Politiet: Det virker en lille smule hysterisk at slette så mange fingeraftryk

Trods en dom og et lovkrav er flere hundredtusinde fingeraftryk endnu ikke destrueret. Men det er kun godt, siger politiet.

Det er godt for politiet at have et stort register over fingeraftryk til rådighed i efterforskningen, siger Politiforbundet. Også selvom det er ikke-dømtes aftryk. (© Scanpix)

Det er vigtigt for politiets efterforskning og befolkningens retsbevidsthed, at et omfattende arkiv med fingeraftryk på sigtede, men ikke dømte personer, fortsat eksisterer.

Det mener Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, på trods af, at en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2008 dumpede den måde, man i Danmark opbevarer fingeraftryk på.

- Det giver god mening, at man lige overvejer, om det er det rigtige. Der er jo en grund til at, vi bruger fingeraftryk i efterforskningen, og man skal også huske på, at der er sager, der aldrig bliver forældet, fx drabssager, siger Claus Oxfeldt.

Han mener ikke, at fingeraftryk på ikke-dømte danskere kan misbruges, hvis registret skulle falde i de forkerte hænder, men understreger, at alle personlige oplysninger behandles varsomt.

'En lille smule hysterisk'

I dag sletter Rigspolitiet først oplysninger i Det Centrale Fingeraftryksregister, når de pågældende personer er fyldt 80 år eller to år efter deres død.

Det sker på trods af, at en menneskerettighedsdom fra 2008 satte en stopper for den praksis, og at man i 2010 på baggrund af dommen ændrede loven om Det Centrale DNA-register.

I januar 2013 slog daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i et brev til Folketingets Retsudvalg fast, at politiet skal slette fingeraftryk på sigtede, men ikke dømte personer efter 10 år.

Claus Oxfeldt fra Politiforbundet er dog lodret uenig.

- Det virker en lille smule hysterisk. Det er noget, man har haft liggende, og man kan meget hurtigt lokalisere en person, hvis man har et fingeraftryk liggende. Det kan jo være interessant, siger Claus Oxfeldt.

- Så jeg synes faktisk, det er med til at sikre retsbevidstheden, og at det er de rigtige, som bliver dømt for kriminalitet i Danmark, siger han.

Amagermanden er et godt eksempel på, at det kan være vigtigt at gemme gamle fingeraftryk og DNA, mener Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. (© DR)

Glem ikke Amagermanden

Der er således flere eksempler på, at gamle fingeraftryk eller DNA har været til gavn for politiets arbejde, siger Claus Oxfeldt.

Han peger blandt andet på Maria-sagen fra Herning i 2010, hvor en mand blev anholdt for drabet på en kvinde nytårsaften. Manden blev varetægtsfængslet i 18 dage, men blev løsladt, da en DNA-test slog fast, at gerningsmanden ikke kunne være ham.

- Der var også sagen om Amagermanden, hvor DNA var et fantastisk værktøj, og man kunne jo grave gamle sager frem, som han er blevet dømt for. Det styrker vores alles retsbevidsthed, siger Claus Oxfeldt.

- Så man skal passe på med at sige, at noget er forældet og skal destrueres, siger han.

Politisk uenighed om destruktion

Der kommer hvert år cirka 10.000 nye fingeraftryk i politiets database. Da det blev besluttet at slette gamle aftryk i 2013 lå der omkring 400.000 aftryk i databasen, som dækker over både dømte og ikke-dømte personer.

Enhedslisten kalder det en "skandale", at registret endnu ikke er blevet destrueret. SF undrer sig også over, at man endnu ikke har påbegyndt sletningen, som partiet dog grundlæggende ærgrer sig over.

I Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti mener man til gengæld kun, at det er godt, at politiet fortsat råder over det store fingeraftryksregister.

Justitsministeriet forventer at sende en revideret bekendtgørelse om sletning af fingeraftryk i høring inden for den "allernærmeste fremtid".

Facebook
Twitter