formand Pia Olsen Dyhr fremhævede også den del, da partierne præsenterede finanslovsaftalen i går.

- Jeg er glad. I dag skriver vi faktisk danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder – nemlig ved at lave minimumsnormeringer. Der ingen tvivl om, at det her har været en hjertesag for SF, lød det.

Men hvis der skulle være tale om minimumsnormeringer i alle daginstitutioner, så ville det kræve langt flere penge, mener Enhedslistens Pernille Skipper:

- De penge, der er sat af, er ikke nok til, at vi kan sikre en bund under alle børn i Danmark. Sådan så alle børn har ret til, at hvis de fx er sammen med fem andre kammerater i børnehaven, så skal der også være i hvert fald én voksen.

Også ifølge regeringen rækker de afsatte penge til at lave en model, hvor normeringerne opgøres som et gennemsnit af pædagogisk personale kommunens daginstitutioner.

- Det giver det, som vi kalder minimumsnormeringer på kommunalt niveau, siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Hvis normeringen opgøres som et gennemsnit i kommunen, kan nogle institutioner i kommunen have en lavere normering, mens andre har en højere. Fx kan kommunen vælge at have én voksen pr. to børn i en vuggestue - og én voksen pr. fire børn i en anden vuggestue, - og dermed lever kommunen op til kravet om, at der i gennemsnit skal være én voksen til tre børn i kommunens vuggestuer.

Men præcis hvordan modellen for minimumsnormeringer skal se ud, skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet til næste år.

Forældre: ’Skuffede’ og ’moderat glad’

Flere organisationer mener heller ikke, at der med aftalen bliver sikret et minimum af voksne pr. barn i alle institutioner:

- Jeg er moderat glad. Jeg ser det som en prop i nogle besparelser, så der ikke længere kan spares på det område. Men jeg havde også gerne set, at vi havde fået nogle flere midler, så vi kunne få minimumnormeringer ud på institutionsniveau, siger Signe Nielsen, der er formand for Forældrenes Landsorganisation.

Heller ikke hos Forældrebevægelsen er talsperson Marie Blønd tilfreds, selvom de er glade for, at politikerne er enige om at indføre en lov om minimumsnormeringer.

- Vi er skuffede, fordi det er ikke minimumsnormeringer, det er papirsnormeringer. Det ser godt ud på papiret, men det rykker ikke på gulvet. Det vil sige, at børnene kommer ikke til at mærke det her, siger hun.