Politiet skal ikke jagte enkelte hjemløse, der er tvunget til at sove på gaden.

Sådan lyder kravet nu fra Enhedslisten og De Radikale, der i øjeblikket fører drøftelser med regeringen om at ændre på reglerne for de såkaldte utryghedsskabende lejre.

Regelsættet har eksisteret siden april 2017. I de knap tre år, der er gået siden, har politiet haft bødeblokken fremme i 550 sager, viser tal fra Rigspolitiet.

Samtlige af sagerne er fra Københavns Politikreds.

Regeringen har i drøftelserne med støttepartierne lagt op til at ændre på reglerne, så det kun er lejre "af permanent karakter", der skal være omfattet af forbuddet.

Ligeledes har regeringen foreslået at ændre på det såkaldte zoneforbud. Politiet kan med det i hånden udvise hjemløse fra en hel kommune. Her vil regeringen give politiet mulighed for i stedet at give en advarsel til den hjemløse, viser udspillet fra Justitsministeriet, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

Alligevel ønsker støttepartierne, at regeringen leverer mere. For de foreslåede ændringer er ikke nødvendigvis en garanti for, at overnattende hjemløse undgår at blive sigtet.

- Vi vil gerne have, at der bliver en reel forbedring for hjemløse, som bor i Danmark. Loven kriminaliserer det at være hjemløs. Både på grund af lejrforbuddet og zoneforbuddet. Det vil vi gerne have et opgør med, siger Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten.

- Jeg har store forventninger til, at vi kan lave en aftale. Det står i forståelsespapiret. Der må de fire partier bøje sig ind mod hinanden.

Siden i sommer har Københavns Politi udstedt 22 zoneforbud.

Radikale vil lade almindelige hjemløse gå fri

Regelsættet er blevet kritiseret for at ramme almindelige hjemløse. Da daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) indførte bekendtgørelsen i 2017, lagde han ikke skjul på, at det var for at få de såkaldte roma-lejre ud af København.

Men siden har politiet rejst en række sager mod danske hjemløse. Blandt andet mod de to hjemløse André Christiansen og Morten Normann Jacobsen, der overnattede under halvtaget ved kollegiet Regensen lige over for Rundetårn i København i oktober 2018. Det kostede dem begge en bøde på 1.000 kroner og et zoneforbud - altså et forbud mod at vise sig i København - i tre måneder.

Du kan se Morten Normann Jacobsen forklare sagen i videoen herunder. Videoen er fra november 2018 - før retten frifandt ham for at have lavet en utryghedsskabende lejr.

Det er netop en sag som denne, som har fået De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, til presse regeringen til at præcisere reglerne.

- Det skal ikke gå ud over ganske almindelige hjemløse, sådan som vi har set i flere sager som den med André og Morten, hvor politiet har jagtet hjemløse. Det er simpelthen så uværdigt, som det kan være, siger han.

Sagen mod André Christiansen og Morten Normann Jacobsen endte i september måned i år med, at Københavns Byret frikendte dem begge for at have lavet en utryghedsskabende lejr.

Politiets teknikere talte meter mellem hjemløse

Maja Løvbjerg Hansen, der er jurist i Gadejuristen, som yder retshjælp til udsatte, hjalp de to med juridisk hjælp til sagen. Hun forklarer, at de under behandlingen var ude sammen med politiet for at måle op, hvor mange meter der var mellem de sovende hjemløse. Det kunne få en betydning for, om der var tale om en lejr.

- På nuværende tidspunkt har vi mellem 50 og 60 sager, som vi har klaget over til Københavns Politi. Af dem er tre gået videre til domstolene. I alle tre sager har vi vundet.

- De første sager vi så, var det 5-6 personer, der havde ligget og sovet sammen. Ret hurtigt begyndte vi at se sager, hvor 2-3 personer lå og sov sammen. I tre af sagerne har de ligget alene, fortæller hun.

På nuværende tidspunkt har Gadejuristen mellem 50 og 60 sager, som de har klaget over til Københavns Politi. Af dem er tre gået videre til domstolene. Alle tre sager er vundet.

I videoen her kan du se Maja Løvbjerg Hansen vise, hvor politiets teknikere målte afstanden op.

Tilbage på Christiansborg er spørgsmålet så, om retten ikke allerede har lavet en fortolkning af reglerne, som passer med intentionen. Det afviser Kristian Hegaard.

- Det, at man som hjemløs oplever at blive trukket gennem et retssystem, det er så uværdigt. Man leder jo bare efter et sted at sove for natten. Det tjener ikke noget godt for den hjemløse eller for Danmark, siger den radikale retsordfører.

Men Kristian Hegaard, man kan vel forvente, at politiet nu ændrer linjen, når domstolene har været inde og fortolke reglerne?

- Jeg har i hvert fald en forhåbning, men vi kan ikke vide os sikre, når reglerne ikke er ændret.

Anerkender du, at hjemløse også kan skabe utryghed?

- Jeg ser da med bekymring på, når der på Amager Fælled og andre steder har været store lejre. Derfor skal der også være regler, men de regler, der er, må jo ikke betyde, at hjemløse ikke kan slå sig ned for en nat, siger Kristian Hegaard.

Bunden opgave til regeringen

De fire røde partier er på en bunden opgave. Det fremgår af det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne, at reglerne skal ændres, så forbuddet ikke rammer hjemløse, der er tvunget til at overnatte udendørs.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, vil ikke kommentere på de igangværende drøftelser med støttepartierne, men han erkender, at regeringen skal gå på to ben.

- Vi skal ramme de store grupper, der slår sig ned i permanente lejre og samtidig sørge for, at det ikke rammer den enkelte hjemløse, der har behov for at overnatte på gaden, siger han.

Direkte adspurgt om regeringen helst så, at man kun rammer udenlandske hjemløse, siger retsordføreren, at lovgivningen ikke må være diskriminerende.

- Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi har set store grupper af udenlandske hjemløse slå sig ned i utryghedsskabende lejre. Det er også derfor, der har været behov for at iværksætte den lovgivning, der har haft en effekt, siger han.