Pernille Vermund var med til at stifte Nye Borgerlige, og hun kommer også til at lægge sin version af partiet i graven.

Sådan kridter Rasmus Ulstrup, der var politisk konsulent i partiet i flere år, banen op.

Hun har allerede taget de første spadestik, og det gjorde hun med overlæg, da hun kom med nyheden om, hun ville trække sig som formand.

- Hun tror ikke selv på partiets fremtid. Ellers ville hun ikke trække sig, siger Rasmus Ulstrup i Slotsholmen på P1, inden han fortsætter med at hamre søm i kisten på det, som var Pernille Vermunds Nye Borgerlige.

For med Lars Boje Mathiesen, som for nuværende er den eneste, der stiller op som formand for partiet, venter en helt anden fremtid.

- Lars Boje skal som formand nok kunne få to procent af stemmerne. Men Nye Borgerlige er et dødt parti, fastslår Rasmus Ulstrup.

Nye Borgerlige har mistet to ud af seks mandater siden november

Døren til Nye Borgerliges gemakker på Christiansborg blev smækket hårdt i i dag, da både folketingsmedlem Mikkel Bjørn Sørensen og formanden samt næstformanden i Nye Borgerliges Ungdom, Malte Larsen og Mitchel Oliver Vestergaard, valgte at melde sig ud af partiet.

Kort efter folketingsvalget 1. november sidste år forlod Mette Thiesen også partiet efter interne stridigheder mellem hende og Pernille Vermund.

Det er dog ikke Vermund, Mikkel Bjørn Sørensen har kontroverser med, men partiets mulige kommende formand.

Mikkel Bjørn, som nu har meldt sig ind i Dansk Folkeparti, kan ikke se sig selv i et parti, hvor Lars Boje Mathiesen er formand, og han beskylder ham blandt andet for at være en "solorytter, der fylder så meget, at partiets interesser og andre personer må vige."

Lars Boje Mathiesen har afvist beskyldningerne fra sin tidligere partifælle.

- Men det er klart, at hvis medlemmerne vælger en formand, så er det naturligt, at de mennesker, der sidder i en folketingsgruppe, selvfølgelig bakker op om den formand, som medlemmerne har valgt, siger han.

'Den lille mands champion'

En af forklaringerne på Mikkel Bjørns exit er, at han og Lars Bojes ideologiske ståsteder er som "ild og vand".

- Eller som Enhedslisten og Liberal Alliance når man kommer ind til kernen, siger Rasmus Ulstrup i Slotsholmen.

I P1-programmet 'Orientering' fastslår Lars Kaaber, der ind til sidste år var pressechef i Nye Borgerlige, ligeledes, at Lars Boje har en helt anden ideologisk retning for partiet end Pernille Vermund, som Mikkel Bjørns går mere i spænd med.

- Han er langt mere systemkritisk og statskritisk i sin tilgang til at lave politik, end Pernille Vermund er, som jo dybest set er et konservativt menneske, som tror på de bærende institutioner i samfundet, siger Lars Kaaber, som blev afskediget efter partiets valgresultat ved folketingsvalget.

Hvor Vermund ligeledes var en samlende figur, som kunne forsone både partiet og vælgernes grupperinger og forskelligheder, så formår Lars Boje Mathiesen det modsatte, som dagens udmeldinger også viser, mener Rasmus Ulstrup.

Lars Boje Mathiesen står også længere ud på partiets fløj end partiets nuværende formand, og han taler især én type vælgers sag.

- Han er den lille mands champion på Christiansborg, forklarer den tidligere politiske konsulent.

- Han stiller sig op og siger, at 'der skal ruskes op'. Det skal være nok med de lapsede jakkesætsmænd, der ikke går op i, hvad den rigtige dansker har af problemer.

Fremskridtpartiets tidligere vælgere

Hvis Lars Boje Mathiesen bliver ved med at sætte næsen efter den politiske kurs, han har lagt indtil videre, så bliver Nye Borgerlige også et regulært protestparti.

- Som sikkert kan appellere til den del af den danske befolkning, som føler en udtrykt mistro til politikere, lyder det fra partiets tidligere pressechef, Lars Kaaber, som fortsætter:

- De føler, at deres skattepenge bliver misbrugt. Og i øvrigt har en vis del af dem faktisk en grundlæggende mistillid til de bærende institutioner i samfundet, siger han.

Begge tidligere ansatte i Nye Borgerlige omtaler dette segment som "Fremskridtspartiets tidligere vælgere".

- Nogle sofavælgere, der synes, at det politiske system ikke er værd at gå ned og stemme for. Fordi det er så pilrådden, siger Rasmus Ulstrup, og tilføjer at Lars Boje især fik et godt greb i dem under coronapandemien.

Rasmus Ulstrup tilføjer prompte, at Lars Boje ikke selv har luftet konspirationsteorier.

Men han gav et lyttende øre og plads, hvorfor de i dag også udgør en stor del af hans opbakning, vurderer Rasmus Ulstrup.

Et ligegyldigt parti

Kigger vi på den konkrete vælgertilslutning, så spår Rasmus Ulstrup, at partiet nærmere sig spærregrænsen.

- Hvis man netop ser på, hvor mange der generelt ikke stemmer, og vi antager, at en stor del af dem ikke stemmer, fordi de for eksempel har mistillid til det politiske system, så er der ikke så langt til to procent, siger han.

Flere af partierne ude på højrefløjen bejler dog til de samme vælgere, herunder Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, som Mikkel Bjørn og andre nationalkonservative søger over i.

Derfor kommer der også til at være kamp på højrefløjen. Dog ikke mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, men mellem Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne.

- Inger Støjberg er lykkedes med at tage en ret stor del af det segment, Lars Boje står på, da hun kom til. Så det bliver dér, slaget kommer til at stå, vurderer Rasmus Ulstrup.

Lars Kaaber mener også, at Danmarksdemokraterne kommer til at aflevere nogle stemmer til Lars Bojes Nye Borgerlige.

Derfor er det ikke urealistisk, at det, ifølge de tidligere medarbejdere, lykkes Lars Boje at holde partiet oven vande.

- Jeg tror til gengæld, at det bliver et parti, der bliver fuldstændig ligegyldigt, fordi der er ikke nogen fra de andre partier, der kommer til at gide samarbejde med den mand, siger Rasmus Ulstrup.

Du kan høre mere i Slotsholmen.