Store bydele i København og andre danske storbyer er befolket af indvandrere, der lever "på et lavere civilisationstrin" end danskerne, mener Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard ifølge Berlingske Tidende.
Det slog hun fast i et nyhedsbrev på partiets hjemmeside om blodhævn efter skuddrabet på Nørrebro i juni:
"at titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig"
Udlændingeordfører Jesper Langballe bakker 100 procent op: - Vi befinder os i en civilisations- kamp, og bare fordi der har været blæst om Louise Freverts forskruede web-master, så agter DF ikke at blive en undskyldning for sig selv.